[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Biologiske temaer #2. Af Malene Bagger, Jens Bøgeskov, Inge-Lis Kanstrup. 46 sider, 17,5 x 25 cm. Ill: 3 fotos, 43 tegninger og figurer. Pris kr 150,00.

Biologiske Temaer nr 2 handler om arbejdsfysiologi. Gennem tre temaer behandles forskellige aspekter af arbejdsfysiologiske forhold hos mennesket.
Første artikel om Hæmoglobin og Erythropoietin (EPO) giver en grundig introduktion til den nye viden indenfor doping med EPO. Samtidig gives den nødvendige biologiske baggrund for forståelsen af, hvordan EPO virker, herunder en grundig indføring i de røde blodlegemers dannelse og funktion samt hæmoglobins evne til at binde ilt. Desuden inddrages anvendelsen af EPO til sygdomsbehandling.
Anden artikel handler om højdefysiologi og højdetræning. Den beskriver hvad der sker med arbejdsevnen, når vi kommer op i højderne - hvilke fysiologiske forandringer forekommer og hvorfor. Dernæst sættes fokus på, hvorfor det er vigtigt med højde-akklimatisering. Slutteligt introduceres fænomenet højdesyge, herunder symptomer og behandling.
Sidste artikel beskæftiger sig med overtræning. Med udgangspunkt i hvad overtræning er, og hvordan det påvirker den menneskelige organisme sættes der bl.a. fokus på, hvordan immunforsvaret påvirkes ved overtræning, og hvordan man kan undgå problemer med overtræning.
Biologiske temaer er en serie med aktuelle supplementer til eksisterende grundbøger til biologiundervisningen i gymnasiet og hf. Serien præsenterer nye emner og formidler ny viden, og bøgerne kan anvendes til temalæsning og projektarbejde, samt benyttes af elever der vælger at skrive større skriftlige opgaver i biologi.

UDDRAG AF INDHOLD: Hæmoglobin og Erythropoietin (EPO) (af Jens Bøgeskov). Højdefysiologi og højdesyge (af Inge-Lis Kanstrup). Overtræning (af Malene Bagger). Litteratur. Register.

UDGIVER:
Gyldendal Uddannelse
Klareboderne 3, 1001 Kbh K
Tlf: 33 75 55 60, fax: 33 75 57 22
Internet: www.gyldendal-uddannelse.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk