Vælg det rigtige køleskab til dine behov

fancy køleskab

Dit køleskab virker måske ikke som den vigtigste overvejelse, men der kommer et tidspunkt i dit liv, hvor køleskabet tager al opmærksomheden. Nemlig når det går i stykker! Pludselig går det op for én, hvor vigtigt det er at have et fulfungerende køleskab til alle ens madvarer. Hvis ulykken er ude, eller man blot har brug for et nyt, hvorfor så ikke udnytte lejligheden til at vælge det helt rigtige køleskab.

Et køleskab er vigtigere, end man umiddelbart tror

Til hverdag bruger vi køleskabet mere end vi umiddelbart lægger mærke til. Det gør at vores madvarer holder sig friske, at vi har kolde drikkevarer på køl, og at vi kan gemme rester til den næste dag. Uden et køleskab vil det være svært at få hverdagen til at hænge sammen.

Der findes mange forskellige typer køleskabe, fra de traditionelle til retrokøleskabe, der minder om 50’erne, eller store og rummelige amerikanerkøleskabe, der laver isterninger. Nogle skal have et underlag, andre ikke. Det gælder om at finde det perfekte køleskab, der passer til ens behov og budget. Du kan læse mere her.

Når man ser på prisen på et køleskab, så fås de i mange forskellige prisklasser. De små modeller, der også er de billigste, fås for helt ned til 1000 kr., mens de største og mest luksuriøse amerikanerkøleskabe kan koste mere end 30.000 kr. Derfor kan det være en god idé at lægge et budget for, hvor meget man er villig til at betale for et køleskab. Desuden bør man overveje at betale en smule mere for bedre kvalitet og længere levetid, samt et lavere energiforbrug. Det kan også give mening at finde et køleskab i samme størrelse som det man havde før, da man ellers kan komme ud i at skulle lakere gulvet hvis man kan se der hvor det gamle har stået.

Køleskab – mange forskellige typer og modeller

Et fritstående køleskab står frit i køkkenet eller det rum, hvor det skal være. Det har beklædning på både forsiden og siderne, og er derfor pænt at se på fra alle sider. Man behøves ikke at have et køkken med plads til at integrere køleskabet, og det er derfor mere fleksibelt, hvor man placerer det. Det er en smule anderledes med de integrerbare køleskabe. De er camouflerede, og har en låge på forsiden, så de falder ind og passer sammen med resten af køkkeninteriøret. Køleskabe skaber varme, men ofte har de en lille luftkøler bagpå.

Hvis man har et lille køkken, eller en lille lejlighed, så kan man med fordel se sig om efter et lille køleskab. Ofte kan denne type køleskab kun rumme op til 40-160 liter, og fungerer godt i f.eks. studielejligheder, eller husstande med 1-2 personer. Man kan også vælge at have et lille køleskab sammen med det store, hvis man mangler ekstra plads eller gerne vil have et køleskab et andet sted i huset.

Af andre typer kan man se på et retrokøleskab. Der er mere tale om et designudtryk end at selve funktionen er anderledes. For et retrokøleskab kan præcis det samme som et almindeligt køleskab. I nogle tilfælde vil man gerne både have fryser og køleskab i én, hvilket kan lade sig gøre med et køle-fryseskab. Et amerikanerkøleskab har både køleskab og fryseskab, men side om side. Derfor er de også store og rummelige, og man kan sige at det er en luksusudgave af et almindeligt køleskab. Ofte har de også en maskine, der laver isterninger, hvilket er en ekstra bonus.