|
TYSKLAND Ostdeutsche Stimmen - nach der Mauer. Af Marianne Madelung. 120 sider, 15,5 x 23 cm. Ill: 12 fotos, 1 kort. Pris kr 175,00. En antologi med tekster der belyser, hvad der er sket i det tidligere DDR i det første tiår efter Murens fald, sådan som en række østtyske forfattere og skribenter har oplevet og beskrevet det. Bogens tekster fortæller om fænomener og tilstande, der er opstået i overgangen fra Arbejder- og Bondestaten til de fem moderniserede delstater under Forbundsrepublikken. Og giver et indtryk af, hvordan østtyskerne har oplevet forandringerne efter Berlinmurens fald og genforeningen i 1990. I litteratur og sagprosa tegnes et billede af, hvad østtyskerne er optaget af nu, hvor medierne ikke længere fokuserer på området. Marianne Madelung var kulturskribent for dagbladet Politiken 1991-95. Hun fulgte processen på nært hold og havde lejlighed til at interviewe flere af de præsenterede forfattere. Teksterne er udvalgt, så de præsenterer en stor bredde i emnerne: de usikre ejendomsforhold, konfrontationen med stasi-dokumenterne, generationsopgør og skyldsspørgsmål, identitetskrise og voldelige unge, gamle systemfolk i nye situationer, mv. Der er stor genremæssig spredning i teksterne, sådan at novelle, drama og roman er præsenteret ved siden af essays og aktuelle artikler. Desuden er der i udvælgelsen prioriteret en alders- og holdningsmæssig spredning hos forfatterne. Disse forhold bliver præciseret i manchetten til hver enkelt tekst. Teksterne er forsynet med gloser og opgaver. De kan læses fra 2. g. UDDRAG AF INDHOLD: Stefan Heym: Auf Sand gebaut. Peter Ensikat: Wieso hier immer noch Provinz ist. Monika Maron: Stille Zeile Sechs. Jurek Becker: Wir sind auch nur ein Volk. Ingo Schulze: Lächeln. Christoph Hein: Randow. Vera Wollenberger: Vom eigenen Mann bespitzelt. Ingo Hasselbach: Uns gehören die Strassen. Die Zeit: Hass, nur Hass. Daniela Dahn: Thesen zur inneren Uneinigkeit. Die Woche: Sisyphus Ost. Christa Wolf: Brief an Günter Grass. Aufgaben. UDGIVER: [ Til forsiden ] [ Til ugens nye bøger ]FagBogInfo |