5 gode råd til at gøre haven forårsklar

Sponsoreret indhold:

Foråret banker på døren, og derfor er det også det perfekte tidspunkt at gøre haven forårsklar, så man kan komme ud i solen og nyde ens have. De fleste danske haver har fået lov til at stå mere eller mindre urørte gennem vinterens kulde, og det betyder selvfølgelig, at der i haven ligger visne planter og døde grene. Måske har man ikke lige fået sat havemøblerne ind, så disse trænger til en kærlig hånd, og måske har det kolde og våde vejr fået ens terrasse til at blive grøn.

Det behøver dog ikke at være svært eller uoverskueligt at gøre haven forårsklar, selvom haven måske ser vinterhærget ud. Det handler om at tage opgaverne en ad gangen, og før man får set sig omkring, er haven igen præsentabel, så man kan nyde solens stråler i skønne omgivelser. Her er der samlet 5 gode råd, så man nemt kan få gjort haven forårsklar.

Få fjernet visne planter og døde grene

Det første råd går ud på at få skabt overblik i haven, og det gøres nemmest ved at få fjernet alle de døde grene og visne planter, som ligger rundt om i haven. Det giver samtidig også de bedste forudsætninger for planternes vækst, fordi de så ikke skal bruge energi og ressourcer på grene og stængler, der ikke bliver til noget. Når man beskærer træer og buske, kan planterne fokuserer deres energi og ressourcer på at sætte nye skud.

Få bugt med alger og mos på terrassen

Den danske vinter er kold, våd og mørk, og det giver desværre rigtig gode forudsætninger for alger og mos. Det er især på stenterrasser og flisebelægninger, at alger og mos sætter sig. Det kan give et utrolig rodet og beskidt udtryk i haven, men det er dog et problem, der er nemt at komme til livs. En algerens af ens fliser kan gøre underværker og en regelmæssige fliserens kan holde algevæksten nede i det lange løb, hvilket giver en fortsat indbydende terrasse.

Gør nye planter klar til at blive plantet ud

Foråret er det oplagte tidspunkt at planlægge sommerens have og de planter, som skal stå i haven. Det er derfor også det perfekte tidspunkt at gøre havens planter klar til at blive plantet ud. Man kan med fordel forspire planter såsom artiskokker og selleri samt mange andre indenfor, før disse sættes ud i havens muld.

Frisk havens møbler op med ny maling

Når man gør haven klar til foråret, så gælder det om at få frisket havens møbler op. Efteråret og vinteren er lang, mørk og kold, og det kan gøre skade på ens havemøbler – også selvom de er blevet sat ind i skuret i de mørke måneder. Derfor er det en god ide lige at få møblerne frem og set dem efter. Et nyt lag maling er den perfekte måde at friske møblerne op på og kan være med til give haven et friskt pust.

Byd fuglene velkommen med lækkert fuglefoder og hyggelige fuglehuse

Når haven, terrassen og havemøblerne er blevet frisket op, så er der kun at invitere forårets fugle indenfor i haven. Det gøres nemt med hyggelige fuglehuse, som fuglene kan slå sig ned i, når de vender tilbage fra vinterens træk. Man kan med fordel også blande sit eget fuglefoder af fx solsikkefrø, æblestykker og kokosfedt, så fuglene opfordres til at blive i haven. Det giver de bedste forudsætninger for at nyde forårets fuglekvidder, mens man pusler rundt i haven.