[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger] Illusion. 134 sider, 16,5
x 23,5 cm. Ill: 1 fotografi, 7 figurer. Pris kr 150,00. Artiklerne i dette temanummer er fælles om at pege på illusioners delagtighed i den virkelighed, som de i kraft af varierende teknikker manipulerer, kommenterer og periodisk ophæver eller overskrider. En sådan pragmatisk tilgang til forståelsen af illusion indebærer, at der ikke umiddelbart sættes spørgsmålstegn ved sandhedsværdien af kulturelle illusioner. Det betyder på den anden side ikke, at spørgsmålet om værdien af illusionsskabende handlinger som sådan er suspenderet. Tværtimod. Blot er illusion i denne sammenhæng ikke negativt ladet, som ren og skær indbildning og forvrængning af en bagvedliggende sandhed. Produktionen og opretholdelsen af kollektive illusioner skal rettere forstås som en i udgangspunktet positiv og interessebaseret deltagelse i det kulturelle liv, hvori individer og sociale grupper indgår eller spiller med på forskellig vis. Illusion udspringer således af en social interaktion, hvori de involverede parter mere eller mindre medvidende anerkender spillet for det, det er, nemlig frembringelsen af de betydninger, der er en del af grundlaget for social orden. UDDRAG AF INDHOLD: Menneskelig
handling - illusionen som dramatisk grundvilkår (af Kirsten Hastrup).
Nô-teater som scenisk virkelighed og litterært blændværk
(af Willie Flindt). Korrekt optræden - performative aspekter af
politi og politiarbejde (af Camilla Kvist og Lars Holmberg). Det fremmede
hjem - bosniske flygtninges illusioner om hjemlandet (af Anders Holm Stefansson).
Den magiske illusion? - en kognitiv tilgang til magiske ritualer (af Jesper
Sørensen). Rituel interaktion og illusion - en relationel tilgang
(af Michael Houseman og Carlo Severi). UDGIVER: [Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger] FagBogInfo |