|
SUNDHED Bryd den onde cyklus - en sund tarm gennem diæt. 2. oplag. Af Elaine Gottschall. 199 sider, 15 x 23 cm. Ill: 27 tegninger, 5 figurer. Pris kr 178,00. Optryk - tidligere udgave 1998. Oversat af Lotte Wackerhagen. Original: Breaking the vicious cycle (1994). Tusindvis af danskere er ramt af kroniske sygdomme i mave/tarmkanalen med voldsomme smerter, konstante diarréer, kronisk træthed, hovedpine m.m. til følge. Denne bog rummer først og fremmest en lang række enkle forklaringer om mulige årsagssammenhænge til tarmsygdomme. "Imidlertid er den væsentligste betydning ved bogen en lang række praktiske, gode råd vedrørende opskrifter, som overvejende bygger på forfatterens erfaring mere end på de videnskabelige beviser"(fra Forord af overlæge dr.med. Henrik Hey, Vejle Sygehus). Bogen beskriver en diæt, hvor man fuldstændig undgår at spise kulhydrater, der er sat sammen af mere end et molekyle. "Den 'Specifikke kulhydratdiæt', der er præsenteret i denne bog, er nærende og velafbalanceret. Den er ufarlig og kan forventes at kunne løse mange langvarige og plagende tarm- og fordøjelsesproblemer." Foruden teori, råd og vejledning består bogen af et stort udvalg af simple, hurtige og velsmagende opskrifter - der udgør den sidste halvdel af bogen. Bogen er skrevet af Elaine Gottschall, en amerikansk biolog med tarmsygdomme som speciale. Bogen henvender sig til de mennesker, som lider af kronoske sygdomme i mave/tarmkanalen, bl.a. tarmsygdomme som Morbus crohn, Colitis ulcerose, Diverticulitis, Cøliaki, Cystisk fibrose i bugspytkirtlen og kronisk diarré. UDDRAG AF INDHOLD: Fortid og nutid. Videnskabens udsagn vedrørende diæt. Tarmmikrober: den usynlige verden. Bryd den onde cyklus. Kulhydratfordøjelsen. Bag om gluten. Påvirkning af hjernen. Introduktion til diæten. Den specifikke kulhydratdiæt. Opskrifter. Ordliste. Kildehenvisninger. Stikordsregister. UDGIVER: Som supplement til denne bog er udsendt: Fortsæt den gode cyklus.
Af Oscar Umahro Cadogan. 196 sider, 15 x 23 cm. Ill: 16 farvefotos. Pris
kr 199,00. 'Fortsæt den gode cyklus' indeholder nye opskrifter og tager også hensyn til de fødevareallergier og -intolerancer, folk med mave-tarmproblemer ofte døjer med. [ Til forsiden ] [ Til ugens nye bøger ]FagBogInfo |