FAGBOGINFO nr 12 - 25. september 2005
I
nationens tjeneste. Frank Grevil - majoren, der fik nok
En beretning
om Danmarks mest kendte 'whistleblower', efterretningsagent, major og
ekspert i kemiske våben Frank Grevil, der i foråret 2004 brød
sin tavshedspligt og lækkede fortrolige oplysninger til pressen
om, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderede truslen fra
Saddam Hussein op til Irak-krigen.
[Udgivet 9/9 2005]
Samtaler
med tidsånden og opråb imod den - Fra Ejvind Larsens 50 år
på Information
Et udvalg af
50 års nyhedsreportager, artikler, interviews, essays, kronikker
og ledere - om social retfærdighed og miljømæssig bæredygtighed,
om studenteroprøret, arbejdsmarkedsdemokrati, kristendom, pensionskassereform,
kunstfonden, atomkraft, mv.
[Udgivet 1/9 2005]
MAGT
Magtens nye ansigt. Netværkspolitik,
kulturstyring og ny elitisme
Denne bog beskæftiger sig med magtens karakter i det danske
samfund. Bogen er først og fremmest skrevet som en teoriudviklende
og debatskabende bog. Den tager udgangspunkt i kvalitative casestudier,
som handler om hvordan magt ser ud og udøves på forskellige
politikområder i en række danske kommuner.
[Udgivet 2005]
Magten i Danmark
En bog om magt i det danske samfund. Et af formålene med
bogen er at demonstrere, hvorledes forskellige magtbegreber åbner
vore øjne for forskellige sider af magtudøvelse.
[Udgivet 2005]
Magtfordeling.
En analyse af magtfordelingslæren med særligt henblik på
den lovgivende magt
I dette værk
behandles en afgrænset del af den danske statsforfatningsret, nemlig
magtfordelingslæren. Magtfordelingslæren gennemgås både
idéhistorisk og retsdogmatisk, ligesom magtfordelingens betydning
for den demokratiske styreform belyses.
[Udgivet 12/7 2005]
FILOSOFI/KUNST
Ondskabens filosofi
Bogen er et filosofisk essay om ondskab og onde gerninger. Fremstillingen
fokuserer især på normale, onde mennesker for at belyse hvilke
forståelser af os selv, ondskabsbegrebet kan tilføre.
[Udgivet 2005]
Mode - et filosofisk essay
En filosofisk undersøgelse af begrebet mode og modens
væsen, der belyser emnet gennem en udstrakt brug af eksempler.
[Udgivet 27/5 2005]
Den æstetiske revolution - Skønhed
og frihed hos Kant og Schiller
Denne bog sætter fokus på Schillers filosofiske arv.
Bogen fortæller historien om, hvorledes friheden blev til
et æstetisk projekt - hvorfor 'skabelsen af sand politisk
frihed' i Schillers øjne må forstås som 'det mest fuldkomne
af alle kunstværker'.
[Udgivet 24/6 2005]
At
male sit privatliv. Skagensmalernes selviscenesættelse
Denne bog om
skagensmalerne forholder sig kritisk og analytisk til nogle af de helt
centrale historiekonstruktioner og myter, som siden begyndelsen af forrrige
århundrede har formet vores opfattelse af kunstnerkolonien på
Skagen.
[Udgivet 17/6 2005]
LITTERATUR
Sjælens ingeniører - russisk
litteratur fra det 20. århundrede
Denne bog behandler i otte artikler en række bemærkelsesværdige
værker, forfatterskaber og tendenser, som alle har haft stor betydning
for udviklingen af det 20. århundredes russiske litteratur.
[Udgivet 26/8 2005]
Albert
Camus - en introduktion
Engageret og
letlæst introduktion til den franske forfatter Albert Camus og hans
værk. Bogen giver et indblik i Camus' hovedværker - bl.a.
Den fremmede, Sisyfosmyten, Pesten og Faldet - og fremhæver hvad
der gør forfatterskabet til noget særligt og giver det en
helt fantastisk appel.
[Udgivet 8/6 2005]
BØRN
Et sprog - flere sprog. En håndbog
om sprogstimulering og børns sprogudvikling
Indeholder dels en teoretisk gennemgang af børns sproglige
udvikling og de vanskeligheder der kan være forbundet med udviklingen,
dels en lang række praktiske forslag og ideer til, hvordan arbejdet
med at støtte og stimulere denne udvikling kan integreres i daginstitutionens
daglige arbejde.
[Udgivet 17/5 2005]
Toddlerkultur. Om et- og toåriges
sociale samspil i vuggestuen
I denne bog fortælles om børnene i vuggestuealderen,
de et- til treårige, og deres indbyrdes relationer og kommunikations-
og legemønstre. Forfatteren udfordrer traditionelle opfattelser
af, hvad små børn formår, og hvad de har behov for
i daginstitutionen.
[Udgivet 2005]
Spædbarnets
interpersonelle verden. Et psykoanalytisk og udviklingspsykologisk perspektiv
Handler primært
om den proces, hvorigennem sociokulturelle sammenhænge iscenesættes
på en sådan måde, at de former menneskers adfærd,
deres indre verden, deres relationer. Det drejer sig om den proces, hvorigennem
der sker en kulturel kontekstualisering af spædbarnet under dets
udvikling.
[Udgivet 2005]
UNGE
Unges
tanker om ulighed, sundhed og handling for sundhed
Denne bog handler
om 13-15 årige danske børns og unges opfattelser af sundhed,
af ulighed i sundhed og af handling for sundhed.
[Udgivet 2005]
KOST/ERNÆRING
Kost,
adfærd, indlæringsevne
En bog om kostens
afgørende betydning for børn og unges psykiske tilstand.
I bogen gennemgås en række symptomer, der ses hos børn
og unge i dagligdagen - og gives løsningsforslag. Bogen tager afsæt
i konkrete elevhistorier.
[Udgivet 2005]
UNDERVISNING/LÆRING
Voksnes læringsrum
Voksne lærer på mange måder og i vidt forskellige
sammenhænge, så som uddannelse, arbejde og fritidsliv. I denne
antologi går forfatterne ind i de forskellige 'rum' og ser på,
hvad der læres og hvordan.
[Udgivet 2005]
Billeder
og billedkunst - om billedpædagogik i teori og praksis
Giver et fagligt,
teoretisk og praktisk bud på undervisningen i billedkunst. Bogen
giver begrundelser for at arbejde med billeder, og den giver baggrund
for at arbejde med hovedområderne: billedpraksis, billedanalyse
og billeddidaktik.
[Udgivet 2005]
LÆRERE
- for at blive en god lærer.
Seminarier i to århundreder
Om dansk læreruddannelses historie - uddannelsen som helhed,
dens indhold, rekruttering og betydning i det danske samfunds udvikling.
Fremstillingen handler om forandringer i læreruddannelsen - om fag,
pensum og pædagogik, om rekruttering, ydre vilkår og politisk-pædagogisk
debat. Og den forsøger at forstå de skiftende forestillinger
om en god lærer.
[Udgivet 12/4 2005]
Trods
mørkets harme. Jeg blev lærer. Erindringsglimt 1948-1954
Om skoleforhold
og læreruddannelse for et halvt århundrede siden. I denne
erindringsbog kaster Asger Baunsbak-Jensen især blikket tilbage
på slutningen af 1940'erne, da han kom på Vordingborg Seminarium
til fire spændende 'højskoleår'.
[Udgivet 4/8 2005]
MOBNING
Grundbog
mod mobning
Denne bog giver
lærere og pædagoger viden og værktøjer til indsatsen
mod mobning i skoler og daginstitutioner, og gennemgår mobningens
'hv-spørgsmål': Hvem mobber? Hvem går det ud over?
Hvad mobbes der med, hvordan og hvorfor? Hvad kan vi gøre for at
komme mobningen til livs?
[Udgivet 2005]
PSYKOLOGI
Psykologiske processer. Grundbog i
psykologi
Lærebog til undervisning i psykologi. Bogen giver en introduktion
til psykologiens forskellige fagområder. Samtidig er den en gennemtænkt,
pædagogisk grundbog til undervisning på de gymnasiale uddannelser.
[Udgivet 20/6 2005]
Aldringens
psykologiske sider - et livsperspektiv
Denne bog behandler
aldring som en livslang proces. Bogen giver psykologiske og sociale indfaldsvinkler
til aldringsprocessen og påviser de komplicerede sammenhænge,
der eksisterer mellem psykologiske, sociale og biologiske sider af aldringen.
[Udgivet 2005]
MUSIKTERAPI
Musik
som medicin. Lyd, musik og terapi
En håndbog
der fremstiller viden om lyd og musik som terapeutiske redskaber, både
med teoretiske og praktiske indfaldsvinkler. Hensigten er at præsentere
noget af den teoretiske viden og de praktiske erfaringer, der indtil i
dag er samlet om det helbredende potentiale i lyd og musik.
[Udgivet 10/2 2005]
FYSIK
FysikCbogen
FysikCbogen er beregnet til undervisning i fysik på C-niveau
i gymnasiet. Bogens materiale dækker både kernestoffet og
det supplerende materiale. Den er opbygget med korte og klare introduktioner
til hvert emne
[Udgivet 2005]
Orbit C
En lærebog til gymnasiets fysikundervisning på C-niveau.
Emnevalget og præsentationen af emnerne er foretaget med omhu med
det hovedformål at stimulere og fastholde elevernes interesse for
fysik. Det faglige niveau er fastlagt ud fra en ambition om at eleverne
hele tiden skal lære noget og udfordres.
[Udgivet 2005]
Orbit
B htx
Denne lærebog
er skræddersyet til fysikundervisningen på det obligatoriske
B-niveau på htx. Fremstillingen indeholder eksempler og øvelser,
der udspringer fra dagligdag, natur og teknik.
[Udgivet 2005]
TEKNOLOGI
GPS
GPS - Global Positioning System - er et verdensomspændende
system til positionering. Systemet bygger på afstandsmåling
til specielle navigationssatellitter. Bogen introducerer på en letforståelig
måde de grundlæggende principper for GPS og præsenterer
forskellige målemetoder, deres nøjagtighed og fejlkilder.
Antallet af anvendelsesmuligheder for GPS er under rivende udvikling,
blandt andet på grund af stigende udbredelse af stadigt billigere
GPS-modtagere.
[Udgivet 2005]
Trådløse
netværk
Denne udgivelse
giver en indføring i trådløse netværk med omtale
af de forhold, man skal være opmærksom på - hvad enten
man allerede har et trådløst netværk, eller hvis man
planlægger at etablere et. Med udgangspunkt i Windows XP med Service
Pack 2 fortælles, hvordan man installerer et trådløst
netværk og sikrer det mod angreb udefra. Desuden forklares, hvordan
man deler mapper og printere, så alle computere i netværket
kan bruge dem.
[Udgivet 2005]
JURIDISK LITTERATUR
Den nye EU-konkurrenceret i nordisk
perspektiv
En antologi med artikler der belyser de store omvæltninger
inden for EU-konkurrencerettens område. Udgivelsen foretager en
foreløbig status over udviklingen, og indeholder desuden overvejelser
over EU-konkurrencerettens fremtidige placering, når det udvidede
EU i fuldt omfang sætter sig igennem.
[Udgivet 29/6 2005]
Det
politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske
Union
Den første
samlede danske fremstilling af det politimæssige og strafferetlige
samarbejde i EU. Fremstillingen indeholder dels en beskrivelse af det
traktatretlige grundlag for samarbejdet og de særlige forhold, der
kendetegner dette, dels en beskrivelse af indholdet af de vigtigste retsakter,
der er vedtaget inden for dette område og deres gennemførelse
i dansk ret.
[Udgivet 30/6 2005]
INTERNATIONALE FORHOLD
Det globale civilsamfund
Denne bog beskæftiger sig med globaliseringen og dens problemer
og fremlægger den tese, at en stor, men beskeden moderne fortælling
med frisk kraft - tanken om et globalt civilsamfund - i dag er ved at
opstå. Bogen undersøger de historiske rødder til denne
globale vision og analyserer dens aktuelle betydninger, anvendelser og
fremtidige politiske potentiale.
[Udgivet 22/6 2005]
Det
kulturelle møde
Bogen introducerer
læserne til begrebet kulturforståelse og præsenterer
forskellige teorier om kulturforståelse. I bogen introduceres læseren
til resultaterne af undersøgelser af og erfaringer med andre kulturer.
Den afsluttes med landeprofiler, der giver et overblik over kulturelle
forhold, etiketteregler og forhold vedrørende forretningskultur.
[Udgivet 2005]
CUBA
Rejsen
rundt i Cuba
En kulturhistorisk
guide, der giver et detaljeret og dybtgående billede af Cuba som
rejseland, samt indsigt i cubanerne som folk og Cuba som land. Indeholder
skildringer af aktuelle samfundsforhold samt baggrundsartikler, der behandler
historie og befolkning, natur, kunst og kultur, mv. Desuden praktiske
oplysninger og omtale af de enkelte områder og større byer
i landet.
[Udgivet 2005]
USA
Kristendom
og protestantisk fundamentalisme i USA
Om den protestantiske
fundamentalisme i USA, der i løbet af de sidste 20 år har
udviklet sig til en aktiv og synlig aktør i amerikansk indenrigs-
og udenrigspolitik. Den protestantiske fundamentalisme er i dag politisk
aktiv i USA, og dens synspunkter nyder fremme, fordi magtfulde og økonomisk
stærke organisationer, grupperinger og personer aktivt slutter op
om dens holdninger.
[Udgivet 2005]
VIETNAM
Vietnams
historia
En grundig
fremstilling af Vietnams meget lange og brogede historie - som strækker
sig over flere tusind år. Forfatteren behandler ikke Vietnam som
en isoleret foreteelse i historien men sætter landet ind i dets
sydøstasiatiske og globalhistoriske sammenhæng.
[Udgivet 2005]
NORDEN
Det norske samfunn
Standardværk om det norske samfund. Med norsk historie
som baggrund beskæftiger bogens 20 kapitler sig med centrale områder
i det moderne Norges udvikling.
[Udgivet 2005]
Sveriges
öar
Indeholder
beskrivelser af de 1216 svenske øer som ikke har fast landforbindelse
og som har været helårsbeboet efter år 1900 - med hovedvægt
på de 401 øer som stadig har en fast befolkning. For hver
af disse øer gives udførlige oplysninger.
[Udgivet 2005]
HELLERISTNINGER
Helleristninger - billeder fra Bornholms
bronzealder
En grundig omtale af helleristningsfund på Bornholm gennem
125 år med særlig henblik på nyere forskning. Der gøres
detaljeret rede for de enkelte fund og sammenlignes med fund i det øvrige
Skandinavien og Nordtyskland. Og bogen indeholder råd til læsere,
som vil forsøge at finde nye felter.
[Udgivet 2005]
Bergkunst
- helleristninger i Noreg
En introduktion
til helleristninger fra alle dele af Norge, som fremlægger et stort
og righoldigt materiale. I Norge findes mere end 1100 områder med
klippekunst. Dette oversigtsværk fokuserer på områder
med store koncentrationer af helleristninger.
[Udgivet 2005]
KULTURARV/LOKALHISTORIE
Fem havne - Den industrialiserede
havns opkomst og udvikling på Sydfyn og Øerne
Denne bog beskæftiger sig med nogle danske havnes udvikling,
og den viser at der er store kulturarvsværdier og en god del af
den danske søfarts historie at finde i og omkring disse havne.
Forfatterne giver en dybere forståelse af havnenes udvikling og
væsen, og de giver deres bud på hvad der burde ske og hvad
der er værd at holde fast på i de gamle havne.
[Udgivet 2005]
Nordsjællandske Sommerglæder
Denne bog sætter fokus på nogle af de spændende
og fornøjelige historier, der knytter sig til Nordsjælland
i sommerperioden. I en lang række artikler trækkes linier
tilbage i tiden, således at den kulturhistoriske dimension i Nordsjællands
særegne karakter som sommerland belyses.
[Udgivet 2005]
Fynske
egnsretter
Denne bog beskriver
den fynske madkultur ud fra en kulturhistorisk synsvinkel. Den fynske
forfatter og historiker Lissy Rasmussen har indsamlet et omfattende materiale
hvoraf i alt 99 opskrifter er udvalgt og relateret til årets gang
og højtider.
[Udgivet 23/6 2005]
H.C. ANDERSEN
H.C. Andersens brevveksling med Signe
Læssøe og hendes kreds
Med dette værk udgives for første gang brevene fra
korrespondancen mellem H.C. Andersen og Signe Læssøe - en
kvinde fra det oplyste borgerskab, som førte en mangeårig
korrespondance med H.C. Andersen. Gennem bogens 182 breve følger
man Andersen fra hans første forsøg som digter til hans
død som en international berømthed.
[Udgivet 18/3 2005]
H.C. Andersen og værtinderne
Denne bog belyser aspekter af H.C. Andersens tilværelse
i København. H.C. Andersen-forskeren Kirsten Dreyer skriver i første
del af bogen veloplagt om de værtinder digteren lejede sig ind hos
i København. Anden del af bogen indeholder H.C. Andersens breve
til de tre værtinder Joachime Anholm, Thora Hallager og Clara Ballin
- med udførlige kommentarer.
[Udgivet 2005]
Andersen
og Bournonville
Om August Bournonville
og H.C. Andersen. Der fortælles hvorledes de to som ganske unge
mødtes, og hvordan deres liv som kunstnere fra 1830'erne til H.C.
Andersens død i 1875 var kædet sammen. Og fremstillingen
beskæftiger sig med den gensidige påvirkning og fællestræk
i deres kunst.
[Udgivet 2005]
ENGELSK SPROG
Engelsk multimedie grammatik
En nyskrevet grammatik med interaktive opgaver på internettet.
Hensigten bag projektet har været at gøre indlæring
af engelsk sprog til en udfordrende og engagerende aktivitet, som sætter
eleven i centrum. Udgivelsen sigter mod de gymnasiale uddannelser og lignende
niveauer.
[Udgivet 2005]
Now you are talking
Lærebog til brug ved undervisning, hvor man skal lære
at tale engelsk. Udgivelsen består af nyskrevne tekster tilrettelagt
til brugere, som har få forudsætninger for at kommunikere
på engelsk.
[Udgivet 2005]
Texting - 1st Year Fiction
En antologi med 16 fiktionstekster til engelskundervisning. Bogen
introducerer en ny måde at arbejde med litterære tekster på.
Det er en begynderantologi med mange kortere tekster, igangsættende
billedmateriale og målrettede sproglige og litterære arbejdsopgaver.
[Udgivet 2005]
Engelsk-dansk
ordbog
Denne ordbog
indeholder ca. 51.000 opslagsord og 28.000 udtryk og vendinger. Ordbogen
dækker meget bredt, og er rettet mod generalistens behov. Den er
et uundværligt sprogværktøj både i folkeskolens
sidste klasser, i gymnasiet og i hjemmet.
[Udgivet 2005]
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Om FagBogInfo]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|