JOURNALISTIK

TV-journalistikk. Bildenes fortellerkraft. Af Olav Njaastad. 250 sider, 17 x 24 cm. Ill: fotos (delvis i farver). Pris kr 375,00.

En indføring i fortælleteknik for tv-journalister. Denne bog definerer rammerne for den journalistiske billedfortælling og belyser en billedjournalistisk metode baseret på etiske og journalistfaglige principper.

I bogen beskrives en tv-journalistisk arbejdsmetode som kan gøre 'billedfattige' temaer til spændende og engagerende reportager. Bogen giver en grundlæggende viden om det daglige arbejde i en tv-redaktion. Den skelner klart mellem faktafortælling og fiktionsfortælling, og udvikler en dramaturgisk model og en metode for faktafortællingen.

Bogens teoretiske kapitler udspringer af praktisk journalistisk arbejde, og emnet behandles fra tv-journalistens synsvinkel.

Første kapitel handler om udvælgelsen af stof, og om nyhedsbegrebet og journalistik. Dernæst beskrives strukturen i arbejdet og vises eksempler på, hvordan reportager bliver til. Videre fortælles om opbygning og udformning af kommentaren, og om interviewet i tv-reportagen. De følgende kapitler belyser journalistikkens virkemåde og magt, konsekvenser af journalistikken, og afgrænser journalistik i forhold til fiktion. Bogens sidste kapitler undersøger hvad tv-journalistikken kan hente fra fiktionsfortællingen, og gennemgår troværdighedsproblemer og fortællergreb i forbindelse med tv-journalistik.

En målsætning med bogen "er å gjøre blivende TV-journalister tryggere når de selv skal i ilden, å gi arbeidskolleger noen innspill i debatten om TV-journalistikk. Boka søker å gi et grunnlag for 'magefølelsen', som styrer de mange daglige raske avgjørelser en TV-journalist må ta i sitt virke. Kjapphet og forenkling karakteriserer journalistikken som fag. Dermed bør 'magen' - eller kall det gjerne 'ryggmargen' - være beredt for intuitive avgjørelser. Dette gjelder både vurdering av hva som er stoff, bildevalg ute i felten og valg i redigeringsrommet."

Olav Njaastad er journalist i norsk TV 2, og arbejder med nyheder og dokumentarstof. Han har gennem flere år undervist i tv-journalistik.

UDDRAG AF INDHOLD: Bildenes tyranni. Nyheter på TV. Det kreative - fra idé til innslag. Kommentaren - det gylne snitt. Synk og intervjusituasjoner. Kampen om virkeligheden. Journalistikk og fiksjon. Faktafortelling. Gåingens forbannelse. Litteratur. Register.

NORSK UDGIVER:
Ad Notam Gyldendal
EKSPEDITION:
Svensk norsk bogimport
Esplanaden 8 B, 1263 København K
Tlf: 33 14 26 66, fax 33 14 35 88

[ Til forsiden ] [ Til ugens nye bøger ]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
e-mail frodes@image.dk