Leder du efter ny bolig? Disse overvejelser skal du gøre dig

Danskerne bor i gennemsnit 14 år i samme bolig.*

Selvom du ikke nødvendigvis drømmer om at bo i den samme bolig resten af dit liv, så kan du med fordel gå målrettet efter et hus eller en lejlighed, som du har lyst til at bo i, i mange år. Skal du realisere dit ønske om at finde den perfekte bolig, er du nødt til at gøre dig nogle forskellige overvejelser, før du skriver under på en købs- eller lejekontrakt.

* Kilde: Erhvervsstyrelsen.dk

Ejerbolig eller lejebolig?

Du er først og fremmest nødt til at bestemme dig for, om du vil kigge efter ejerboliger eller lejeboliger. I realiteten kan du sagtens kigge efter begge boligtyper, men du bør allerede på et tidligt stadie beslutte dig for, om du vil eje eller leje din kommende bolig.

De lave boligpriser og renteniveauer har gjort, at mange danskere har skiftet lejeboligen ud med en ejerbolig, men du behøver ikke at gøre kunsten efter, hvis du ikke føler for det. Rådfør dig evt. med din bankrådgiver eller en ejendomsmægler, hvis du har svært ved at gennemskue, hvad der bedst kan betale sig.

Økonomi

Hvad enten du vil leje eller eje en bolig, så skal du gøre dig nogle økonomiske overvejelser, da det økonomiske aspekt trods alt er meget afgørende i forhold til dine muligheder.

Ejerbolig: Du skal finde ud af, hvor mange penge du har at købe bolig for. Du kan i den anledning gøre brug af en online beregner. Indtaster du oplysninger om husstandens indkomst, egen opsparing og gæld, så kan du få et vejledende svar på, hvor mange penge du kan låne. Du kan sidenhen ansøge om et boliglån, når du har fundet din ideelle bolig. Du kan finde en bolig der er til salg her.

Lejebolig: Din månedlige indkomst og dit forbrug er de faktorer, der skal i spil, når du skal beregne, hvor dyr din kommende lejebolig må være. For at finde ud af det bør du lægge et budget, da du med et budget får et godt overblik. Vil du foretrække at leje din kommende bolig , så kan vi informere dig om, at du finder boliger til leje på nettet.

Krav til bolig

Du har nu besluttet dig for, hvorvidt du vil finde en lejebolig eller en ejerbolig, ligesom du har gjort dig nogle økonomiske overvejelser – så langt, så godt. Din næste opgave er at udarbejde en liste over dine krav til din kommende bolig. Listen bliver muligvis meget lang, men det gør ikke noget. Stil f.eks. krav til nogle af følgende faktorer:

  • Areal
  • Boligtype (villa, rækkehus, lejlighed m.v.)
  • Antal værelser
  • Overtagelsesdato
  • Stand
  • Energiklasse

Notér evt. dine krav i prioriteret rækkefølge, så du tvinger dig selv til at tænke over, hvad der er vigtigt, og hvad der er mindre vigtigt.