Klar til seniortilværelsen

At fratræde arbejdsmarkedet og tage hul på sin tilværelse som senior/pensionist er én af de mest skelsættende tidspunkter i ens liv. At gå på pension hænger sammen med en masse mere tid i hverdagen, og generelt undergår ens livsstil uomgængeligt rigtig store forandringer. Folk reagerer forskelligt på disse ændringer. For nogle er det tiltrængt at få mere fritid til familie, venner samt hobbyer uden for det professionelle liv, mens tanken for andre kan være ganske nervepirrende – hvad skal al den tid dog gå til? Uanset hvordan du har det med din forestående eller igangværende seniortilværelse, så er dette indlæg ment som en guide og oversigt til dig, så du får mest muligt ud af det nye kapitel i dit liv.

Kom godt i gang

Først og fremmest er den store livsstilændring katalysator for en masse praktiske ting, der skal tages hånd om. Jo hurtigere det bliver gjort, jo hurtigere kan du komme i gang med, forhåbentligvis, at nyde din nye tilværelse. Et par af de vigtigste ting, der skal ordnes, er de økonomiske forhold, som du klarer i samarbejde med banken og pensionsselskabet og din forsikring. At du skifter din faste indtægt fra jobbet ud med din pension betyder nemlig, at du står i en ny økonomisk situation, og her er det en god ide at lade banken guide dig til dette skifte. Derudover står du et nyt sted i dit liv og tilhører pludselig en ny demografisk gruppe. Dette betyder, at din forsikring formentlig skal ændres, og hvilken bedre mulighed findes der for at få taget et kig på netop dine forsikringer.

Få det meste ud af det

Med den store mængde af tid, du pludselig har mellem hænderne, får du med stor sandsynlighed hurtigt klaret de praktiske forhold. Derefter kan du bruge den på alt det, du ikke tidligere har haft tid eller energi til. Den bedste måde at bruge sin nyvundne tid, kan mange blive enige om, er ved at rejse. Rigtig mange af verdens bedste rejsedestinationer har klimaer, der gør dem uegnede at besøge i sommerferien, hvor de fleste danskere på arbejdsmarkedet ellers har tid. Til gengæld er de oplagte at besøge om vinteren eller efteråret, hvor priserne desuden er lavere, og hvor du som senior har tid til at tage af sted. Gode eksempler er Sydamerika og Sydøstasien, som rummer en række lande, der tilbyder imponerende flotte og charmerende destinationer til lave priser. Det er oplagt at bruge seniortilværelsen til at tage ud og få set de dele af verden, som man ikke tidligere har haft mulighed for. Er det for uoverskueligt selv at skulle sammensætte og indrette en længere rejse, er der heldigvis god mulighed for at få hjælp. Eksempelvis www.bellavista.dk sammensætter rejser, der tager udgangspunkt i netop de ønsker og behov, som du har, så du får den bedst mulige oplevelse.