SEKSUALRÅDGIVNING

Nyresygdom & sexualitet. Af Anette Løwert. 31 sider, 21 x 21 cm. Ill: 14 fotos (1 i farver). Pris kr 50,00.

I det øjeblik den ene i et par bliver syg, ændres parforholdets sædvanlige struktur. Som et resultat af disse forandringer i parforholdet kan der let opstå seksuelle problemer. "Mange oplever seksuelle problemer ved enhver sygdom. Selv banale sygdomme som forkølelse og influenza fratager os lysten til sex. Hvis man er langvarigt eller alvorligt syg, er det naturligt, at der opstår problemer i seksuallivet. Problemerne kan være små eller store, og de kan være forbigående eller blivende. Selve sygdommen kan i sig selv give seksuelle problemer, men også bekymringer i forbindelse med sygdommen kan give seksuelle problemer. Det er almindeligt, at lysten til sex helt forsvinder ved meget alvorlige sygdomme - i hvert fald for en periode. At være nyresyg må siges at være en alvorlig sygdom, der påvirker mange forhold i dagligdagen, og at være nyresyg kan også påvirke sexuallivet"(fra indledningen).

I udgivelsen fortælles om de påvirkninger af seksuallivet, som en nyresygdom kan medføre, og der gives gode råd om, hvad man kan gøre for at mindske sygdommens konsekvenser for seksuallivet.

Udgivelsens kapitler belyser de seksuelle problemer og beskriver, hvordan man kan bevare et velfungerende seksualliv. De behandler bl.a. mindsket lyst til sex, impotensproblemer, smerter ved samleje, kvalme og træthed, operationsar, hormonforstyrrelser, dialyse og sex, medicins seksuelle bivirkninger. Og der vejledes specifikt og generelt i at bevare et velfungerende seksualliv. "Et velfungerende sexualliv forbliver kun tilfredsstillende, hvis man er opmærksom på at bevare det velfungerende. Gennem åbenhed og ærlighed kan man undgå, at der opstår sexuelle problemer i et ellers velfungerende sexualliv."

UDDRAG AF INDHOLD: Dit liv påvirkes på mange måder. Nyresyg - og hvad så med mit liv? De sexuelle problemer. Kroppens forandringer? Behandling og medicinens bivirkninger. At rejse er at leve.

Adresser. Litteratur.

UDGIVER:
Nyreforeningen
Østerparken 9, 2630 Taastrup
Tlf: 43 52 42 52, fax: 43 71 00 96
E-post: nyreforeningen@post.tele.dk

[ Til forsiden ] [ Til ugens nye bøger ]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
e-mail frodes@image.dk