[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Jordejerens by. Bysystemer og byarkitektur i den antikke græske verden og Romerriget. Af Finn Barnow. 192 sider, 21,5 x 30,5 cm. Ill: 46 fotos (42 i farver), 99 tegninger (2 i farver), 47 kort. Pris kr 360,00 (ib.).
(Træk af byudviklingens historie, bind 2)

Denne bog beskæftiger sig med bysystemer og byarkitektur i antikkens græske verden og Romerriget.
Bogen belyser og giver indsigt i en lang række forhold vedrørende hele byarkitekturens felt ved at rette opmærksomheden mod sammenhænge mellem samfundsordenens sociale, rumlige og arkitektoniske aspekter.
Bogen har to dele. Første del er en præsentation af kildemateriale vedrørende byer og bygninger: skriftlig dokumentation, arkæologiske fund og arkitektoniske iagttagelser fra rejser i Middelhavsområdet og Mellemøsten. Inden for denne brede emnekreds er der to historiske forløb: den antikke græske verdens og Romerrigets. "Disse forløb er skildret som træk af byudviklingens historie - intet andet. ... Der er tale om et forsøg på at berige vor forståelse af byer og bygninger ved at anlægge en byarkitektonisk synsvinkel på vore omgivelsers historie"(fra Læsevejledning).
Bogens anden del tager disse beskrivelser som udgangspunkt for en diskussion af det, som første del frembragte. Denne del er ordnet som en række 'temaopslag', hvor indlæggene er hentet fra nogle tilgængelige videnområder, fx teater- og tempelbyggeri, indledt af historiske introduktioner og sammenholdt af teoretiske bidrag. Centralt er redegørelsen for forholdet mellem tænkning og rumopfattelse, "hvor rummet sættes ind i sin græske sammenhæng og hvor den retvinklede byplanlægning tænkes sammen med sin italienske historie. Men også andre sammenhænge udpeges i diskussionsmaterialet. Fra jordkoncentrationens spøgeri til teatergængernes huséren i den forestilling, de ses som en del af. Fra templernes rolle i dannelsen af den græske bevidsthed via badeanstalternes betydning for dannelsen af den romerske livsstil til 'ekskursens' snakkesalige redegørelse for konditionerne ved overgangen fra klassicisme til barok i byernes arkitektur."
Bogen er udgivet som andet bind af et større arbejde som omhandler træk af byudviklingens historie, både teoretisk og empirisk.
Første bind omfatter studier af Nærøstens flodriger og Orientens agrarsamfund og udgivet i bogen: Gudekongens by. Bysystemer og byarkitektur i Ægypten, Mesopotamien, Indus, Indien, Nepal og Kina (2000). Et tredje bind vil omfatte studier af byer og landsbyer i middelalderens Europa, mens et fjerde bind tænkes at skulle indeholde sammenfatninger og konklusioner.
Bogens målgruppe er arkitekter, byplanlæggere og interesserede i byhistoriske og byteoretiske spørgsmål.

UDDRAG AF INDHOLD: PRÆSENTATION. Den græske verden (Malthi; de første græske byplaner; byarkitektur i klassisk tid; Priene; Athen; reformer i klassisk tid; hellenistisk bysystem; hellenistisk byarkitektur; græsk-romersk byarkitektur). Romerriget (Romerrigets bysystemer; Rom; Pompeji; Ostia; bysystem i romersk Gallien; bysystem i romersk Africa; Tunesien; Palmyra). DISKUSSION. By og land. Rum og tænkning. Ekskurs: Fra klassicisme til barok.
Konklusion. Litteratur.

UDGIVER:
Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag

EKSPEDITION:
Arkitektens Forlag
Strandgade 27 A, 1401 Kbh K
Tlf: 32 83 69 00, fax: 32 83 69 41
E-post: eksp@arkfo.dk
Internet: www.arkfo.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk