HISTORIE - DANMARK

Pligtarbejde og lystarbejde. Historie om at bryde nye veje i Nordvest- og Midtjylland 1842-1855. Af Annette Østergaard Schultz. 346 sider, 16 x 23,5 cm. Ill: 15 fotos (3 i farver), 1 tegning, 3 figurer, 10 kort. Pris kr 250,00 (ib.).

Om anlæggelse og vedligeholdelse af de danske veje i midten af 1800-tallet - et forholdsvis overset emne i beskrivelsen af den økonomiske udvikling. Det var imidlertid et vigtigt samfundsområde, der på regionalt plan omfattede en lang række af aktører lige fra amtmanden til husmanden og 'planeringsmanden'. I 1842 blev vejene én af de væsentligste opgaver, som blev overladt til det lokale selvstyre, sidestillet med fattig- og skolevæsen. Vejsagen var et spørgsmål, "der optog eller berørte mange samfundsgrupper - enten det nu var i form af selve tankearbejdet - ideen om et vejnet til gavn for den almindelige økonomiske udvikling - i form af planlægning og organisering, eller det var det helt konkrete arbejde med at få kørt grus eller ler på vejen"(fra indledning).

I bogen er det ikke primært vejenes betydning for den økonomiske udvikling der belyses, men forudsætningen for den: forståelsen af vejenes vigtighed. Med vejarbejderne som akse tegnes i bogen et tværsnit af et samfund, hvor demokrati og individualisme er ved at slå igennem. Der fokuseres på de forskellige grupper af aktører, de handlende mennesker, såvel beslutningstagere som tilsynførende og arbejdende. "Netop fordi vejvæsenet berørte og involverede så bredt et spektrum af lokalsamfundets sociale grupper og politiske aktører, kan det også bruges til en undersøgelse af, hvordan lokalsamfundet fungerede i det lokale selvstyres første tid."

For bønderne var det fra enevældens og landsbyfællesskabets tid en del af årets gang at blive tilsagt til offentligt pligtarbejde, såsom skolebyggeri, befordring af embedsmænd og anlæg af veje. Pligtarbejde harmonerede imidlertid dårligt med nye tanker om liberalisering, og ved en ny vejforordning i 1841 begrænsedes pligtarbejdet da også. Men stadig skulle bønderne ved naturalarbejde istandsætte og vedligeholde bivejene, og også en del af landevejsarbejdet var pligtarbejde. Bønderne havde selv en interesse i at få gjort vejene farbare for andet end gåben og ridehestens hove. Et af spørgsmålene i bogen er derfor, om bønderne bag det sure pligtarbejde så den egeninteresse, som gjorde arbejdet mere attraktivt, ja, ligefrem til et 'lystarbejde'. Bestyrelsen af arbejdet på de mindre landeveje og biveje blev ved forordningen overladt de nye sogneforstanderskaber og amtsråd. De lokale og regionale råd tog da også generelt fat om problemet med stor ildhu. Men de var ikke ene om opgaven. Sogneforstanderskaberne skulle samarbejde med sognefogder og politimestre, og de stod samtidig under amtsrådets tilsyn. En anden vigtig aktør var beboerne selv. De skulle udføre arbejdet, og de havde i høj grad også en mening om, hvor vejene skulle gå. Der var mange interesser på spil, og vejen blev derfor ofte en stor udfordring, ja sågar en virkelig styrkeprøve for det lokale selvstyre.

Bogens fremstilling omfatter vejene i landdistrikterne i de gamle Viborg og Thisted amter, og kildematerialet er tungt af konflikter mellem de forskellige typer af aktører. De nye veje, som blev brudt, var også det uprøvede lokale og regionale selvstyres.

UDDRAG AF INDHOLD: 'Til skade for de vejfarende, til skam og skændsel for rette vedkommende, til trods mod kongelige anordninger'. Amtsrådet - de mindre landeveje. Under treårskrigen 1848-50. Bivejene. Amtsvejbetjenten/inspektøren (en post med problemer (Viborg); Thisted Amt; Morsøs egen vejbetjent; nye visioner i Thisted Amt - amtsvejinspektør Husen). Planeringsmanden. Nørre dråbyernes købstadsvej. Politimesteren. Sognefogden. Sogneforstanderskabet (en angrebsvinkel på det nye lokale styre; opgaverne; medaktører og modaktører; initiativ og indsats). Nogle beboere (pligtarbejdet; lystarbejdet; beboerne som drivkraft bag vejsagen). Enkeltmand. Regionen og lokalsamfundet - set med vejvæsenets objektiv. Anvendt kildemateriale og litteratur. Noter. Stedregister.

UDGIVER:

Udgiverselskabet ved Landsarkivet for Nørrejylland
Lille Sct. Hans Gade 5, Postboks 121, 8800 Viborg
Tlf: 86 62 11 57, fax: 86 60 10 06
Internet: www.udgiverselskabet.dk

[ Til forsiden ] [ Til toppen af siden ]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
e-mail frodes@image.dk