Er robotplæneklippere smarte nok?

Hvis du sukker, hver gang du kommer i tanke om, at græsset skal slås, så er det måske tid til at investere i en robotplæneklipper. Meget simpelt, så skal du bare sætte ladestationen op, afgrænse haven med kantledning og programmere din robotplæneklipper derefter. Og ja, den gør virkelig alt det hårde arbejde for dig, de fleste af dem kan endda selv finde tilbage til deres ladestation, når de enten er færdige med arbejdet eller når de skal lades op.

Ny teknologi gør robotplæneklippere smartere

Nok en af de største fordele ved robotplæneklippere er at de kan slå græs på, hvilket som helst tidspunkt – selv når du sover. Du programmere dem bare til, hvilket tidspunkt på dagen og antallet af gange om ugen du vil have den til at slå græs og så tager de den derfra.

Du behøver ikke en fin firkantet græsplæne for at kunne bruge én – mange af nutidens robotplæneklippere kan sagtens navigere rundt i haver med mærkelige former, skråninger og forhindringer som blomsterbede og trampoliner. En anden god nyhed (i hvert fald for miljøet) er at robotplæneklippere klipper græsset fint og spreder så klipningerne tilbage på græsplænen, hvilket giver græsplænen mere næring.

En lidt sjov ting ved robotplæneklippere er at de ikke klipper dit græs i et specifikt mønster. I stedet kører de rundt på en tilsyneladende formålsløs måde. Mens det virker en smule mærkeligt, så virker det og robotten er god til at få klippet hele græsplænen. Men, hvis du kan lide de pæne linjer din græsplæne får efter du har klippet den med en traditionel græsslåmaskine og det er noget som er vigtigt for dig i din landskabspleje af haven, så skal du nok holde dig væk fra robotplæneklippere.

Indbyggede sensorer giver højere sikkerhed

Sikkerhed er altid en bekymring med hvilken som helst type motoriseret maskine og det samme gælder robotplæneklippere. Dog har disse maskiner indbygget sikkerhedsforanstaltninger designet til, at undgå skader hos dig og din familie. De har sensorer, som advarer dem, hvis de nærmer sig et objekt. Derved kan de undgå en kollision. Derudover har robotplæneklippere også installeret sensorer, som automatisk slår strømmen fra, til bladene, hvis de bliver løftet op.

Hvis du vil købe en robotplæneklipper, er det vigtigt du undersøger om den passer til din haves form og størrelse. Det er dét værd at investere i en lidt dyrere model, hvis du har en stor græsplæne.  Det er også en god ide at undersøge, hvor langt robotten kan nå på et fuldt opladet batteri og, hvor lang tid det tager at lade batteriet op igen. Nogle modeller tager under en time om at lade op, andre tager op til 16 timer. Derudover er det vigtigt at klarlægge, hvilke funktioner er en prioritet for dig. For eksempel, hvor vigtigt er det for dig at den er stille? Skal den kunne håndtere vådt græs?

Du kan med fordel læse ’bedst i test’ artikler. De opridser nemlig fordele og ulemper ved de forskellige modeller, derved for du et godt overblik, som du kan basere din beslutning på og finde en robotplæneklipper, som er smart nok til dig.