FAGBOGINFO nr 1- 8. januar 2004
INTERNATIONALE
FORHOLD
Irak - er freden brudt ud?
En antologi om invasionen af Irak i 2003 med analyser af baggrunden
herfor og en række bud på konsekvenserne heraf.
[Udgivet 12/12 2003]
Globalisering. De menneskelige konsekvenser
Sociologen Zygmunt Bauman gør i denne bog et forsøg
på at skildre og vurdere globaliseringens mindre åbenbare
følger.
[Udgivet 2003]
Rörelsernas tid. Från
proteststorm till globalt alternativ
Om World Social Forum i Porto Alegre, der er blevet samlingssted
for tusindvis af organisationer og bevægelser som nu er ved at forenes
globalt.
[Udgivet 2003]
Frihandel - vejen til velstand?
Dette temanummer af Kontakt Internationalt Magasin fortæller
om konsekvenser af øget global frihandel, og bringer reportager
fra majs-, ris- og kaffemarkerne i Syd.
[Udgivet november 2003]
Verden
i forandring VI. Temaartikler om EU og udviklingslandene
Bogen
handler om EU og udviklingslandene, og skal ses som et forsøg på
at give en baggrund for samarbejdet mellem EU og udviklingslandene.
[Udgivet
2003]
MENNESKERETTIGHEDER
Verdenserklæringen om menneskerettighederne
Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, vedtaget af
FNs tredje generalforsamling den 10. december 1948.
[Udgivet 13/11 2003]
EU-ret
& Menneskeret 2003 nr 3
Dette
nummer af tidsskriftet indeholder en artikel, der kommenterer udvalgte
afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen.
KULTURPSYKOLOGI
Håndbog i kulturpsykologi.
Et fag på tværs
Indeholder en faglig introduktion til kulturpsykologien samt
beskrivelser af forskellige universer og kulturer i verden. Hensigten
er at se individet og alle dets mange forskelligartede kulturelle omgivelser
i en sammenhæng.
[Udgivet 28/11 2003]
Kulturpsykologi
Fremhæver
nødvendigheden af at indtænke kulturen, når man vil
forstå menneskets psykologi, og viser at der altid er store problemer
forbundet med at anvende traditionelle naturvidenskabelige metoder ved
sammenligning af folk på tværs af kulturer.
[Udgivet
11/11 2003]
RELIGION
Religion och terrorism. Mellan samvaro
och radikalism
Præsenterer og diskuterer forskellige perspektiver på
forholdet mellem religion og terrorisme. Forfatteren sætter jødisk,
muslimsk og hvid amerikansk radikalisme ind i en historisk sammenhæng
og analyserer disse fænomener.
[Udgivet 2003]
Politikens håndbog i verdens
religioner
Indeholder en samlet oversigt over og gennemgang af verdens religioner.
Bogen er et omfattende opslagsværk, som dækker et meget bredt
spektrum - fra de store verdensreligioner til de mindste sekter.
[Udgivet 2003]
Kristendom og en moderne dansk virkelighed
En samling af tekster til religionsfagligt arbejde med kristendom.
Formålet er at belyse kristendommen som en levende og nutidig religion.
[Udgivet 2003]
Kingo CCC - Studier udgivet i 300-året
for salmedigterens død
Indeholder en række studier i Thomas Kingos salmeforfatterskab.
Kirkehistorikeren Carsten Bach-Nielsen går tæt på tanker
og billeddannelser i Kingos salmer.
[Udgivet 13/11 2003]
Martin
Buber
En
introduktion til Martin Bubers liv og tanker. Martin Buber var en uhyre
original, kreativ og nyskabende jødisk filosof, som har haft stor
indflydelse på moderne vestlig tænkning inden for filosofi,
teologi, religion og pædagogik.
[Udgivet
20/11 2003]
SKOLER
Hvad er værd at kæmpe
for - udenfor?
Et skolepolitisk skrift, der handler om nødvendigheden
af, at skolen er i dialog med sin omverden. Skolen skal i sit arbejde
med at fastlægge rammer, vilkår, organisering og struktur
kontinuerligt kommunikere med sin omverden.
[Udgivet 12/12 2003]
Hvad
er værd at kæmpe for - i skolen? Samarbejde om forbedring
På
baggrund af de stadigt større krav, der stilles til skolerne, og
den overbebyrdning dette betyder, forsøger denne bog at undersøge
og fremlægge, hvad der er værd at kæmpe for i en situation
hvor lærere og skoleledere står over for enorme udfordringer.
[Udgivet
12/12 2003]
SAMFUNDSFORHOLD
Seje tøser - stakkels piger.
Om piger, pigebander, vold og tyveri
Om grupper af teenagepiger, der har fundet sammen om at lave
vold og anden kriminalitet. Det er en interviewbog, hvor forskellige mennesker
giver deres bud på bogens temaer.
[Udgivet 2003]
Våld,
populisme och extremism i Norden. Nordiska insatser mot nazism, våldsbenägna
ungdomsgäng och andra extremistiska rörelser
Denne
udgivelse beskæftiger sig med den nordiske indsats mod racisme,
nynazisme, ungdomsbander og ekstremistiske bevægelser.
[Udgivet
2003]
BOLIGFORHOLD
Allmännyttiga
och sociala bostäders framtid i Norden
Denne
rapport redegør for forhold vedrørende den almene boligsektor
i de respektive lande og belyser bl.a. forskellene mellem de nordiske
lande på det sociale og almene boligpolitiske område.
[Udgivet
2003]
INDVANDRERE
Rejsen - immigrantfortællinger
fra det 21. århundrede
En antologi, hvor otte skribenter fortæller hver deres
historie om rejsen hjemmefra mod et nyt hjem. Forfatterne beskriver deres
personlige udvikling og sprogets og kulturens betydning for opbygningen
af en ny identitet.
[Udgivet 24/10 2003]
Medborgerskabets
udfordringer - etniske minoritetskvinders politiske myndiggørelse
Handler
om etniske minoritetskvinder, der er aktive i frivillige foreninger. Bogen
analyserer mulighed og barrierer for politisk myndiggørelse og
forholdet mellem etnisk identitet, politisk biografi og udvikling af kønspolitiske
identiteter.
[Udgivet
6/11 2003]
POLITIK
Magt og demokrati i Danmark - hovedresultater
fra Magtudredningen
En tilstandsbeskrivelse af magtforhold og demokrati i Danmark.
Bogens hovedfokus er folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til
det 21. århundrede. Hvordan er det gået med folkestyret, har
udviklingen været til det bedre eller til det værre, og i
hvilket omfang lever folkestyret i dag op til vore demokratiske idealer?
[Udgivet 30/10 2003]
Over-Danmark og under-Danmark? Ulighed,
velfærdsstat og politisk medborgerskab
En undersøgelse af lighed og ulighed i det danske samfund.
Bogen sætter fokus på de aspekter, der særligt knytter
sig til et demokratisk perspektiv, og som tager udgangspunkt i spørgsmålet,
om grundlæggende samfundsændringer sætter ligheden under
pres.
[Udgivet 3/11 2003]
Folkesundhed som politik. Danmark
og Sverige fra 1930 til i dag
Bogen handler om dansk og svensk folkesundhedspolitik i det 20.
århundrede. Den handler om folkesundhed og magtudøvelse,
to fænomener som umiddelbart giver forskellige associationer.
[Udgivet 4/11 2003]
Velfærdsstatens
institutioner
Bogen
undersøger, i hvilket omfang velfærdsstatens institutioner
bidrager til borgernes velfærd, og om deres bidrag kunne være
større og mere effektivt, hvis de var anderledes indrettet.
[Udgivet
6/11 2003]
ERHVERVSVIRKSOMHEDER
De
som meget har... - store danske virksomheder som politiske aktører
Baseret
på en spørgeskemaundersøgelse til de 500 største
danske virksomheder belyser denne bog nogle aspekter ved de store virksomheder
som politiske aktører.
[Udgivet
7/10 2003]
MILJØPROBLEMER
Der er et yndigt land. En fattig
natur i et rigt samfund - status over Danmarks natur
Handler om den brutale ødelæggelse af Danmarks natur
gennem de sidste 200 år. Om ødelæggelsen af landets
oprindelige natur til materiel berigelse for de få, men til ubodelig
skade for de mange. Bogen peger på den forarmelse, som har været
prisen for verdens mest intensivt dyrkede landbrug.
[Udgivet 17/11 2003]
Bæredygtig udvikling 2003
- et nordisk indikatorsæt
Indeholder et indikatorsæt, som følger op på
den nordiske strategi 'Bæredygtig udvikling - en ny kurs for Norden'.
Strategien anbefaler indikatorer til at vise udviklingen i forhold til
strategiens konkrete mål.
[Udgivet 2003]
Effekter af klimaændringer
- tilpasninger i Danmark
Belyser de effekter, klimaændringer kan tænkes at
få i Danmark og de tilpasninger, der bør foretages, både
af eksisterende anlæg mv. samt ved planlægningen af nye.
[Udgivet september 2003]
Kemikalier,
miljø og sundhed
Denne
udgivelse giver et overblik over, hvordan de seneste årtiers udvikling
inden for kemisk forskning og kemisk industri har spillet sammen med den
samfundsmæssige udvikling.
[Udgivet
2003]
FYSIK/KEMI
Kemiske
og fysiske tabeller
Opslagsbog
med tabeller over ca. 500 uorganiske og 370 organiske stoffers fysiske
egenskaber samt ca. 80 andre tabeller med praktiske oplysninger.
[Udgivet
2003]
NANOTEKNOLOGI
Nanoteknologi
Dette
temanummer af BioNyt indeholder en gennemgang af forskningen og den tekniske
udvikling på nanoteknologiområdet.
[Udgivet
2003]
BILLEDBEHANDLING
Paint Shop Pro 8
Om Paint Shop Pro - et af de mest populære billedbehandlingsprogrammer,
der findes.
[Udgivet 2003]
Avanceret
Photoshop
En
videregående fremstilling af mulighederne i billedbehandlingsprogrammet
Adobe Photoshop.
[Udgivet
2003]
JERNBANER
I
lyntogets førerrum - og andre reportager fra DSB 1938-1962
I
en række levende reportager garneret med fotografier af høj
kvalitet skildres arbejdspladser og miljøer ved DSB i en tid med
store forandringer.
[Udgivet
2003]
HISTORIE
Ideen om et frit Danmark. Den nationalliberale
bevægelses ideologi og politik - især i enevældens sidste
år
En historisk fremstilling af perioden 1830-50 i Danmarks historie.
Bogen giver en dybtgående skildring af den nationalliberale bevægelse
i dens formative periode. Den handler om, hvorledes de nationalliberale
afgørende bidrog til at omdanne den enevældige danske stat
til en demokratisk nationalstat.
[Udgivet 20/10 2003]
Snaphanelederen
Svend Poulsen - en militærhistorisk biografi
Om
Gøngehøvdingen, snaphanelederen Svend Poulsen - en af de
kendteste skikkelser i dansk historie. Bogen afdækker myten om Gøngehøvdingen
og sætter fortællingen om Svend Poulsen ind i en korrekt historisk
sammenhæng.
[Udgivet
2003]
BESÆTTELSEN
Partier under pres - demokratiet
under besættelsen
Om de politiske partier under den tyske besættelse af Danmark.
Det er en antologi om barsk realpolitik, om kynisme og idealisme, om skyld
og ansvar - og ikke mindst ansvarsforflygtigelse og kamp om historien.
[Udgivet 2003]
Danske
sydslesvigske soldater i Danmark 1940-45
Afdækker
et mindre kendt aspekt af besættelsestiden: Bag nogle af de tyske
uniformer, der sås i Danmark i besættelsesårene, gemte
der sig danskere, nemlig danske sydslesvigere. På grundlag af breve
fra soldaterne, dagbøger og senere erindringer kaster bogen nyt
lys over besættelsesårene.
[Udgivet
2003]
SLESVIG
Grænselandshistorie gennem
40 år. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
1963-2003
I 1963 åbnedes en ny historisk forskningsinstitution i
grænselandet: Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Bogen fortæller om Studieafdelingen som aktør i arbejdet
med grænselandets historie, og samler 7 afhandlinger om Slesvigs
historie siden 1830.
[Udgivet 2003]
Da Sydslesvig gik af lave - erindringer
fra sindelagsskiftets år
Bogen belyser de ændringer, som gik over Sydslesvig i den
første efterkrigstid. I bogen fortæller 27 sydslesvigere
om, hvordan de i årene efter 1945 skiftede nationalt ståsted
og fandt en plads i det danske.
[Udgivet 2003]
De slesvigske krige 1848-1850 og
1864. Tegninger og kort i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
En fortegnelse
En fortegnelse over 372 tegninger og kort fra de slesvigske krige
i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, omfattende propagandabilleder,
satiriske billeder, uniformstegninger, genrebilleder, kunstneriske gengivelser
af slagscener samt kort over slagmarkerne.
[Udgivet 2003]
Kort
og prospekter i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. En
fortegnelse
En
fortegnelse over 360 kort, byprospekter og bygrundplaner samt topografisk
kunst i Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig - et værdifuldt
materiale om det gamle Slesvigs topografi og historie.
[Udgivet
2003]
FILM
Nationale
spejlinger - tendenser i ny dansk film
I
denne bog analyseres de senere års udvikling i dansk film. Artikelforfatterne
undersøger nyere dansk film og dens succes ud fra forskellige perspektiver
- bl.a. som spejlinger af de forestillinger, der ligger i det danske kulturelle
fællesskab.
[Udgivet
14/11 2003]
ARKITEKTUR
Poetik til bygningskunst
En bog om mål, udfoldelse og vilkår for bygningskunsten.
Det er et dristigt og sine steder vanskeligt tilgængeligt forsøg
på at opstille en række teser og forskrifter for frembringelsen
af en human bygningskunst.
[Udgivet 2003]
Eget hus - om danske arkitekters
egne huse i 1950'erne
Denne bog viser 15 af de fineste eksempler på danske arkitekters
egne huse fra modernismens anden guldalder. Mange af dem står som
hovedværker inden for en genre, som i dag er overtaget af typehusindustriens
katalogvarer.
[Udgivet 2003]
Den præmierede by
Om det bedste byggeri i København fra de sidste 100 år.
Bogen registrerer 521 huse og andre værker der er blevet præmieret
i de 100 år. Den er såvel en arkitekturhistorie som en guide
til Københavns arkitektur.
[Udgivet 20/11 2003]
Arkitekturfortællinger
- om Aarhus Universitets bygninger
Beskriver
i tekst og billeder Aarhus Universitets bygninger. Bogens tekst er en
oplysende blanding af universitetshistorie, byhistorie, arkitekturhistorie
og kulturhistorie.
[Udgivet
28/10 2003]
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Om FagBogInfo]
FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk
|