FAGBOGINFO nr 8 - 28. maj 2004

Bagdad-bloggen
En ung mands dagbog fra Bagdad der giver et unikt indblik i livet under først Saddams terrorregime og siden den amerikanske besættelse.
[Udgivet 29/3 2004]

MILJØPROBLEMER
Det globale miljø
Bogens formål er at skildre miljø som et internationalt anliggende og at give det biologiske grundlag for at forstå og diskutere miljøproblemer i et globalt perspektiv.
[Udgivet 2004]
Der er et yndigt land. En fattig natur i et rigt samfund - status over Danmarks natur
En beretning om Danmarks naturs skæbne gennem de sidste 200 år. Om hundrede års egoisme, kynisme og uvidenhed, der har omdannet store dele af landet til gold ødemark i naturhistorisk forstand.
[Udgivet 2004]

NATUR
Gøgen
Handler om hvad man i dag ved om gøgen. Om gøgens gådefulde levevis, dens snylten og forholdet mellem gøg og værtsfugle.
[Udgivet 27/2 2004]
Nordiske skærmplanter
En introduktion og nøgle til nordiske skærmplanter med udførlig gennemgang af de særlige karakterer for de forskellige arter og med tegninger af alle forekommende nordiske arter.
[Udgivet 2004]
Svensk småkrypsfauna. En bestämningsbok till ryggradslösa djur utom insekter
En bestemmelseshåndbog til Sveriges hvirvelløse dyr, ved hjælp af hvilken man kan identificere bl.a. snegle og muslinger, krebsdyr, spindlere, tusindben, ledorme, pighuder.
[Udgivet 2004]

GRØNLAND
Fangst og redelighed i vor tid
Om det grønlandske samfunds naturressourcer i form af fangstdyr og om hvilke konsekvenser det får, når menneskene (over)udnytter naturen.
[Udgivet 2004]
De usynlige grønlændere
En debatbog om grønlandsk sprog og kultur. Bogen består af 15 personlige samtaler med unge grønlændere. Mange af dem bor og arbejder i Grønland, men de føler sig ikke ordentligt integrerede i samfundet. For i Grønland kan man kun gøre sig rigtigt gældende, hvis man taler grønlandsk.
[Udgivet 2004]

KOMMUNIKATION/JOURNALISTIK
Den forsømte kommunikation - brevet i organisationskommunikationen
Bogen stiller skarpt på brugen af breve i danske organisationer - hvad er overhovedet et godt brev? Hvordan bruges brevet? Og ikke mindst: hvad skal der til for at gøre brevene bedre?
[Udgivet 26/3 2004]
Interview for journalister - spørgeteknik, skarpvinkling og struktur
Denne bog handler om at interviewe. Om at stille spørgsmål. Og få gode svar. Med udgangspunkt i et rigt udvalg af eksempler gennemgår Kurt Strand de forskellige faser i interviewet og giver gode råd.
[Udgivet 5/4 2004]

INTERNET
Handicapvenligt webdesign - tilgængelige websider
En overskuelig indføring i hvordan man laver tilgængelige netsteder. Det forklares hvilke særlige behov brugerne kan have, når de færdes på nettet med forskellige kommunikationshandicap. Der er eksempler på de mest almindelige problemer og anvisninger på hvordan de kan undgås.
[Udgivet 2004]
Introduktion til HTML
En praktisk indføring i HTML. Ud over en indføring i grundlæggende HTML-kodning indeholder bogen også en gennemgang af de mest brugte HTML-koder.
[Udgivet 2004]
Webdesign med XHTML
Bogen gennemgår i detaljer fordelene ved websidekonstruktion med XHTML, og demonstrerer med mange eksempler og illustrationer den konkrete struktur- og præsentationsformatering af dokumenter til offentliggørelse på internet.
[Udgivet 2004]

BOGPRODUKTION
Rohweders typografiske lommebog
Beskriver typografisk tilrettelæggelse og teknisk fremstilling af bøger. Bogen giver overblik over æstetiske valgmuligheder og praktiske produktionsprocesser.
[Udgivet 2004]

MATEMATIK
Matematiske perler
Denne bog indeholder 31 mindre matematiske artikler der behandler en række emner på en letforståelig måde. Emnerne dækker mange områder af matematikken, fx talteori, uligheder, plangeometri.
[Udgivet 2004]

DAGINSTITUTIONER
Praksis under lup
Indeholder vejledning for børneinstitutioner til at beskrive kvaliteten på nogle udvalgte områder i det pædagogiske arbejde. Udgivelsen udgør et nyttigt arbejdsredskab til udvikling af pædagogisk praksis.
[Udgivet 2004]
Relationer i teori og praksis - perspektiver på pædagogisk tænkning
En antologi med artikler, der belyser forskellige aspekter og forhold vedrørende relationens rolle i pædagogisk praksis.
[Udgivet 10/3 2004]

UNDERVISNING/PÆDAGOGIK
Introduktion til pædagogisk teori & praksis
En grundbog til pædagogik, der giver en introduktion til nogle af de pædagogiske 'klassikere' og en oversigt over væsentlige aktuelle problemstillinger.
[Udgivet 2003]
Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik
Bogen er dels en gennemgang af de pædagogiske implikationer af den stigende samfundsmæssige kompleksitet, dels en rehabilitering af undervisningsbegrebet over for læringsbegrebet.
[Udgivet 2/2-2004]
Eleven som aktør. Fokus på elevens læring og handlinger i skolen
Handler om den betydning, lærerens forståelse af og kendskab til den enkelte elev har for elevens læring og vækst. Det drøftes, hvordan læreren bedst møder eleven og skaber betingelser for faglig og social læring i skolen.
[Udgivet 29/3 2004]
Rekonstruktion af billedpædagogikken
Indeholder en fremstilling af fagdidaktikken i billedkunst og en billedpædagogisk forståelse. Som praksisnær faglig undervisningsteori gør fremstillingen sig sine overvejelser vedrørende mål, indhold og metode i forhold til undervisningen i billedkunst.
[Udgivet 2004]
Dans dur - kreativ dans for de 6 til 9-årige i skolen
En praktisk vejledning om undervisning i dans i folkeskolens mindste klasser. Foruden mange gode råd om dansens funktion og undervisningens tilrettelæggelse gennemgås detaljeret 10 forløb, som illustrerer undervisningens grundstruktur.
[Udgivet 2004]

EKSAMEN/OPGAVESKRIVNING
Eksamensarbejde
Indeholder vejledning og gode råd i forbindelse med eksamen i dansk i folkeskolen. Bogen fortæller om den mundtlige og skriftlige eksamen/prøve i dansk - samt indeholder repetitionsopgaver og forslag til tekst- og billedanalyse.
[Udgivet marts 2004]
Den gode opgave - opgaveskrivning på videregående uddannelser
En håndbog til studerende der ønsker at blive bedre til at skrive opgaver på de videregående uddannelser - skrevet af folk der alle har flere års erfaring i vejledning i opgave- og specialeskrivning.
[Udgivet 2004]

MOBNING
44 øjne i nakken - mobning er ikke farveblind
Et materiale om mobning til dansk i 4.-7. klasse. Formålet er at åbne for dialog om et emne som kan være svært at snakke om, fordi det handler om personlige følelser og grænser og om overskridelser af disse. Materialet består af en læsebog og en lærerbog.
[Udgivet 2004]

SUNDHED
Sundhed på vippen. En undersøgelse af de store skolebørns sundhed, trivsel og velfærd
Belyser sundhed og trivsel hos de 11-15-årige skolebørn. Bogens sigte er at give et helhedsperspektiv på danske unges sundhed og trivsel. Hovedsigtet er den brede tilgang der belyser sundhed hos unge som en del af deres hverdagsliv.
[Udgivet 2004]
Hvad fylder vi i børnene? 15 fagfolk om kostbehandling af urolige, aggressive, overvægtige og skrantende børn
En bog om børns forkerte kostvaner. Bogen indeholder lægelige og praktiske erfaringer fra 15 forfattere, der i forskellige sammenhænge har fået indgående kendskab til hvad kosten betyder for børns fysiske og psykiske trivsel.
[Udgivet 20/4 2004]

SAMFUNDSFORHOLD
Ungdom bak volden. Forståelse og behandling av ungdom med volds- og aggresjonsproblem
En bog for alle som er optaget af unge og ungdomsvold. Forfatterne hævder at unge som udøver vold har et 'projekt' hvor volden udgør fortvivlede forsøg på at mestre en verden der opleves som uforudsigelig, utryg og vanskelig. For at kunne ændre handlingsmønstre må man forstå den enkelte unge og dennes 'projekt'.
[Udgivet 2004]
Ungdom & foreningsliv. Demokrati - fællesskab - læreprocesser
Handler om tendenser i unges deltagelse i det frivillige foreningsliv i Danmark. I bogen sættes lys på problematikker i unges møde med foreningerne, deres traditioner og organisationsformer, og diskuteres hvad foreningslivet kan gøre for at engagere unge i foreningerne.
[Udgivet 2004]
Livet med en hjerneskadet - ti beretninger om at være pårørende
Bogen beskriver i interviewform hvordan livet for en række pårørende har forandret sig, og hvilke overvejelser og følelser der kom, da deres ægtefælle eller kæreste blev ramt af en hjerneskade. De ti mennesker der medvirker i bogen har en masse på hjerte, og de har alle bud på hvordan livet kan fortsætte.
[Udgivet 31/3 2004]

POLITIK/MAGT
Den socialdemokratiske idéarv. Politiske grundværdier i dansk arbejderbevægelse før velfærdsstaten
Handler om Socialdemokratiet i dets mest ideologiske og dynamiske tid, perioden fra slutningen af 1800-tallet til omkring 1930, da det var både en interesseorganisation for arbejderne og en bevægelse, der ud fra en socialistisk ideologi ville indføre et mere frit, lige og solidarisk samfund for alle.
[Udgivet 2004]
magt.dk - kritik af Magtudredningen
Bogen samler en række kvalificerede og kritiske kommentarer til Magtudredningen som spænder fra nedslag i enkelte forskningsfelter over generelle forskningsmetodiske bemærkninger til egentlige politiske kommentarer. Forfatterne viser bl.a. at Magtudredningen beskriver formelle indflydelsesrammer frem for at opspore samfundets faktiske problemer og konflikter, og at Magtudredningen helt ignorerer den strukturelle og økonomiske magt.
[Udgivet 2004]
Danskerne, magten og demokratiet
En undersøgelse af hvordan danskerne opfatter demokratiet. Der er tale om en undersøgelse af befolkningens opfattelser af og forestillinger om, hvordan magten er fordelt i det danske samfund og hvordan disse opfattelser og forestillinger har ændret sig de seneste 20-25 år.
[Udgivet 19/4 2004]

SKATTERET
De kommunale skattelove med kommentarer
Bogen er en samlet kommentar til de fire kommunale skattelove. Lovenes enkelte bestemmelser kommenteres på baggrund af lovenes forarbejder, besvarelser af folketingsspørgsmål, domme, administrative afgørelser.
[Udgivet 2004]
Merværdiafgiftspligten
Gennem systematisk analyse af lovgivning og praksis på området redegør bogen for merværdiafgiftspligtens betingelser, herunder for de principper der finder anvendelse ved opgørelsen af det merværdiafgiftsretlige beskatningsgrundlag.
[Udgivet 2004]
Fradragsret for merværdiafgift
Denne bog belyser fradragsretten for betalt merværdiafgift. Der tages udgangspunkt i EU-retten, og på baggrund heraf foretages en analyse af de subjektive og objektive betingelser der knytter sig til fradragsrettens udøvelse.
[Udgivet 2004]
Skatteretlig genoptagelse - i forvaltningsretlig belysning
Bogen omhandler genoptagelse af skatteansættelsen og skatteretlige tilladelser og dispensationer.
[Udgivet 2004]

HISTORIE
Saxo - hans værk, hans verden
Et kommenteret udvalg af Saxos mest levende og dramatiske beretninger. "Danmarkskrøniken i sin fulde længde kan være tung læsning. Nærværende udgave består derfor af de mest livfulde af hans sagnhistorier." Helle Stangerup fortæller i bogens indledende del om krønikens omtumlede skæbne gennem succes og glemsel, hyldest og foragt.
[Udgivet 6/4 2004]
Ansgar - og religionsmødet i Norden
En bog om munken Ansgar - en nøgleperson i det kulturmøde der fandt sted i danernes land for 1200 år siden. Det lykkedes Ansgar at bygge den første kristne kirke og dermed at indskrive sig i dansk kirkehistorie.
[Udgivet 6/4 2004]
Pirater og kristne slaver. En sømands møde med den islamiske kultur i 1700-tallet
Om nordafrikansk kapervirksomhed og europæiske søfolks tilværelse som slaver i 1700-tallets muslimske samfund. Bogen tager udgangspunkt i den fantastiske beretning om Hark Olufs der som 15-årig i 1724 blev taget til fange og gjort til slave for herskeren i en algiersk provins. Her blev han efterhånden en betroet mand og opnåede både at blive skatmester og hærfører.
[Udgivet 2003]
Årbog 2003 for Svendborg & Omegns Museum
Indeholder 5 artikler om det sydøstlige Fyns historie fra oldtid til nutid - artiklerne belyser tillige Danmarks historie. Indeholder bl.a. to medicinhistoriske artikler, og en artikel der fremlægger eksempler på isolationsstraf i cellelignende betænkningsrum fra tre pigehjem.
[Udgivet 2004]
Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 2003
Indeholder 5 artikler om amtets historie - bl.a. om de indre vandveje midt på Sjælland der udgjorde en vigtig infrastruktur i vikingetid og tidlig middelalder, om den norske maler J.C. Dahls ophold og produktion i Sorø i 1818, og om håndværksfagenes udvikling i nogle vestsjællandske stationsbyer under og efter industrialiseringens højvækstfase fra 1900 til 1940.
[Udgivet 2003]
Roskilde Domkirke
Giver en overskuelig introduktion til den mangfoldighed, som Roskilde Domkirke rummer. Bogen oplyser om bygningens historie og stilhistorie gennem århundrederne, og fortæller om dens inventar og udsmykning i relation til hvordan den blev brugt og af hvem.
[Udgivet 2003]
Da danske hjem blev elektriske 1900-2000
Historien om den moderne husførelse er historien om de elektriske vidundermaskiner der fandt vej ind i de danske hjem i form af køleskabe, frysere, vaskemaskiner og støvsugere. Hvem der fik hvad og hvornår synliggøres gennem bogens personlige beretninger.
[Udgivet 2004]
Jernbanehistorisk årbog '04
Årbog med artikler om jernbanebegivenheder for 25, 50, 75, 100 og 125 år siden. En række jernbane- og lokalhistorikere behandler begivenhederne og gennemgår baggrundshistorien og den senere udvikling. Nogle artikler er lokalhistorisk orienterede, andre behandler almene jernbanehistoriske emner.
[Udgivet 2004]

LITTERATUR
Plys 17. Årbog for børne- og ungdomslitteratur
Ny årgang af årbog med artikler, kommentarer, analyser og essays om børne- og ungdomslitteratur. Denne årgang indeholder en række portrætter af især nyere nordisk børne- og ungdomslitteratur. Det handler om den aktuelle situation og aktuelle forfatterskaber og enkeltværker. Og om centrale temaer og fremstillingsformer.
[Udgivet 2003]
Plys 16. Årbog for børne- og ungdomslitteratur
Denne årgang handler om fantasy og den fantastiske fortælling, og indeholder et væld af artikler, analyser, essays og statusopgørelser. Det hele handler om den fantastiske eller imaginære eller irrationelle litteratur og dens veje og vildveje. Bogen indeholder både oversigtsartikler om aspekter af fantasylitteraturen, og analyser og gennemgange af enkelte forfatterskaber.
[Udgivet 2002]
Ungdoms noveller
En novelleantologi med tilhørende korte forfatterportrætter. Bogen indeholder forfatterportrætter, tekster og opgaver vedrørende 13 forfatterskaber - teksterne er fra tidsrummet 1944-2003. Den indeholder noveller af blandt andre Charlotte Strandgaard, Mads Brenøe, Bent Haller, Sven Holm, John Nehm og Kim Fupz Aakeson.
[Udgivet 2004]

KUNST
Joseph Beuys og Danmark 1963-1970
Om den verdensberømte tyske kunstner Joseph Beuys og hans relationer til den danske kunstverden. I tekst og billeder beskrives og vises en række af Beuys' aktioner fra 1960'erne, og redegøres for forskelle og ligheder mellem de kunstneriske miljøer ved Eks-Skolen i København og Beuys' klasse ved Kunstakademiet i Düsseldorf, hvor Beuys var professor i monumental billedhuggerkunst.
[Udgivet 2004]
Den Fynske Forårsudstilling 75 år
Om Den Fynske Forårsudstilling og dens medlemmer. Bogen indledes med et overblik over Den Fynske Forårsudstillings historie og en fortegnelse over udstillende kunstnere gennem tiden. Derefter følger hoveddelen af bogen med udførlig omtale af de 20 nuværende medlemmer af Forårsudstillingen. Teksterne om kunstnerne og deres værker ledsages af et omfattende illustrationsmateriale i farver.
[Udgivet 2004]

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Om FagBogInfo]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk