| |
FAGBOGINFO nr 13 - 14. oktober 2006
Renæssancen
og humanismens rødder
Giver et signalement
af den kalejdoskopiske vifte af tanker og ideer, der kommer til udtryk
i renæssancen. Bogens hoveddel fokuserer på specifikke ideer
og generelle idéhistoriske træk, som udspringer af eller
opdages (evt. genopdages) i renæssancelitteratur, -filosofi og -kunst.
[Udgivet 24/8 2006]
Renæssancens
verden. Tænkning, kulturliv, dagligliv og efterliv
I denne bog
belyses renæssancen i tekst og billeder som en epoke i sig selv
og som mellemled mellem den religiøst dominerede middelalder og
den verdslige modernitet, og der fokuseres på såvel brud som
kontinuitet i tænkning, kultur og dagligliv. Også renæssancens
renæssance i nyere tid behandles.
[Udgivet 25/8 2006]
ANTIKKEN
Drømme
eller mareridt. Antikkens samfundstanker og deres efterliv
Denne bog belyser
de græske (og delvis romerske) antikke samfundstanker og deres efterliv.
Udgangspunktet er et
nutidigt spørgsmål: har vi et ringere demokrati end de gamle
grækere? Kan vi i dag blive inspireret af og bruge elementer i det
antikke athenske demokrati?
[Udgivet 2006]
KUNST
Degas
og landskabet
Om den franske
kunstner Edgar Degas' landskabsmalerier. Bogen sætter fokus på
denne mindre kendte side af kunstnerens produktion, og tildeler landskaberne
en bedre og mere nuanceret placering i hans værk. Fremstillingen
belyser Degas' gentilegnelse af landskabsmaleriet og placerer værkerne
i forhold til kunstnerens øvrige produktion, men ser tillige nærmere
på nogle bredere kunsthistoriske sammenhænge.
[Udgivet 2006]
KERAMIK
L.
Hjorth - keramik gennem 150 år
Denne bog fortæller
i ord og billeder om nogle af de forandringer, det keramiske kunsthåndværk
har undergået siden 1859 - året hvor Lauritz Hjorth nedsatte
sig som terrakottafabrikant i Rønne. I bogen lægger en række
introducerende tekster op til et forløb af billeder der gengiver
keramik fra omkring 150 års udvikling.
[Udgivet 2006]
RUSLAND - KUNST OG LITTERATUR
Russisk kunst i hundrede år
Denne bog er udgivet i forbindelse med en udstilling Russisk
kunst i hundrede år som indeholder værker fra Vestsjællands
Kunstmuseum og Silkeborg Kunstmuseum. Kunstmuseerne i Silkeborg og Sorø
rummer som de eneste i Danmark større samlinger af russisk kunst
fra 19. og 20. århundrede.
[Udgivet 2006]
En
optimistisk tragedie. Sovjetruslands litteratur 1917-1985. En litteraturhistorisk
fremstilling
En gennemgang
af russisk litteratur fra Februarrevolutionen i 1917 og frem til 1985.
Bogen gennemgår den russisksprogede litteratur i en lettilgængelig
form med værkomtaler og biografiske oplysninger, og med perspektivering
til landets politiske og historiske udvikling.
[Udgivet 31/8 2006]
TYSKLAND - LITTERATUR
Tysk litteratur efter murens fald.
Ni essays
Denne antologi handler om ny tysk litteratur - dens dilemmaer
og muligheder. Den indeholder fremstillinger af forskellige hovedlinjer
i tysk litteratur, og præsentation af en række centrale og
nye forfatterskaber først og fremmest fra Tyskland, i mindre grad
fra Østrig og Schweiz.
[Udgivet 2006]
Literatur
um die Jahrtausendwende
En antologi
til undervisningsbrug, der afspejler de aktuelle tendenser i den tyske
litteratur op mod årtusindskiftet. Den indeholder primært
tekster af yngre forfattere, som bryder med den 'tunge' tradition, der
er i tysk efterkrigslitteratur.
[Udgivet 2006]
FILOSOFI / SOCIOLOGI
Etik, moral & værdier
Behandler på en grundig og yderst vedkommende måde
de centrale filosofiske spørgsmål omkring vores moralske
praksis og værdigrundlag. Den giver hjælp til at håndtere
de meget vanskelige spørgsmål om, hvad der er det rigtige
eller gode at gøre, hvordan man skal leve for at leve moralsk forsvarligt,
hvad et godt liv er, hvilke hensyn vi skylder hinanden, osv.
[Udgivet 2006]
Luhmann og erkendelse. Epistemologi,
anvendelse og nyorientering
Denne antologi formidler og indplacerer kritisk Luhmanns teori
i forhold til filosofi, anvendelse og den teoretiske integration, der
i disse år ses mellem Luhmanns teori og andre teoridannelser. Antologien
kan bruges såvel som introduktion til Luhmanns teori som til at
holde sig ajour med de nyeste strømninger inden for forskning i
og ud fra Luhmanns teori.
[Udgivet 2006]
Sjælen og døden - en
bevidsthedsfilosofisk undersøgelse
En fænomenologisk undersøgelse af bevidsthedslivet
der hævder, at det er muligt at give mening til den klassiske lære
om sjælens naturlige udødelighed. Bogens væsentligste
anliggende er at belyse sjælelivets særegne autonome værens-status
i forhold til den fysiske virkelighed.
[Udgivet 10/8 2006]
Ulrich Beck. Risikosamfundet og det
andet moderne
En alment tilgængelig introduktion til den tyske sociolog
Ulrich Becks teorier. Bogen forklarer, hvad der sker med mennesker, fællesskaber,
politik, arbejdsmarked og stater i den aktuelle omstillingsproces fra
industri- til risikosamfund.
[Udgivet 11/8 2006]
Det
hyperkomplekse samfund. 14 fortællinger om informationssamfundet
Om informationssamfundet
- hvad der ligger i begrebet og om dets elementer - bl.a. information,
teknologi, medier. I bogen spores også rødderne til det moderne
samfund med omtale af den kulturelle og idéhistoriske udvikling
igennem det 20. århundrede, samt ændringer af vores selvforståelse.
[Udgivet 2006]
UNDERVISNING / SKOLER
Fascination og lærerfaglighed
Bogen fokuserer dels på børns fascinationer, som
de viser sig i forskellige institutionelle sammenhænge, specielt
i musikundervisning i folkeskolen og i musikskolen, dels på hvordan
den professionelle lærer i kraft af sin faglighed kan gribe disse
øjeblikke af fascination hos et barn med henblik på at en
læreproces sættes i gang.
[Udgivet 25/8 2006]
Relationer
i skolen. Perspektiver på liv og læring
Om relationer
og relationstænkning i pædagogisk sammenhæng, herunder
relationers betydning for lærerrollen, lærerens kompetencer
og relationelle perspektiver på læring. Det er bogens ambition
at give en bred behandling af sit emne. Derfor inddrages forskellige kulturelle,
samfundsmæssige og kritiske perspektiver på relationstemaet
og dets betydning for skolen.
[Udgivet 25/8 2006]
BØRNELITTERATUR
Børnelitteratur i tiden. Om
danske børne- og ungdomsbøger i 2000'erne
Denne bog beskæftiger sig med dansk børnelitteratur
siden årtusindskiftet. I bogen undersøges såvel fornyelser
som tendenser til at fastholde børnelitterære traditioner
og genrer. Antologiens 12 artikler dækker et bredt børnelitterært
felt med hovedvægt på nyere danske børne- og ungdomsbøger,
men med tråde bagud i litteraturhistorien.
[Udgivet 28/8 2006]
Historien om børnelitteratur.
Dansk børnelitteratur gennem 400 år
Den hidtil mest omfattende fortælling om dansk børnelitteratur
- en kulturhistorie med børnelitteraturen i centrum. I bogen beskriver
Torben Weinreich, hvordan den danske børnelitteratur har udviklet
gennem de sidste 400 år - fra den stærkt moraliserende og
opdragende litteratur til nutidens mere underholdende værker for
børn.
[Udgivet 2006]
Av,
for sagomel. Skitser til en børnelitterær poetik
Handler om
den danske børnelitteratur. Om nye og gamle bøger - og bøger,
der endnu ikke er skrevet. I bogen giver 9 børnelitteraturfolk
deres bud på, hvordan den nyskabende børne- og ungdomsbog
kan blive ved med at udvikle sig og overleve med den litterære og
kunstneriske kvalitet intakt.
[Udgivet 2006]
SUNDHED
Fra
overgang til overskud - om motion, kost og hormoner
Indeholder
information om blandt andet fysisk aktivitet og sund kost i overgangsalderen.
Allerede fra 40-års alderen begynder de hormonelle forandringer,
som fører til overgangsalderen ti år senere. Bogen fortæller,
hvordan man ved hjælp af fysisk aktivitet og rigtig kost kan styrke
sin krop, så begyndende aldersforandringer kan vendes til et egentligt
overskud.
[Udgivet 11/8 2006]
DEMENS
Husker
du, så glemmer jeg... Ressourcer hos gamle med svær demens
Bogen handler
om de ressourcer, mennesker med demens besidder på trods af deres
sygdom. Den traditionelle, medicinske forståelse af demens lægger
vægt på sygdomssymptomer og svækkelse. I denne bog lægges
hovedvægten på menneskelighed og kompetence. I bogen flyttes
fokus fra sygdommen demens til mennesket med demens.
[Udgivet 2006]
HJEMMEHJÆLP
Hjemmehjælp
- mellem myter og virkelighed
Hjemmehjælpen
er det offentlige serviceområde, hvor flest danskere er overbevist
om, at det står helt galt til. Samtidig er Danmark i international
sammenligning kendetegnet ved et særdeles højt ressourceforbrug
på ældreområdet. Bogen undersøger dette umiddelbare
misforhold. Hvad er myter og hvad er virkelighed?
[Udgivet 2006]
SAMFUNDSØKONOMI
Oikos - grundbog til samfundsøkonomi
En økonomi-grundbog, der introducerer økonomiske
problemstillinger og økonomiske modeller. Bogen sætter fokus
på markedsøkonomien og dens måde at fungere på,
på makroøkonomiske modeller, økonomisk politik og
international økonomi. Fremstillingen tager udgangspunkt i den
post-keynesianske diskussion og præsenterer forskellige økonomiopfattelser.
[Udgivet 2006]
Samfundets økonomi
Giver en tematisk introduktion til grundlæggende nationaløkonomi.
Foruden en basisintroduktion til økonomisk teori rummer bogen tre
temaafsnit om henholdsvis arbejdsmarked, velfærdssamfund og europaøkonomi.
Formen er bevidst gjort kort og til tider komprimeret. Bogen tænkes
anvendt som del af et forløb, hvor uddybende og perspektiverende
aspekter hentes fra andre kilder
[Udgivet 2006]
Samfundsøkonomi
Denne bog indeholder en gennemgang af samfundsøkonomiske
problemstillinger. Det er en økonomisk lærebog, som tager
udgangspunkt i eksempler tæt på elevernes hverdag. Der gives
en bred forståelse af en række forhold af betydning både
i dagligdagen og for samfundsudviklingen.
[Udgivet 2006]
Samfundsøkonomi
og internationale forhold
En indføring
i samfundsøkonomi, der præsenterer de vigtigste økonomiske
sammenhænge og hovedproblemstillingerne i den økonomiske
politik. Samtidig giver bogen en indføring i danske og internationale
samfundsøkonomiske forhold. Der er lagt vægt på at
give en forståelse for den samfundsøkonomiske udvikling i
landene og for de overvejelser, der ligger bag den førte økonomiske
politik. Internationale forhold er givet en fremtrædende placering.
[Udgivet 2005]
INTERNATIONALE FORHOLD
Global politik. Grundbog til international
politik
Lærebog som giver en introduktion til faget international
politik. Det sker med afsæt i fem aktuelle temaer: USA's rolle
i verden, sikkerhedspolitik i skyggen af nye trusler, samarbejde mellem
stater, globaliseringens dimensioner og uligheden i verden, dansk udenrigspolitik
under nye vilkår.
[Udgivet 2006]
Hvad samarbejder vi om i EU?
Bogen behandler de vigtigste samarbejdsområder i EU, især
det indre marked, industri- og forskningspolitikken, landbrugspolitikken,
bistandspolitikken, den økonomiske og monetære union, arbejdsmarkedspolitikken,
socialpolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken og det retlige samarbejde.
[Udgivet 2006]
Internasjonalt sosialt arbeid -
innsats på andres arena
En indføring i internationalt socialt arbejde, som giver
en teoretisk og praktisk introduktion til fagområdet med vægt
på et nord-syd-perspektiv. Bogen fokuserer specielt på nødhjælps-
og bistandsarbejde. Centrale temaer er hvordan internationalt socialt
arbejde påvirkes af og udformes i en kulturel, religiøs,
økonomisk og politisk kontekst.
[Udgivet 2006]
Internationale
organisationer - staternes redskaber
En introduktion
til internationale organisationer før og nu. Indeholder desuden
en opslagsdel med oplysninger om 150 internationale organisationer. I
hovedsagen drejer det sig om organisationer med politiske og økonomiske
formål, med særlig opmærksomhed på de europæiske
organisationer.
[Udgivet 2006]
HISTORIE
Gads historieleksikon
En håndbog i historie, der giver præcis og hurtig
viden, når man har brug for at vide mere om en bred vifte af historiske
emner og begivenheder - og om faglige nøglebegreber. Bogen dækker
den politiske histories store begivenheder, emner og personer, fra oldtiden
til i dag. Men denne historie er blevet suppleret med mange andre historier
- om hverdagsliv, teknologi, kulturelle forhold, økonomisk udvikling,
kønnenes historie og mange, mange flere.
[Udgivet 2006]
Omverdenen
trænger sig på. Politik og ideer i det 20. århundredes
historie
I et felt,
som hidtil især har været tegnet af samfundsvidenskaberne,
søger en ny generation af historikere i denne bog at give deres
bud på en fortolkning af den politiske udvikling efter 1945. Bogens
bidrag spænder vidt fra terrorbekæmpelse i Vesttyskland i
1970'erne over internationaliseringen af dansk politik i FN og EU til
udviklingen i den amerikanske imperial-strategi i 1960'erne.
[Udgivet 2006]
DEN SPANSKE BORGERKRIG
Den spanske borgerkrig 1936-1939
Antony Beevor beskriver i denne bog den spanske borgerkrig i
al dens rædsel, forhistorien, politiseringen, fanatismen, kampene
og personerne. Bogen beretter ikke blot om krigen og dens kampe, men viser
også alle de interne stridigheder blandt de kæmpende. Og han
gennemgår omhyggeligt det internationale spil om borgerkrigen.
[Udgivet 22/8 2006]
Søfyrbødere
gav deres liv for demokratiet. 70 år efter - mindeskrift om den
spanske borgerkrig 1936-1939
En bog om danske
søfyrbøderes aktive indsats i den spanske borgerkrig. Hoveddelen
af bogen handler om 35 danske søfyrbødere som deltog i den
spanske borgerkrig. Desuden gives bl.a. en introduktion til den spanske
borgerkrig, og et historisk overblik i form af en kronologisk oversigt
over begivenheder under den spanske borgerkrig.
[Udgivet maj 2006]
HISTORIE - DANMARK
Viggo Hørup. Et portræt
Denne bog giver en overskuelig og meget alsidig belysning af
Viggo Hørup - en af de vigtigste og mest indflydelsesrige politiske
skribenter i sidste halvdel af 1800-tallet. Viggo Hørup sad i Folketinget
1876-1892. Han var redaktør af Morgenbladet, og stiftede Politiken.
Som redaktør måtte han i 1889-90 udstå en fængselsstraf
for overtrædelse af presseprovisoriet. Han var aktiv i kampen for
at det danske folk skulle styre sig selv - forfatningskampen - der endte
med systemskiftet i 1901.
[Udgivet august 2006]
Arup
- en biografi om den radikale historiker Erik Arup, hans tid og miljø
En biografi
om den radikale historiker Erik Arup, der står som en af nyere dansk
historieforsknings største skikkelser. Arups traditionsbrydende
Danmarks Historie sætter det danske folks samfundsopbyggende
arbejde i centrum, mens konger, stormænd og deres krige tildeles
en mere perifer eller ligefrem negativ rolle. Dette værk udgjorde
med sin nye helhedsopfatelse et konsekvent brud med den konservative historietradition
i Danmark.
[Udgivet 6/9 2006]
HISTORIE - LOKALHISTORIE
Fra Ribe Amt 2006
Indeholder 9 artiker om områdets historie fra oldtid til
nutid, bl.a. om den øverste chef for Gestapo i Esbjerg under besættelsen,
Kystsanatoriet i Hjerting, tørvegravning og tørvefabrikation,
arrestationen af et kommunistisk byrådsmedlem i1941, livet på
Esbjerg Havn, stridsøksetiden og dens enkeltgravshøje.
[Udgivet 2006]
Sønderborg i 750 år
- tværsnit og perspektiver
Bogen giver en række snit gennem Sønderborgs historie
set ud fra de nyeste faglige vinkler og med brug af den nyeste viden,
samtidig med at byens historie bliver ført op til nutiden. Byens
historie fortælles gennem en række udvalgte temaer: bygninger
og byplan, erhvervsgrupper og bystyre, oplandet og magthaverne, samt byen
i grænselandet mellem dansk og tysk sprog og identitet.
[Udgivet 2006]
God skik og orden i Sønderborg.
Politiordningen af 1698
En oversættelse af den tysksprogede politiordning for Sønderborg
fra 1698. Indeholder indledende kapitler om de stridigheder mellem bystyre
og borgere som var baggrunden for at kongen fandt det nødvendigt
at byen Sønderborg skulle have meget detaljerede regler for god
skik og brug, og en belysning af Sønderborgs politiordning i en
retshistorisk og europæisk sammenhæng.
[Udgivet 13/9 2006]
Jelling
- det gamle kongesæde i vækst. Træk af Jellings historie
1960 til 2004
En bog om Jellings
historie, der dækker perioden fra 1960 og helt op til nutiden, hvor
Jelling står foran sammenlægning med Vejle, Børkop
og Give kommuner. Bogen er forsynet med et omfattende illustrationsmateriale
og indeholder beretninger om en lang række sider af byens liv siden
1960.
[Udgivet 2004]
KIRKER
Decorating the Lord's Table. On
the Dynamics between Image and Altar in the Middle Ages
Denne bog handler om altre i den europæiske middelalder
og deres udsmykning. Alteret har som omdrejningspunkt for det kristne
ritual ofte været genstand for kunstnerisk opmærksomhed. Bogen
behandler den mangfoldighed af prægtigt ornamenterede altre, der
blev produceret - i forskellige materialer - op gennem den europæiske
middelalder fra det 8. til det 13. århundrede.
[Udgivet 25/8 2006]
De
norske stavkirkene
En rigt illustreret
fremstilling af samtlige norske stavkirker. Stavkirkerne er Norges unikke
bidrag til verdensarkitekturen. Deres særegne konstruktion og udformning
står som noget af det ypperste, der er skabt i norsk middelalder,
både bygningsteknisk og kunstnerisk. Kun 28 stavkirker er bevaret
af måske mere end tusind.
[Udgivet 2005]
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Om FagBogInfo]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|