| |
FAGBOGINFO nr 15 - 17. november 2005
Udforskning
af universet. Kometer - galakser - supernovaer (temanummer af BioNyt /
Videnskabens verden nr 130)
Indeholder
en gennemgang af den nyeste udvikling i viden om universet - med artikler
om supernova-forskningens resultater, om fænomener som mørkt
stof og neutronstjerner, om universets dannelse og acceleration, og om
Mælkevejen mv.
[Udgivet september 2005]
FILOSOFI/ETIK
Filosofien i hverdagen
Denne bog er en praktisk og anvendelig filosofiintroduktion,
der giver svar på spørgsmålene: Hvad er filosofi egentlig?
Og hvad kan jeg bruge filosofien til? I bogen gives både dybe og
grundlæggende, praktiske og anvendelige svar på disse spørgsmål.
[Udgivet 16/9 2005]
Etik, moral & værdier
Behandler på en grundig og yderst vedkommende måde
de centrale filosofiske spørgsmål omkring vores moralske
praksis og værdigrundlag. Bogen giver hjælp til at håndtere
vanskelige spørgsmål om, hvad der er det rigtige eller gode
at gøre, hvordan man skal leve for at leve moralsk forsvarligt,
hvad et godt liv er, hvilke hensyn vi skylder hinanden, osv.
[Udgivet 2005]
Etiske
teorier. En systematisk fremstilling af syv etiske teoriretninger
Giver en kort
systematisk oversigt over forskellige synsvinkler på etiske spørgsmål.
Forfatteren fokuserer på hovedtrækkene i syv forskellige etiske
teoriretninger for herigennem at afdække de mest centrale grundproblemer
i etikken. Han præsenterer både særligt markante filosoffer
og nyere filosoffer inden for hver retning.
[Udgivet 2005]
KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI
Buesenderen
- Valdemar Poulsens radiosystem
Denne bog fortæller
historien om buesenderens opfindelse og udvikling - en vigtig del af telekommunikationens
historie. Desuden belyses baggrunden for udviklingen af store teknologiske
systemer ved at undersøge samspillet mellem den rent tekniske udvikling
og teknologiens samfundsmæssige kontekst i bredeste forstand.
[Udgivet 21/9 2005]
MEDIER
Mediefag.dk. En grundbog til mediefag
c-niveau
En grundbog til mediefag der beskæftiger sig med tv- og
filmmedierne. Bogen behandler mediefagets tre vigtigste kernepunkter:
mediefagets begreber og historiske aspekter, indføring i medieanalyse
og endelig den praktiske medieproduktion.
[Udgivet 2005]
Litteraturens
film
Beskæftiger
sig med korte film med litterære rødder som novellefilm,
filmatiseringer, litterære portrætfilm, filmdigte. Tilgangen
er både litterær og filmanalytisk.
[Udgivet 2005]
SPROG
Sprog
i bevægelse. Almen sprogforståelse på tværs
Denne bog sætter
fokus på sproget som en dynamisk størrelse der varierer på
tværs af tid, rum og person. Bogen tager udgangspunkt i sproget
og sprogene omkring os. Målet er at skabe grobund for sprogiagttagelser
og at vise forskellige veje til større sprogbevidsthed.
[Udgivet 2005]
DANSK SPROG
Politikens Håndbog i Nudansk
En opslagsbog i praktisk sprogbrug - med ca. 140 artikler der
kan bruges til at løse forskellige sproglige opgaver og problemer.
Nogle af artiklerne handler om retskrivning og tegnsætning og om
enkeltemner i forbindelse med korrekt brug af sproget, Andre artikler
handler om hvordan man skriver hele tekster.
[Udgivet 2005]
Politikens
Nudansk Ordbog
En alfabetisk
ordnet ordbog over nudansk med over 100.000 ord, konstruktioner og faste
vendinger. Det er en ordbog over nudansk der afspejler hvordan dansk tales
og skrives i dag. Ordbogen dækker rigssprogets centrale ordforråd
- ord som bruges bl.a. i daglig tale, i aviser, i radio og tv, i litteraturen,
i lærebøger, i mere populære fagtidsskrifter og i en
en vis udstrækning i egentligt fagsprog.
[Udgivet 2005]
SVENSK SPROG
Svensk-Dansk / Dansk-Svensk Ordbog
En svensk-dansk og dansk-svensk ordbog med 40.000 opslagsord
og 15.000 udtryk og vendinger. Hovedvægten er lagt på det
moderne dagligsprog, og der er fokus på vendinger og sammensætninger,
som volder problemer for danskere.
[Udgivet 2005]
Språkriktighetsboken
En diskuterende
håndbog i spørgsmål vedrørende korrekt sprog.
Bogen belyser grundigt hundrede af de almindeligste og vigtigste sproglige
spørgsmål, hovedsagelig inden for skriftsproget. Bogen beskæftiger
sig ikke særlig meget med enkelte ord, men mere med forskellige
grammatiske konstruktioner i bred betydning.
[Udgivet 2005]
NORSK SPROG
Bokmålsordboka. Definisjons-
og rettskrivningsordbok
En definitions- og retskrivningsordbog som indeholder det centrale
ordforråd i moderne bokmål. Bogen indeholder 65.000 opslagsord.
Artiklerne indeholder oplysninger om ordklasse, bøjning og udtale.
Endvidere omtale af ordenes oprindelse og historie, samt definitioner
og ordforklaringer.
[Udgivet 2005]
Tanums
store rettskrivningsordbok. Bokmål
Dette er Norges
mest omfattende retskrivningsordbog med 300.000 opslagsord og sammensætninger
- med udtale, bøjning, fremmedord, synonymer, fagtekniske ord,
geografiske navne, forkortelser, sammensatte ord.
[Udgivet 2005]
MUSIK
C-nøglen - musiklære
for C-niveau
En grundig og systematisk indføring i den basale musiklære:
noder, skalaer, intervaller, akkorder, rytmer og musikinstrumenter. Bogen
er tilrettelagt således, at stoffet kan bruges i forbindelse med
musikudøvelse, og der refereres derfor jævnligt til begrebernes
praktiske anvendelighed.
[Udgivet 2005]
Arrangør - håndbog i
arrangement af pop og rock
En lærebog, der fremstiller arrangementslæren ud
fra klanglige og rumlige forestillinger om det nummer der arbejdes med.
Det er en håndbog, som handler om lyd - om at designe lyden i et
nummer. Bogen er skrevet af en komponist og indeholder mange nyttige teknikker
til den, der skal lære at være kreativ og skabende.
[Udgivet 2005]
Den rytmiske musiks stilarter
Handler om at spille rytmerne med stil. I denne musikbog er samlet
35 af de mest kendte stilarter inden for dansemusikken - fra rumba til
Les Lanciers. Budskabet i bogen er, at dans og musik skal gå op
i en højere enhed. Foruden beskrivelse af spillemåde er der
til enhver stilart tilknyttet omtale af dansens karakter.
[Udgivet 1/8 2005]
Lydbilleder
- stemmer, strofer og beats i en ny tids musik
Om 25 af de
mest betydningsfulde musiknavne fra 80'erne og 90'erne og begyndelsen
af det nye årtusinde. Fra Nirvanas angstfyldte eksplosioner til
Massive Attacks stenede stemninger. Fra Nick Caves skæbnetunge vers
til Underworlds intelligente dansemusik. De enkelte kapitler går
tæt på kunstnerne, mens bogen samlet set tegner et billede
af en ny tids musik.
[Udgivet 30/9 2005]
FOLKEKULTUR/ETNOLOGI
Familiens højtider i gamle
dage. Fest, arbejdsliv, tro og overtro
Denne bog handler om livet i det gamle danske bondesamfund -
om fester, højtider, kalenderdage og hverdagsliv i svundne tider.
Foruden beskrivelser af samtlige gamle danske hellig- og helgendage og
baggrunden for dem, indeholder bogen skildringer af dagliglivets gang
i fortidens Danmark.
[Udgivet 17/10 2005]
Folk
og Kultur. Årbog for Dansk Etnologi og Folkemindevidenskab 2005
Indeholder
5 artikler om emner, der optager nutidens etnologer og folklorister. Med
blik fra middelalder til nutid, skift fra tæt empirisk beskrivelse
til faghistoriske diskussioner og nedslag på kryds og tværs
i det brede kulturhistoriske felt udgør artiklerne en vifte af
indtryk fra den danske kulturhistoriske forskning.
[Udgivet 2005]
SOCIALE FORHOLD
Byen
og de, der er anderledes
Denne udgivelse
handler om nutidens samfund, hvor byen spiller den store rolle. Byens
kultur er afgørende for, hvordan vi lever. Men den er ikke altid
lige let at have med at gøre. Bogen belyser hjemløshed i
byen, og indeholder notater og billeder om ikke at have en bolig og om
at få mulighed for at skabe sig et hjem.
[Udgivet 2005]
SOCIOLOGI
Hverdagslivet
- sociologier om det upåagtede
Denne bog forsøger
at tilvejebringe et overblik over de mange perspektiver, traditioner og
skoleretninger inden for såvel konventionel som nyskabende hverdagslivssociologi.
Det er en antologi, der introducerer hverdagslivssociologien som dækker
et bredt og overvejende mikroorienteret felt af sociologiske teorier,
metodiske og analytiske perspektiver.
[Udgivet 2005]
FAMILIER/FAMILIETERAPI
Børn og familie i det postmoderne
samfund
Tegner et billede af, hvilke udviklingstendenser der kan spores,
når det drejer sig om børn og familie i de nordiske lande.
Bogen belyser de udfordringer, som børn og familier vil møde
som følge af samfundets udvikling.
[Udgivet 2005]
Mens tid er... Konfliktløsning
mellem børn og forældre
I bogen kombinerer forfatter og konfliktmægler Marion Thorning
sin viden og erfaring inden for to områder, nemlig konflikter og
børn. I bogen beskriver hun - med respekt for at alle familier,
børn og voksne er forskellige - hvordan man kan tackle hverdagens
små og store konflikter.
[Udgivet 15/8 2005]
- til døden skiller jer ad.
Ti essays om at have ondt i ægteskabet
Ti tankevækkende essays om ægteskabets tilstand og
status i vore dage. Indeholder både artikler der giver historiske
overblik, og artikler som ser på nutiden problemer med ægteskab
og andre samlivsformer.
[Udgivet 12/8 2005]
Familien
- plus én. Indføring i familieterapi
En grundig
indføringsbog i familieterapi og familieteori. Den præsenterer
i et lettilgængeligt sprog bredden i den del af familieterapifeltet,
som bygger på systemteori, kommunikationsteori og postmoderne filosofi.
Bogen giver en teoretisk fremstilling af familieperspektivet og beskriver
forskellige familieterapeutiske retninger.
[Udgivet 13/10 2005]
SUNDHED/SYGDOM
Helbredets mysterium. At tåle
stress og forblive rask
En klassiker inden for stressforskning, som beskæftiger
sig med generelle modstandsressourcer, der virker effektivt mod en lang
række forskellige stressfaktorer.
[Udgivet 2003]
Fod- og ankelproblemer
Denne bog giver en kort gennemgang af de almindeligste fodproblemer
i forbindelse med bl.a. sportsskader, ulykker, overbelastninger, medfødte
skavanker. Der er lagt vægt på den anatomiske baggrund, på
undersøgelsesteknik og den praktiske behandling.
[Udgivet 2005]
Patienthåndbog
Bogen handler om sundhedsområdets 'ret og pligt' og er
en hjælp til dem, der ønsker at tage aktivt del i valg af
sygehuse, læger, behandling mv. Den er især skrevet for at
vejlede og støtte patienter i de situationer, hvor de bliver klemt
i systemet.
[Udgivet 29/9 2005]
Klinik,
kommunikation, information
Om information
og kommunikation i sundhedsvæsenet. I bogen ses kommunikation som
en grundlæggende social aktivitet, hvor de sociale og kulturelle
forhold er bestemmende for, hvad der sker, og for hvordan deltagerne forstår
og fortolker deres egne og andres handlinger. Der anlægges et bredt
perspektiv på kendte interaktionssituationer, og læserne stimuleres
til refleksion over deres egne og andres erfaring og praksis.
[Udgivet 2005]
INTERNATIONALE FORHOLD
Globalisering. De menneskelige konsekvenser
Sociologen Zygmunt Bauman, der i bog efter bog har analyseret
den moderne verdens etiske habitus og specielt konsekvenserne af den post-industrielle
udvikling, gør med denne bog et forsøg på at skildre
og vurdere globaliseringens mindre åbenbare følger.
[Udgivet 2005]
Kultur
på kryds og tværs
I denne bog
giver ni forskere deres bud på den kulturelle globalisering og dens
konsekvenser i en dansk og bredere europæisk kontekst. Det gør
de gennem analyser af såvel historiske som aktuelle fænomener,
herunder den svenske Fadime-sag, Balkan-krigene, grønlændernes
billeder af danskerne og omvendt, danske konvertitter til Islam, kvindehandel
og seksualisering af medierne, Asta Nielsen og nationaliseringen af dansk
film mv.
[Udgivet 5/9 2005]
EU
Fremmer EU freden? Analyse, kritik
og alternativer
Indeholder en analyse af områderne forsvar, sikkerhed,
udenrigspolitik, konflikthåndtering og fred i EU's politik og i
forslaget til forfatning. Det viser, at EU som fredsprojekt ikke tilnærmelsesvis
er så konsistent eller visionært som FN-pagten. Den vises,
at EU kun er et fredsprojekt hvis man definerer fred på en måde
der passer til fortidens nationalstatstænkning, og accepterer at
vold er en nødvendighed.
[Udgivet 2005]
Under bekvemmelighedsflag. Konsekvenserne
af EU's servicedirektiv
Gennemgår konsekvenserne af EU's servicedirektiv, og konkluderer,
at markedet bliver sat over hensyn til miljø, folkesundhed og andre
almene hensyn. Også demokratiet tilsidesættes af hensyn til
konkurrencedygtigheden. Det påpeges, at direktivet fører
til en lang række modsætninger mellem dets krav om liberaliseringer
på den ene side, og på den anden side medlemslandes love og
regler, der er beregnet på at varetage almene hensyn, bl.a. hvad
angår miljø, sundhed og velfærd.
[Udgivet 2005]
REACH eller kemisk kaos - status
og perspektiver for EU's nye kemikalielov
I denne udgivelse giver Danmarks Naturfredningsforening en let
tilgængelig introduktion til REACH og det politiske spil omkring
EU's store kemikaliereform. Udgivelsen gør status over de hidtidige
forhandlinger og beskriver perspektiverne for en aftale, der effektivt
beskytter mennesker og miljøet mod farlige kemiske stoffer. Derudover
præsenteres en række bud på, hvordan Danmark i de kommende
år kan fastholde sin status som foregangsland på kemikalieområdet.
[Udgivet 2005]
Europæisering
af nationalstaten - EU's konsekvenser for dansk reguleringspolitik og
de nationale aktørers undervurderede rolle
Denne bog drejer
sig om EU og den europæiske integrations konsekvenser for national
politik. Bogen har særlig fokus på EU's konsekvenser for det
forbruger- og konkurrencepolitiske område i Danmark. EU viser sig
at spille en vigtig rolle for reguleringen af de pågældende
politikområder. Det fremgår også, at nationale politiske
aktører kan spille en væsentlig rolle i fortolkningen og
udfyldelsen af EU-reguleringens rammer.
[Udgivet 2005]
HISTORIE
Demokratiets skyggeside - flygtninge
og menneskerettigheder i Danmark før Holocaust
Undersøger på baggrund af et omfattende avis- og
tidsskriftsmateriale forholdet mellem den danske flygtningepolitik fra
1933 til 1939 og udviklingen af den nationale velfærdsstat. Bogen
viser hvilke tanker, der var i den danske offentlighed om jøder,
antisemitisme og det, man i samtiden kaldte 'jødeproblemet'. Og
den beskriver, hvordan jøden som den 'anden' kom til at bekræfte
det nationale fællesskab og dets værdier.
[Udgivet 29/9 2005]
Fra Ribe Amt 2005
Indeholder 13 artikler som belyser Ribe Amts historie, bl.a.
om vandrerhjemmet ved Henne Strand, om Anne Marie Olesdatter og fattigvæsenet,
om skomagerne i 1500-tallets Ribe, om Eilif Krogager - præsten i
Tjæreborg der blev en af efterkrigstidens pionerer i rejsebranchen,
om kærligheden mellem Kong Valdemar og Dronning Sofia.
[Udgivet 2005]
Skovens gode behandling. De reventlowske
skove på Lolland 1775-1935
Handler om hvordan man gennem tiderne har behandlet skovene i
Danmark - og om hvordan statsminister C.D.F. Reventlow som videnskabsmand,
lovgiver og praktisk forstmand afgørende ændrede dansk skovbrug.
Reventlow satte en stopper for den hårdhændede udnyttelse
af skovene, der truede forsyningen af Danmarks vigtigste råstof:
træ. Samtidig viste han vejen frem mod en rentabel skovdrift til
gavn for både skovejere og samfundet som helhed.
[Udgivet 2005]
Gl. Estrup 2004. Årbog for
Dansk Landbrugsmuseum & Jyllands Herregårdsmuseum
Om museerne på Gl. Estrup. Indeholder ni artikler samt
beretninger om museernes omfattende aktiviteter. Artiklerne afspejler
det frodige museumsliv og den mangfoldighed af aktiviteter, udstillinger
og forskningstiltag som udfolder sig på de to museer. Der fortælles
blandt andet om herregårdsforskning, landbrugsmaskinindustrien i
Danmark, en portrætsamling fra 1600-tallet, den danske deltagelse
på de første verdensudstillinger, flytningen af Slagterimuseet.
[Udgivet 2005]
Lokomotivfabrikken
Frichs
En bog om lokomotivfabrikken
Frichs, hvor fokus er på en behandling af lokomotivproduktion set
fra et overordnet synspunkt. Mange danske virksomheder har beskæftiget
sig med bygning af lokomotiver, men kun Frichs i Århus kom til at
bygge 'store' lokomotiver i større mængder. I bogen berettes
om et stykke helt særligt dansk industrihistorie, hvor forholdet
mellem det private firma Frichs og statsvirksomheden DSB fik stor indflydelse
på de danske jernbaners udvikling.
[Udgivet august 2005]
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Om FagBogInfo]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
Postboks 89
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|