[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Alzheimers demens - sygdommen der æder identiteten. Af Ole Terney. 39 sider, 21 x 29,5 cm. Ill: 7 fotos, 30 tegninger og figurer. Pris kr 48,75. (Temanummer af BioNyt nr 109)

Dette temanummer af tidsskriftet beskæftiger sig med Alzheimers demenssygdom, og fremlægger den nyeste viden om sygdommen. Der fortælles om hvordan sygdommen ytrer sig, om diagnostik af sygdommen, om årsager til sygdommen, om forebyggende foranstaltninger og behandlinger.
Hos ældre er de hyppigste demensformer Alzheimers sygdom og 'vaskulær demens' (der typisk skyldes at højt blodtryk har medført en serie af hjerneblødninger). Man mener i dag, at Alzheimers sygdom er den hyppigste af de irreversible demensformer. Hyppigheden af sygdommen stiger med alderen. Det antages, at 2-5% af mennesker over 65 år lider af sygdommen. For mennesker over 85 år er det op til 20%. Og omkring halvdelen af de 95-årige er demente.
Alzheimers demenssygdom begynder med glemsomhed, der gradvis bliver værre og værre. Ting bliver væk, fordi de lægges forkerte steder. Personen stiller det samme spørgsmål igen og igen. Gentager også sig selv med korte mellemrum. Han eller hun går vild, og kan ikke følge en forklaring. Er desorienteret med hensyn til tid og sted. Eget spejlbillede opfattes som en fremmed. Personen bliver mindre omhyggelig med hygiejne. Undertiden ændres personligheden. Patienten kan efterhånden ikke kende sin ægtefælle og sine børn. Til sidst kan patienten end ikke finde ud af at putte mad i munden.
Udgivelsen indledes med at fortælle om sygdommens udvikling og virkningen på hjernen. Derefter redegøres for symtomer og diagnose, og gennemgås et eksempel på en test for Alzheimers sygdom. Så følger et overblik over behandling og anden terapi. Et større afsnit beskæftiger sig med resultater af forsøg på at finde årsager til Alzheimers sygdom. Og der gives en grundig gennemgang af muligheder for forebyggelse.
Sidst i tidsskriftet omtales i kort form ny forskning inden for biologi, medicin, mv.

UDDRAG AF INDHOLD: Alzheimers demens (sygdommens udvikling; virkningen på hjernen; diagnosen; eksempel på en test for Alzheimers sygdom; prognosen - patientens udsigter; behandling og anden terapi; ny behandling af Alzheimer i Danmark; kun få patienter behandles). Forsøg på at finde årsager til Alzheimers sygdom (arvelige former af Alzheimers sygdom; APP-protein; beta-amyloid; teorien om genetiske risicifaktorer; vaccination mod Alzheimers sygdom; teorien om fibrilproteinet; teorien om frie radikaler og antioxidanter som forebyggelse; teorien om østrogens virkning). Litteraturreferencer. Nikotinreceptoren - hvad har tobaksrygning med Alzheimer at gøre?
Oversigt over ny forskning.

UDGIVER:
BioNyt
Falkonergårdsvej 4, 1959 Frb C
Tlf: 35 37 64 08, fax: 35 37 12 55
E-post: bio@forskning.dk
Internet: www.bionyt.dk

 

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk