[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Offentlige grønne indkøb - en selvfølge? Af Inger Foldager. 26 sider, 17 x 24 cm. Ill: 4 tegninger. Pris kr 25,00.

Om at indføre en grøn indkøbspolitik i stat, amter og kommuner.
Grønne indkøb handler om at kommuner og amter samt offentlige institutioner skal indarbejde miljøhensyn også i forhold til leverandører - som en del af det offentliges image som grøn virksomhed. "Det offentlige har mulighed for at stille miljøkrav ved indkøb af en lang række forskellige varer og tjenesteydelser samt ved byggeri og anlæg. Hensyn til miljøet er naturligt det mest åbenlyse argument for at vedtage en grøn indkøbspolitik. ... Hensyn til image og den langsigtede økonomi er andre grunde til at indføre en grøn indkøbspolitik"(fra indledende kapitel).
Udgivelsen gennemgår metoder til at indføre og udvikle en grøn indkøbspolitik i offentlige institutioner, kommuner og amter. Udgivelsens kapitler beskæftiger sig bl.a. med muligheder for at indføre grønne indkøb, planlægning af en grøn indkøbspolitik, tilrettelægning af en miljøbevidst indkøbsfunktion, at stille miljøkrav ved køb af tjenesteydelser (fx renovation, rengøring, vask og kantinedrift), at stille miljøkrav ved byggeri og vedligeholdselse, dokumentation af en grøn indkøbspolitik.
Fremstillingen nævner eksempler på indsatsområder, og omtaler praktiske erfaringer med grønne indkøb i bl.a. Kolding Kommune, Ringkøbing Amt, Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune.
Udgivelsen rummer Det Økologiske Råds anbefalinger til politikere og indkøbere i kommune, amt og stat vedrørende en grøn indkøbspolitik.
Udgivelsen kan læses og downloades fra Det Økologiske Råds hjemmeside www.ecocouncil.dk

UDDRAG AF INDHOLD: Der er mange gode grunde til at købe grønt. Grønne indkøb skal på dagsordenen. Se på aktuelle indkøb. Vælg en central eller koordineret indkøbsfunktion. Se på behov for indkøb. Tjenesteydelser skal også være grønne. Byggeri og vedligeholdelse skal også være grønt. Viden om grønne indkøb skal offentliggøres. EU-regler må udfordres. Sæt mål for grøn indkøbspolitik. Her findes et udpluk af genveje til gode erfaringer.

UDGIVER:
Det Økologiske Råd
Landgreven 7, 1301 København K
Tlf: 33 15 09 77, fax: 33 15 09 71
E-post: info@ecocouncil.dk
Internet: www.ecocouncil.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk