BØRN

Barn og ungdoms levekår i Norden. Sociale indikatorer på børns levekår. Af Mogens Nygaard Christoffersen. 108 sider, 21 x 29,5 cm. Pris kr 150,00. (TemaNord 1999:563) (Social)

I denne udgivelse gives forslag til sociale indikatorer på børns levekår, der er egnede til at følge udviklingen og eventuelt foretage nordiske sammenligninger for at kunne vurdere effekten af forskellige politiske tiltag. "Udvælgelsen af de enkelte indikatorer er i nærværende redegørelse alene sket på grundlag af tilgængelig forskningsbaserede erfaringer om forhold, der er skadelige eller gavnlige for børns sundhed og udviklingsmuligheder."

Formålet med at udvikle sociale indikatorer på børneområdet er at beskrive samfundsudviklingen inden for en række områder, der har central betydning for børns opvækst. De sociale indikatorer skal kunne give et forvarsel om en uheldig social udvikling og afsløre, om visse grupper er særligt udsatte for uønskede levekår. Indikatorerne skal kunne udgøre et relevant grundlag for politisk indgriben. Det er endvidere formålet at kunne følge samfundsudviklingen og samle informationer, der gør det muligt at vurdere virkningerne for børns levekår af politiske indgreb og socialpolitiske foranstaltninger.

Redegørelsen analyserer en lang række undersøgelser - med mange eksempler hentet fra danske forhold - og konkluderer, "at ud over traditionelle helbredsmæssige forhold som spædbarnsdødeligheden, lav fødselsvægt og forhold, der har indflydelse på barnets infektioner, er der grund til at inddrage forældrenes psykosociale belastninger og herunder belastninger fra forældrenes arbejdsliv sammen med andre forhold, der udgør miljømæssige belastninger for børn og unge"(fra Sammenfatning).

UDDRAG AF INDHOLD: Sociale indikatorer på børns levekår. Små børns levekår (spædbarnsdødeligheden; lav fødselsvægt; amning og barnets sundhed; infektioner; gik det ud over børnene, at husmoderrollen forsvandt?; forældrenes arbejdsliv kan få betydning for børnenes hverdagsliv; forslag til sociale indikatorer). Skolebørns levekår (forældrenes arbejdsløshed udgør en risiko; familiens separation; straffeforanstaltninger over for børn; vold imod børn; børns integration eller udstødning; forslag til sociale indikatorer). De unges levekår (konsekvenser af forældres ledighed; konsekvenser af forældres misbrug for de unges levekår; langvarige konsekvenser af vold i barndommen; rygning; motion; depression og selvmordsforsøg; kriminalitet; tidligt moderskab; forslag til sociale indikatorer). Referencer.

UDGIVER:
Nordisk Ministerråd

EKSPEDITION:
Svensk norsk bogimport
Esplanaden 8 B, 1263 København K
Tlf: 33 14 26 66, fax: 33 14 35 88

Tidligere er udsendt rapporterne:

Barn og ungdoms levekår i Norden - Barn og unge med innvandrerbakgrunn - Innvandring og barnevern. 129 sider, 21 x 29,5 cm. Pris kr 163,00. (TemaNord 1999:535) (Social)

Barn og ungdoms levekår i Norden. Marginalisering av barn og unge i Norden - en kunnskapsstatus. 97 sider, 21 x 29,5 cm. Pris kr 113,00.

(TemaNord 1999:547) (Social)

[ Til forsiden ] [ Til ugens nye bøger ]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
e-mail frodes@image.dk