|
PSYKOTERAPI Borderline-behandling og modoverføring. 2. oplag. Af Glen O. Gabbard og Sallye M. Wilkinson. 254 sider, 14 x 22 cm. Pris kr 288,00. Oversat af Lisbeth W. Sørensen. Original: Management of Countertransference with Borderline Patients (American Psychiatric Press, 1994). Optryk - originaludgave 1996. Behandling af borderline patienter stiller store krav til psykoterapeuten, idet disse patienter involverer terapeuten i deres følelsesmæssige kampe på en umiddelbar og svært gennemskuelig måde. Gabbard og Wilkinsons bog diskuterer teoridannelserne omkring borderline diagnosen og begreberne projektiv identifikation, splitting og containment, som knytter sig tæt til den. De giver teoretisk velfunderede konkrete anvisninger på, hvordan terapeutens modoverføringsfølelser, især had, intens vrede og seksuel tiltrækning skal håndteres, så at de gavner terapiforløbet i stedet for at sabotere det. Ud over terapeut-patientforholdet omtales supervision og ekstern konsultation, både i individuel terapi og i løsning af de konflikter, som borderline patienters tilstedeværelse på en psykiatrisk afdeling kan give anledning til. Bogen henvender sig først og fremmest til fagfolk. Studerende og andre med solid kendskab til psykoanalytisk terapi vil kunne benytte den. UDDRAG AF INDHOLD: Overblik over modoverføringsreaktioner med borderline-patienter. Etablering af den optimale afstand. Om ofre, frelsere og krænkere. Om holding og containment - og om at tænke sine egne tanker. Reaktioner på raseri og had. Seksuel tiltrækning og kønsrelaterede spørgsmål. Terapeutens brug af selvafsløring. Splitting. Supervision og kollegial konsultation. Terapeutiske aspekter af håndtering af modoverføring. Indeks. UDGIVER: [ Til forsiden ] [ Til ugens nye bøger ] FagBogInfo |