SØNDERJYLLAND / SLESVIG

Lakolk. Et badested gennem 100 år. 1898-1998. Af H.E. Sørensen. 132 sider, 20 x 21 cm. Ill: 127 fotos (3 i farver), 18 tegninger, 4 kort. Pris kr 180,00 (ib.).

Om badestedet Lakolk på Rømø - dets oprettelse og historie. "Oprettelsen af badestedet Lakolk 1898 var ikke alene begyndelsen til turismen på Rømø og dermed i den nuværende Skærbæk kommune, men i hele Nordslesvig, det nuværende Sønderjyllands amt"(fra Forord).

Badet oprettedes af den omstridte og meget tysksindede pastor Jacobsen i Skærbæk som et led i den nationalpolitiske kamp omkring århundredskiftet, og det er baggrunden for den turbulens, der prægede det både finansielt og politisk indtil Genforeningen.

Bogen følger badets skæbne gennem de første stormfulde år, den rolige periode efter Genforeningen, besættelsestiden og den næsten eksplosive stigning i turismen gennem de sidste 50 år efter anlægget af Rømødæmningen.

H.E. Sørensen er leder af Skærbæk Museum.

UDDRAG AF INDHOLD: Et rederi grundlægges. Grundlæggeren pastor Jacobsen. Nordseebad Lakolk. Den første sæson - 1898. Damplokomotiv eller hest? Brohovedvejen. Sæsom 1899. Byggeri og besværligheder - forår 1900. Succes og krise - sæson 1901. Hvem kom til Lakolk? Facaden krakelerer - forår 1902. De sanitære forhold. Konkurs og retssag - 1903-04. Badelægens gode råd. Badet rekonstrueres - 1904-08. Dr. Voswinkel og badet. Indtil verdenskrigen - 1910-14. Turisme ved Havneby. Verdenskrig og Genforening. Mellemkrigsårene; hotelejer Rasmussen. Besættelsesårene. Dæmningen; Maren og Kirsten Høyer. Sommerhuse og campingpladser. Turismen i dag. Kilder og litteratur. Personregister.

UDGIVER:
Forlaget Melbyhus
Melbyvej 27
6780 Skærbæk
Tlf: 74 75 17 04

[ Til forsiden ] [ Til ugens nye bøger ]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
e-mail frodes@image.dk