| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
Født af ilden - bronzen
i dansk skulptur. Af Flemming Friborg. 128 sider, 23 x 28 cm. Ill: 119
farvefotos. Pris kr 75,00.
I denne bog præsenteres
en række af dansk skulpturs bronzer fra 1835 til i dag. Hensigten
er at vise nogle udvalgte kunstværker fra de seneste knapt to hundrede
år, "i hvilke bronzen træder så udtryksfuldt og varieret
frem som muligt."
Bogen lader de klassiske skulpturer - 'klassisk' i bredeste forstand,
fra Bissen til Sonja Ferlov - møde de seneste udtryk for dansk
bronzeskulptur.
I bogen er skulpturerne placeret og omtalt i kronologisk orden. Der bringes
farvefotos af de udvalgte skulpturer med en tilhørende beskrivelse,
som også rummer baggrundsoplysninger om værkerne og deres
tilblivelse.
Bogen er udgivet i forbindelse med en udstilling, der er blevet til i
samarbejde mellem Dansk Metal og Ny Carlsberg Glyptotek. Og udstillingen
markerer, at Dansk Metal i september i år kunne afholde sin halvtredsindstyvende
kongres. "Dette jubilæum har vi ønsket at markere på
festlig vis med et udstillingsinitiativ, der på én gang sætter
fokus på et af billedhuggerkunstens vigtige materialer og samtidig
har direkte forbindelse til de brancher, Dansk Metal repræsenterer.
... Vi har denne gang valgt at lade netop bronzen bære fremstillingen,
fordi den på én gang er et 'klassisk' materiale, anvendt
i årtusinder, og et moderne, kunstnerisk udtryksmiddel. Bronzen
er et meget bredspektret og udfordrende materiale, der trods stilomskiftelighed
i kunsthistorien har bevaret sin position. Det seneste tiårs kulturbillede
har set en stigende interesse for skulptur blandt såvel publikum
som kunstnere, og det er fortsat et værks fineste kvaliteter, der
træder frem ved støbning i bronze"(fra forord af Max Bæhring).
Bogen viser skulpturer af bl.a. H.W. Bissen, Valdemar Fjeldskov, Louis
Hasselriis, Theobald Stein, Carl Bonnesen, Ludvig Brandstrup, Niels Hansen
Jacobsen, Kai Nielsen, Stephan Sinding, Einar Utzon-Frank, Gerhard Henning,
Sonja Ferlov Mancoba, Erik Thommesen, Mogens Bøggild, Astrid Noack,
Jørgen Gudmundsen-Holmgreen, Helge Holmskov, Willy Ørskov,
Henrik Starcke, Per Kirkeby, Hein Heinsen, Morten Stræde, Kehnet
Nielsen, Hanne Varming, Kirsten Ortwed, Lone Høyer Hansen, Carl-Henning
Pedersen, Peter Brandes, Swend Wiig Hansen.
UDGIVERE:
Dansk Metal
Ny Carlsberg Glyptotek
Dantes Plads 7, 1556 Kbh V
Tlf: 33 41 81 41, fax: 33 91 20 58
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|