LITTERATUR

Den danske litterære verssatire 1652 - 1742 og dens europæiske baggrund. Af Kim Lembek. 150 sider, 13,5 x 20 cm. Pris kr 150,00.

(Serie: Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning nr 333)

Om den romersk- og franskinspirerede verssatire i dansk 16- og 17-tals litteratur.

Verssatire går som genre tilbage til oldtidens Rom. Under udfoldelse af aggressivitet, latter og ironi gør det satiriske jeg sig tanker om sin samtids dårligdomme. Inden for denne belærende genre er den litterære verssatire karakteriseret ved at være et - ofte lidt ironisk - forsvar for sig selv. Denne udgivelse beskæftiger sig med den litterære verssatire, og hovedemnet for bogen er en række danske litterære verssatirer, hvis affattelsestidspunkter strækker sig over en periode på 90 år.

I bogen diskuterer Kim Lembek genrens danske repræsentanter 1652-1742 på baggrund af deres klassiske forbilleder, og påviser hvordan forfattere som Hans Lauremberg, Tøger Reenberg, Jørgen Sorterup og Holberg udspringer af og viderefører en gammel tradition, repræsenteret ved Horats, Persius og Boileau. Hans undersøgelse er den første af sin art.

Bogen indledes med en beskrivelse af syv europæiske litterære verssatirer - af Horats, Persius, Juvenals og Boileau. Disse tekster udgør en bredere europæisk baggrund for beskrivelsen i hoveddelen af bogen af danske tekster - af Lauremberg, Helt, Reenberg, Sorterup, Holberg, Horn og Falster. "Det er min opfattelse, at læsningen af hver enkelt tekst - trods deres åbenbare forskelle - vinder ved en fælles beskrivelse. Vi har med syv individuelle forfattere at gøre, og den litteratur- og kulturhistoriske sene varierer. Det er vigtigt ikke at tabe forskellene af syne. Det lader sig på den anden side sandsynliggøre, at teksterne udspringer af og viderefører den samme gamle tradition for en verssatirikers behov for at forsvare sig selv og sine værker. ... De danske tekster kan altså betragtes som variationer over mere grundlæggende tematiske og strukturelle forhold"(fra Indledning).

Kim Lembek er cand.mag. i dansk og islandsk.

UDDRAG AF INDHOLD: Horats. Persius: Satire 1 og Juvenal: Satire 1. Boileau: Satire 7 og 9. Hans Lauremberg: Den fierde Skiæmpte Dict. Vilhelm Helt: Aut insanit, aut Versus facit. Tøger Reenberg: Tre litterære verssatirer. Jørgen Sorterup: Cacoethes Carminificum. Ludvig Holberg: Critique over Peder Paars. Frederik Horn: Somnium Poeticum eller En Poetisk Drøm. Christian Falster: Den Latinske Skriver-Stue. Konklusion. Bibliografi. Noter.

UDGIVER:
Museum Tusculanums Forlag
Njalsgade 92, 2300 København S
Tlf: 35 32 91 09, fax: 35 32 91 13
E-post: klitgaard@mtp.dk
Internet: www.mtp.dk

 

[ Til forsiden ] [ Til ugens nye bøger ]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
e-mail frodes@image.dk