[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Biologisk minilex. 2. udgave. Af Vagn Juhl Larsen, Kirsten Selchau, Henning Troelsen. 337 sider, 14 x 22 cm. Ill: 300 tegninger og figurer. Pris kr 225,00.

Ajourført og udvidet udgave. I forhold til første udgave er bogen udvidet fra 3000 til 3860 artikler, og antallet af appendikser er mere end fordoblet - fra 30 til 68. Tidligere udgave 1995.

'Biologisk minilex' er en opslagsbog beregnet for alle ungdomsuddannelser samt for alle naturinteresserede.
Artiklerne indeholder en forklaring på de mest almindelige biologiske fagtermer inden for biokemi, fysiologi, genetik, evolution, botanik, zoologi og økologi. Artiklernes længde varierer en del; simple begreber forklares med korte artikler, medens mere komplicerede forhold kræver længere artikler.
Artiklerne understøttes af en række appendikser. Appendikser har tre formål. Nogle belyser i dybden en række grundlæggende biologiske emner, fx cellelære, gæringer, fotosyntese, respiration, celledelinger, proteinsyntese, stofkredsløb samt evolution. Andre giver et overblik over en række komplicerede biologiske emneområder, som organiske stoffer, enzymer, analysemetoder, mikroorganismer, klassisk genetik, menneskets fordøjelse, nervesystemet, immunsystemet, og jordbundsforhold. Den sidste type af appendikser indeholder tabeller med data, som anvendes under arbejdet med biologiske problemstillinger.

UDDRAG AF INDHOLD (eksempler på opslagsord): ADI, agave, alveoler, anaerob, auxin, betastråling, blågrønalger, cadmium, cortison, DNA-vaccine, enzym, epifyt, frie radikaler, glykoseoxidase, heterokromatin, hypofyse, inkubationstid, iskias, kalk, kimblad, kromatografi, Lamarck, leptin, lungefisk, mangrove, mutation, nitrat, oligotrof, ozonlag, peptidbinding, phthalater, prion, radon, rhizosfære, rodzoneanlæg, sediment, skjoldlus, subtropisk, svedjebrug, telomer, thallus, transmitterstof, tyfus, underart, UV-stråling, venepumpen, vårsæd, østrogene stoffer, ånderør.
Appendiks (biologiske størrelser og enheder; polariteter og blandbarheder; pH samt pH-indikatorer; organiske stoffer; enzymer og co-enzymer; papirkromatografi; elektroforese; antisense-teknik; glykolyse og alkoholgæring; respirationskæden; cellen; organeller; vira og bakterier; livsformer og mikrobielle stofskifteprocesser; antibiotikas virkningsmekanismer; menneskets udvikling; opbygningen af DNA og RNA; mitose og meiose; proteinsyntesen; nedarvningsmønstre; genetiske sygdomme hos mennesket; fordøjelsen; de vigtigste vitaminer; typer af muskelfibre; det autonome nervesystem; synapsen; oversigt over hormonerne; immunforsvaret og virusinficeret celle; jordens bestanddele og jordbundstyper; energistrøm og energiindstråling; kulstofkredsløbet; succession; rensningsanlæg; matematiske modeller for populationsvækst).

UDGIVER:
Gyldendal Uddannelse
Klareboderne 3, 1001 Kbh K
Tlf: 33 75 55 60, fax: 33 75 57 22
Internet: www.gyldendal-uddannelse.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk