3 tips til at finde den perfekte seng

Det kræver en del overvejelse, når man skal finde den perfekte seng til lige netop sine behov. Der er nemlig meget, som har indflydelse på, om man får den bedste søvn. Det gælder alt fra sengens størrelse, typen af madras, sengens funktioner og meget andet. Men bare fordi, at der er mange ting at overveje, så behøver det ikke at være svært at finde den perfekte seng.

Her er der samlet 3 gode tips, så du nemt kan få et overblik over de sengetyper, der findes på markedet, og hvilken seng der kunne være den perfekte seng til lige præcis dine behov.

Overvej den sengetype, der passer bedst til dig

Der findes rigtig mange forskellige senge på markedet, men de mest populære er kontinentalsenge, elevationssenge og plansenge. De har hver især deres fordele, og kommer i flotte designs, der passer perfekt ind i den danske indretningsstil.

En af de mest populære sengetyper er kontinentalsengen, som oftest består af en boksmadras, skummadras og topmadras. Det giver en høj seng, der er nem at komme ud af og op på, som samtidig giver en uovertruffen liggekomfort. Et godt forslag til en kontinentalseng kunne være en ZensiZone Family Bed på hele 210 x 210 cm.

Det er i den seneste tid desuden blevet utrolig populært med en lækker elevationsseng, der selvfølgelig er det oplagte valg, hvis man bruger meget tid i sengen udover at sove. Det kunne fx være en fordel med en elevationsseng, hvis man læser meget eller ser tv i sengen. Så slipper man nemlig for bunken af puder, som egentlig bare giver ondt i ryggen. Et forslag til en luksuriøs elevationsseng kunne være en Jensen Ambassadør Dream elevationsseng på 180×210 cm.

Et klassisk valg af seng er også en enkel planseng, som har et utrolig let og elegant udtryk på grund af det strømlinede design. Det er en oplagt seng, hvis man ønsker én hel madras i stedet for to enkeltmadrasser, så man slipper for det trælse hul mellem madrasserne. Man kan med fordel se på en flot Auping Essential med Inizio madras på 180 x 200 cm.  

Har du brug for en blød eller en hård madras?

Uanset hvilken type seng man vælger, så er det vigtigt også at overveje den madras, der skal ligge i sengerammen. Det er nemlig ikke ligegyldigt, om man har en blød eller hård madras, for dette har stor indflydelse på ens søvn. Det er forskelligt, om man har brug for en hård eller blød madras, og derfor kan det også være en god ide at overveje to separate madrasser, hvis ens partner har markant anderledes behov.

Et godt råd er altid at prøve de madrasser, som man overvejer, før man køber madrassen. Det giver en fornemmelse for, om madrassen kan give den støtte og aflastning, som man har brug for. Det kan være en god ide at se efter en madras, som sørger for, at ens rygsøjle holdes så lige som overhovedet muligt, så denne aflastes bedst muligt.

Tænk over sengens design

For at man kan sove optimalt, er det faktisk ikke kun vigtigt med sengens funktionelle kvaliteter – det er lige så vigtigt med sengens design. For at sove optimalt skal man nemlig helst være i et rum, der indbyder til ro og afslapning, og her har sengen ofte rigtig stor betydning.

Sengen er nemlig ofte det største møbel i soveværelset, og derfor kan designet på sengen gøre utrolig meget godt – og skidt – for helhedsopfattelsen af rummet. Det er derfor vigtigt at give designet en tanke, når man vælger seng. Det kan fx virke utrolig voldsomt og forstyrrende at have en stor mørk seng stående i et rum, der ellers kun byder på lyse pastelfarver.