FAGBOGINFO nr 3 - 20. februar 2004
Stedet
der ikke er. Aspekter af den virtuelle arkitekturs oprindelse eksemplificeret
gennem science fictionfilm
Beskriver hvordan forskellige medier - arkitektur, kunst, litteratur,
tegneserier, spil og musik - blander sig, og hvordan nye hybridformer
opstår.
[Udgivet 2003]
Power
inferno. Rekviem for TwinTowers - hypoteser om terrorismen - det globales
vold
Den franske
sociolog Jean Baudrillard beskæftiger sig i tre essays med terrorisme
- med særlig vægt på terrorangrebene 11. semptember
2001.
[Udgivet november 2003]
INTERNATIONALE FORHOLD
Revolutionärernas förräderi
- Afrika efter kalla kriget
Om udviklingen i Etiopien og ni lande i Vestafrika efter uafhængigheden
af kolonistyret.
[Udgivet 2003]
Aids,
patenter og retten til liv - om internationale handelsaftaler i praksis
Om hiv/aids
og hvordan globale politiske og økonomiske omstændigheder
påvirker mulighederne for at behandle sygdommen.
[Udgivet 2003]
VIETNAM
Vietnam
- fra kommandostyre mod retssamfund
Om Vietnam,
som i disse år gennemgår en dybtgående omstilling fra
tidligere tiders socialistiske statsstyring til markedsøkonomi
og retssamfund.
[Udgivet 2003]
KINA
Kinas
døtre
En række
skildringer af kvindeskæbner i det kinesiske samfund. Det er en
rystende og smertelig fortælling om kinesiske kvinders vilkår
under - og efter - kulturrevolutionen.
[Udgivet 2003]
JAPAN
De
dansk-japanske kulturelle forbindelser 1600-1873
Om rejsebeskrivelser
og dokumenter som belyser de dansk-japanske kulturelle forbindelser, og
beskriver danskere og japaneres gensidige opfattelser af hinandens kultur.
[Udgivet 11/12 2003]
FILOSOFI
Passwords
[Løsenord]
Bogen er et
destillat af Jean Baudrillards provokerende værker de sidste 40
år - på en og samme gang en indføring i Baudrillards
forfatterskab og tænkning og en selvrefleksion.
[Udgivet november 2003]
RELIGION/ISLAM
Talande tro. Ungdomar, religion
och identitet
Denne bog analyserer og belyser hvordan forskellige ungdomsgrupper
formulerer religiøsitet og hvordan identiteter og livsstil formuleres,
skabes og omskabes ud fra unge menneskers livserfaringer.
[Udgivet 2003]
Koranen.
En meget kort introduktion
En kortfattet
introduktion til Koranens opbygning, dens tilblivelseshistorie og dens
indhold - samt holdninger til Koranen i den moderne islamiske verden.
[Udgivet 16/12 2003]
SAMFUNDSFORHOLD
En passende mengde kriminalitet
[Udgivet 2004]
Handlinger som kan anses for kriminelle, er som en uudtømmelig
naturressource. Vi kan udtage en lille del af dem i form af kriminalitet,
eller vi kan udtage store mængder. Hvor meget af det vil vi forebygge,
hvor meget vil vi kriminalisere, og hvad kan eventuelt mødes på
helt andre måder?
Den urbane dimension. Tretten variationer
over den moderne bykultur
Bogen sætter byen og det urbane i centrum for en selvrefleksiv
bevægelse i moderne samfund og kultur. Byen anskues som en modsætningsfyldt
erfaringssfære, der danner ramme om et meget bredt spektrum af kulturelle
forhold fra hverdagsliv til filosofi.
[Udgivet 30/12 2002]
Samfundsstatistik
2003
Ajourført
udgave af tabelværk til statistisk belysning af centrale temaer
i samfundsdebatten. En stadig fornyelse sikrer, at temaerne indeholder
relevante og aktuelle aspekter.
[Udgivet 2003]
SOCIALE FORHOLD/SOCIALPÆDAGOGIK
Exit - om ophør af plejeforhold
Med udgangspunkt i autentiske praksisfortællinger fra plejefamilier,
beskriver bogen mange af de situationer, der opstår, når et
plejebarn skal forlade sin plejefamilie.
[Udgivet 1/12 2003]
Udfordring - at leve med en hjerneskadet
i familien
Handler om situationen for voksne hjerneskadede og deres pårørende.
Udgivelsen beskæftiger sig især med problemer i den familiemæssige
sammenhæng, idet hjerneskade implicerer både den hjerneskadede
og de nærmeste pårørende.
[Udgivet 2003]
Forlængelse
af dagligstuen - socialpædagogiske fortællinger
Sætter
fokus på det sociale udviklingsarbejde, der sker, når socialpædagoger
arbejder med nuværende og tidligere psykiatribrugere. Konkret tager
forfatterne afsæt i deres arbejde i et fælleshus for denne
gruppe af mennesker.
[Udgivet 2003]
POLITIK
Folkets røst - demokrati
og folkeafstemninger i Danmark og andre europæiske lande
Denne bog diskuterer folkeafstemningernes rolle i dansk politik.
Formålet er at beskrive mulighederne for, at folkets røst
kan komme til udtryk og bestemme politiske beslutningers indhold.
[Udgivet 1/12 2003]
Statens synlige hånd. Om
lovgivning, stat og individ i det 20. århundrede
Denne bog belyser politikeres opfattelse af, hvor grænsen
for statsmagtens regulerende virksomhed konkret skal trækkes.
[Udgivet 10/12 2003]
Køn, magt og beslutninger.
Politiske forhandlinger om barselsorlov 1901-2002
Dette bidrag til Magtudredningen sætter fokus på
køn og beslutningsmagt. Analysen beskæftiger sig med politiske
beslutninger om barselsorlov gennem godt 100 år.
[Udgivet 8/12 2003]
Europaudvalget - et udvalg i Folketinget
En undersøgelse af Europaudvalgets arbejds- og beslutningsgange.
Bogen bygger blandt andet på internt materiale fra Folketinget og
åbner dørene til Europaudvalget ved at blotlægge, hvordan
udvalget i praksis arbejder og træffer beslutninger.
[Udgivet 16/12 2003]
Politica
2003 nr 4 (tema: 30 år efter Jordskredsvalget)
Dette temanummer
af tidsskriftet Politica indeholder 7 artikler om forandringer i dansk
politik gennem de sidste 30 år.
POLITISKE PARTIER
'Kedeligt har det i hvert fald
ikke været...' Fremskridtspartiet 1989-1995
Handler om de mange og opslidende interne stridigheder, der prægede
Fremskridtspartiet i perioden frem til oktober 1995, hvor Pia Kjærsgaard,
Kristian Thulesen Dahl, Poul Nødgaard og Ole Donner bød
partiet farvel for at stifte Dansk Folkeparti.
[Udgivet 14/11 2003]
Mellem
hammer, segl og hagekors - DKP og myten om den lånte tid
Om Danmarks
kommunistiske partis historie fra slutningen af august 1939 til juni 1941
- en periode hvor DKP forsvarede den tyske besættelse af Danmark,
afviste allieret hjælp til befrielse, og afviste al tale om sabotage.
[Udgivet 5/12 2003]
FORVALTNING
Den
vellykkede kommunalreform og decentraliseringen af den politiske magt
i Danmark
Om kommunestyre
og kommunalreformen i 1970'erne. Bogen peger på nogle demokratiske
gevinster ved den eksisterende kommunale struktur og opgavevaretagelse,
der er overset i diskussionen om behovet for en ny reform.
[Udgivet 5/12 2003]
ØKONOMI
Samfundets økonomi
Indeholder en tematisk introduktion til grundlæggende nationaløkonomi.
Hovedformålet er at give en forståelse for begreber og grundlæggende
mekanismer i nationaløkonomien og dermed give basis for yderligere
fordybelse og forståelse.
[Udgivet 2003]
Økonomisk
leksikon
Giver præcis
og kortfattet definition af den økonomiske videnskabs omfattende
begrebsapparat. Økonomisk Leksikon indeholder over 2.200
opslagsord inden for centrale økonomiske discipliner.
[Udgivet 2003]
BIOLOGI
Biologisk minilex
En opslagsbog beregnet for alle ungdomsuddannelser samt for alle
naturinteresserede med forklaring på de mest almindelige biologiske
fagtermer inden for biokemi, fysiologi, genetik, evolution, botanik, zoologi
og økologi.
[Udgivet 2003]
Livets
opståen og udvikling
Beskriver de
nyeste teorier om livets opståen, og følger livets udvikling
fra de tidligste tegn på liv via kerneholdige celler til flercellede
planter og dyr.
[Udgivet 2003]
BOTANIK
Danmarks flora
En omfattende indføring i den danske planteverden. Floraen
dækker 544 plantearter, der alle vokser i Danmark.
[Udgivet 12/11 2003]
Floran i Skåne. Vegetation
och utflyktsmål
En introduktion til - og en fører til - Skånes flora.
Første del af bogen indeholder generelle artikler vedrørende
den skånske planteverden. Anden del indeholder beskrivelser af botanisk
interessante lokaliteter i Skåne.
[Udgivet 2003]
Flugsvampen
och människan
Om menneskets
relationer til den røde fluesvamp. Bogens emne er etnomykologi
- studiet af forskellige folkegruppers forhold til svampe. Men bogens
indhold spænder videre, idet forfatteren tegner et samlet billede
af den røde fluesvamps idéhistorie.
[Udgivet 2003]
HØNS
Høns
i haven - en brugsbog om at holde fjerkræ
En praktisk
vejledning i at holde fjerkræ. Indeholder en detaljeret fremstilling
af bl.a. anbefalede racer, foder, opførelse af et hønsehus
og udrugning af kyllinger.
[Udgivet 7/11 2003]
MAD
Mad til eftertanke - landbrug
mellem natur og samfund
Om produktionsmetoder i det moderne landbrug, om EUs landbrugslove
og landbrugspolitik, og om en landbrugsproduktion, der er til gavn for
forbrugerne og miljøet.
[Udgivet 2003]
Maten och folksjukdomarna - ett
evolutionsmedicinskt perspektiv
Om kost og folkesundhed belyst i et evolutionsmedicinsk perspektiv.
Forfatteren er fortaler for det synspunkt, at de såkaldte velfærdssygdomme
hovedsagelig må ses som en manglende tilpasning af vores krop til
de moderne kostvaner.
[Udgivet 2003]
Madkultur
- opbrud og tradition
I denne bog
ses maden for det første som både føde og mad. Maden
anskues, for det andet, som en ekspressiv identitetsskabende faktor i
vores sociale liv. For det tredje ses maden som en socio-kulturel distinktiv
størrelse.
[Udgivet 31/12 2003]
KLÆDEDRAGT
Dragt
og magt
Forskellige
tider og steder har haft forskellige magtudtryk, og de giver sig til kende
i måden at klæde sig på. 14 danske og svenske forskere
diskuterer i bogen beklædningens sociale og symbolske betydning.
[Udgivet 15/12 2003]
ARKÆOLOGI/RUNER
Drengsted. Bebyggelse, jernproduktion
og agerbrug i yngre romersk og ældre germansk jernalder
Om udgravningen af Drengsted-bebyggelsen, samt de arkæobotaniske
undersøgelser af materialet fra Drengsted. Baggrunden for bogen
er et meget omfattende og skelsættende udgravningsprojekt, der nu
gør det muligt for forfatterne at give et afrundet billede af forholdene
i en jernalderlandsby.
[Udgivet 2003]
Øm Jættestue. En
stenaldergrav i Danmark
Øm Jættestue er på mange måder en typisk
dansk jættestue, selvom den dog er større og mere velbevaret
end de fleste. Bogen forsøger at skildre, hvordan vore forfædre
byggede og benyttede jættestuen, og den giver et indblik i den nyeste
arkæologiske forskning.
[Udgivet 2003]
Runer
og runesten
Om runerne
og deres brug gennem 12-1300 år. Bogen fortæller om runernes
opståen og anvendelse, om runernes og sprogets fortløbende
udvikling, om kunsten at læse en runesten og problemerne med tolkning
af indskrifterne.
[Udgivet 2003]
MIDDELALDEREN
Danmark i Europa 750-1300
Denne danmarkshistorie ser på danerne udefra og skildrer
deres kontakt med omverdenen. Fokus er rettet mod sammenligning og integration
af dansk og europæisk historie. Hovedsigtet er at beskæftige
sig med en del af Det danske Riges og det danske samfunds udviklingshistorie;
oven i købet dets skabelseshistorie.
[Udgivet 17/12 2003]
Europa
tar form. År 300 til 1350
Denne bog omhandler
Europa i middelalderen. Forfatteren tegner de lange linjer og viser os
de store træk i samfundsudviklingen - hvordan befolkningsvækst,
økonomiske ændringer, politiske konflikter, religiøse
stridigheder og kulturelle modsætninger formede det tidlige Europa.
[Udgivet 2004]
HISTORIE/LOKALHISTORIE
Hvorfor hedder det sådan?
117 mærkelige stednavne på Bornholm
Bogen indeholder fotos og beskrivelser af 117 bornholmske lokaliteter,
samt forklaringer af stednavnenes oprindelse. Den beskæftiger sig
på denne måde med udvalgte eksempler på bornholmske
stednavne og deres betydning.
[Udgivet 2003]
Alithia. Et dansk fyrstespejl
til Christian IV
Fyrstespejlet var i renæssancen en yndet genre, som formulerede
de politisk-religiøse idealer, der bandt øvrighed og undersåtter
sammen. Denne udgivelse indeholder Johann Damgaards fyrstespejl Alithia,
som han i efteråret 1597 overgav til den 20-årige Christian
IV.
[Udgivet 26/11 2003]
Blicher og samfundet
I denne bog stilles der skarpt på Blicher som den engagerede
samfundsdebattør, der tog ivrig del i sin samtids store politiske
spørgsmål: nationalpatriotismen og kravet om personlig frihed
under det konservative enevoldsherredømme.
[Udgivet 9/1-2004]
Ryå og Store Vildmose
En historisk vandring gennem Store Vildmose og langs Ryå
i den sydvestlige del af Vendsyssel. Bogen skildrer både ture gennem
området og historiske forhold. Først og fremmest fokuseres
på naturen og de folk, der har været afhængige af ressourcerne
i vildmosen.
[Udgivet 2002]
Hugo Matthiessens Holbæk
fotograferet 1913 og 1914
Indeholder 51 optagelser af Holbæk. Holbæk, som Hugo
Matthiessen besøgte og fotograferede i 1913 og 1914, har ændret
sig meget siden, og disse fotos står i dag som et vidnesbyrd om
en lang række bygninger, som nu - 90 år efter - er forsvundet.
[Udgivet 2003]
Den
Gamle By 2003
Indeholder
artikler, der mere eller mindre direkte tager udgangspunkt i Den Gamle
By's righoldige emneområde. Bogens artikler belyser sider af de
danske købstæders historie og indholdet spænder vidt.
[Udgivet 2003]
BESÆTTELSEN
Sønderjylland under krig
og besættelse 1940-1945
Om Sønderjyllands særegne og dramatiske historie
under anden verdenskrig og den tyske besættelse 1940-1945. Besættelsen
er et dramatisk kapitel af Danmarks historie. Det gælder ikke mindst
for Sønderjylland. Her fandt de hårdeste kampe sted om morgenen
den 9. april 1940.
[Udgivet 2003]
Min
tid. Erindringer
Denne bog indeholder
modstandsmanden, chefredaktøren og debattøren Bent. A. Kochs
personlige strejftog i besættelsestidens og efterkrigstidens Danmark.
[Udgivet 3/12 2003]
JERNBANER
Internationale
tog via Gedser
Skildrer i
tekst og et omfattende illustrationsmateriale de internationale togforbindelser
mellem Danmark og udlandet via Gedser - både ad den klassiske rute
til Warnemünde og ad 'nødruten' via Grossenbrode, der var
et resultat af Europas deling i vest og øst.
[Udgivet 2003]
TEGNING
Mecha
Mania - at tegne japanske kamprobotter, rumskibe og krigsmaskiner
Giver en omfattende
instruktion i at tegne japanske kamprobotter, rumskibe og krigsmaskiner.
Bogen dækker alt lige fra grundlæggende robotkonstruktion
til skjulte våben, robotcockpittet, arbejdstegninger til klassiske
rumskibe og intense rumkampe.
[Udgivet 1/11 2003]
KUNST
Inspirationens skatkammer. Rom
og skandinaviske kunstnere i 1800-tallet
I 1800-tallet fremstod et ophold i Rom som den behørige
afslutning på den skandinaviske kunstners uddannelse. Denne bog
giver et indtryk af forventningerne til opholdet i Rom, mødet mellem
drøm og virkelighed og ikke mindst hvilke erindringer fra Rom,
kunstnerne byggede videre på, når de atter var tilbage i fædrelandet.
[Udgivet 19/12 2003]
Omkring Den store komposition.
Carl Jensen og tidlig dansk modernisme
I bogen fremvises og belyses Carl Jensens værker fra den
tidlige danske modernismes formative år med særlig vægt
på hans store kubistiske maleri: 'Den store Komposition' fra 1918.
Bogen beskæftiger sig både med dette maleri og belyser desuden
Carl Jensens øvrige værker og hans kunsthistoriske betydning
i modernismens formative år.
[Udgivet 2003]
Journal
of the David Collection. Volume 1
Hensigten med
dette nye, engelsksprogede tidsskrift udgivet af Davids Samling er primært
at skabe mulighed for at diskutere emner med forbindelse til museets samling
af islamisk kunst. Tidsskriftet vil typisk rumme korte præsentationer
af nyerhvervelser og mere dybtgående indlæg om enkelte kunstværker
eller grupper af kunstværker.
[Udgivet 2003]
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Om FagBogInfo]
FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk
|