Hvornår skal man booke bryllupsbandet? 3 ting du skal være opmærksom på

bryllupsbandet

bryllupsbandet

Alle der skal giftes, eller har prøvet at planlægge et bryllup, ved at det kræver utrolig meget tålmodighed og hårdt arbejde. Mange ting skal på plads inden den store dag. Gæstelisten, kjolen, temaet, blomster og ikke mindst bryllupsbandet. For mange kan musikken være noget af det sværeste at planlægge til brylluppet, da det skaber stemningen for hele aften. Her er 3 ting, du skal være opmærksom på inden, du booker dit bryllupsband.

Liveband eller DJ?

Et rigtigt svært spørgsmål for mange er, om det skal være liveband eller DJ til brylluppet. Begge har sine fordele og ulemper. Livebands kan variere ufatteligt meget i genre, så det er svært at skære dem over én kam. Det er dog også det, der gør dem perfekte til specifikke bryllupper. Mange bands har et stort og bredt repertoire, men der er også flere små niche bands, som vil passe perfekt ind til de lidt mindre bryllupper. Livebands har dog den ulempe, at priserne hurtigt kan løbe op. Bliver man grebet af stemningen og ønsker at bandet spiller et par timer længere, kan det koste ekstra, da bandet skal betales for natarbejde.

Hvis man vælger en DJ, er man sikret et rigtig stort repertoire. En DJ er ofte rigtig god til at sætte gang i festen, og ikke mindst at få den til at vare til langt ud på natten. Selvom mange er bange for, at DJ’s ikke er gode til at mixe det unge med det gamle, så er det faktisk præcis dét, der er fordelen med en DJ. Der skal nok være noget for enhver smag. Ulempen derimod er, at DJ’en ikke performer på samme måde som et liveband er. Et liveband har mere plads til at udfolde sig på. Inden man begynder at tænke på at booke nogen form for bryllupsmusik, bør man helt sikkert have sig en klar idé om, det er et liveband eller DJ.

Kig grundigt på deres repertoire

Ender man med at vælge et liveband er det vigtigt at tjekke deres repertoire igennem. Det kan også gøres sig gældende hos DJ’en, i hvert fald hvis man har nogle ønsker om, hvad der ikke skal spilles. Det er dog især vigtigt med livebands, da de kan have meget forskellige repertoire. Kig efter en side der samler alle bryllupsbands, og klik jer så ellers igennem udvalget. Nogle er mere rockede end andre, så hav en klar idé om, hvilken retning I vil gå med.

Hav logistikken i orden

Når det kommer til dagen, er det rigtigt vigtigt, at det hele bare kører. Derfor bør I på forhånden have styr på logistikken. I skal sørge for, at der er nok plads. Har I valgt et band kræver det mere plads end en DJ. Der skal også være styr på strømmen, da lysopsætningen kan tage meget strøm. Dernæst er det vigtigt at have klare retningslinjer for ankomst samt pauser undervejs, så der ikke opstår nogen misforståelser. Sørg for at have drikkevare til rådighed for musikerne. Har du styr på alt dette inden din store dag, skal det nok blive fantastisk.