|
OLDTIDEN Poskær Stenhus. Myter og virkelighed. Af Palle Eriksen. 118 sider, 17 x 24 cm. Ill: 32 fotos (20 i farver), 36 tegninger (22 i farver), 2 kort. Pris kr 125,00. Bogen indeholder en bred præsentation af et af Danmarks ældste, mest kendte og imponerende oldtidsminder. Poskær Stenhus - en af Danmarks største runddysser - ligger i udkanten af Mols Bjerge lige ved vejen mellem landsbyerne Agri og Knebel. "Poskær Stenhus er bygget af stenalderbønder som led i deres ritualer og gravkult. Kulturelt og tidsmsæsigt befinder vi os i den periode, som arkæologer kalder for tragtbægerkulturen, omtrent 3300 f.Kr. Med sin sekskantede grundplan hører kammeret til de sene dysser, de såkaldte polygonale dysser. De er kun lidt ældre end jættestuerne"(fra indledende kapitel). Første del af bogen indeholder historien om, hvordan Poskær Stenhus ved et lykketræf undgik ødelæggelse og med tiden blev et nationalt monument. Der ses på nogle af de hændelser og fænomener, der er knyttet til Poskær Stenhus, og som har haft afgørende betydning for dens udseende og for vor opfattelse af dyssen i dag. Blandt andet fortælles om navnet, om sagn knyttet til dyssen, om de ældste kendte beskrivelser, om fredningen, om restaureringerne i 1900 og 1943. Anden del af bogen fortæller om, hvornår og hvordan Poskær Stenhus blev til, men også om hvorfor man i stenalderen byggede tusindvis af dysser over det ganske land. I tekst og billeder fortælles om de meget store sten der er anvendt og om de mulige byggemåder. Endvidere redegøres for de forskellige udformninger af danske dysser, og belyses deres anvendelse i stenalderen. I denne redegørelse for Poskær Stenhus kastes nyt lys på en mængde historier og myter, som forbindes med stendysserne i almindelighed og Poskær Stenhus i særdeleshed - "Poskær Stenhus har altid sat sindene og fantasien i gang hos de mennesker, der har brugt og besøgt den." Palle Eriksen er arkæolog og museumsinspektør og har tidligere bl.a. udgivet 'Samsøs store stengrave' (1990). UDDRAG AF INDHOLD: POSKÆR STENHUS I NYERE TID. Navnet. Sagn. Ubeskadiget i 1768. Ødelæggelsen 1859. Fredningen. Herredsrejsen på Mols 1877-78. Restaureringen 1900. Afholdsrestaurant 1930. Dyssefesten 1937. Restaureringen 1943. Poskær Stenhus i dag. POSKÆR STENHUS I OLDTIDEN. Stenene og menneskene. Dækstenen - en tvillingesten. Kløvning af store sten. Et ekstra kammer? Dyssen og højen. Grav eller tempel eller? Dyssen og solen. Skåltegn. MYTER OG VIRKELIGHED. Noter. Litteratur. UDGIVER: [ Til forsiden ] [ Til ugens nye bøger ] FagBogInfo |