[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Konkurrenceloven med kommentarer. 2. udgave. Af Kirsten Levinsen. 761 sider, 16,5 x 23,5 cm. Pris kr 1.300,00 (ib.).

Revideret og ajourført udgave. Blandt ændringerne i år 2000, kan bl.a. nævnes fusionskontrol, regler om konkurrenceforvridende offentlig støtte samt adgang for Konkurrencerådet til at anvende EF-traktatens konkurrenceregler. Ligeledes er henvisninger til EU-praksis blevet opdateret. "De seneste fire år har budt på større omvæltninger inden for dansk konkurrenceret end de forudgående 60 år. For det første blev det med lov nr. 384 af 10. juni 1997 vedtaget, at det hidtidige kontrolprincip den 1. januar 1998 skulle afløses af forbudsprincippet - som inspireret af EU-konkurrencereglerne. For det andet blev der med lov nr. 416 af 31. maj 2000 med virkning fra den 1. oktober 2000 indført fusionskontrol i dansk konkurrencelovgivning. ... En righoldig praksis foreligger allerede efter 1998-loven. ... EU-praksis er også blevet udbygget betydeligt siden første udgaven"(fra Forord). Tidligere udgave 1998.

Dette værk indeholder en grundig gennemgang af de enkelte bestemmelser i konkurrenceloven. Bogen medtager og kommenterer herudover supplerende bekendtgørelser og gruppefritagelser for horisontale, hhv. vertikale aftaler. Desuden inddrages praksis fra EF-domstolen og andre relevante instanser. Kommentarerne medtager således henved 300 afgørelser fra Konkurrencerådets og Konkurrenceankenævnets praksis i perioden 01.01.1998 - 01.03.2001.
Bogen er forsynet med udførlige afgørelses- og stikordsregistre.
Kirsten Levinsen er kontorchef i Juridisk/Internationalt sekretariat, Konkurrencestyrelsen. Desuden ekstern lektor i EU-konkurrenceret på Københavns Universitet.

UDDRAG AF INDHOLD: Konkurrenceloven. Dansk konkurrencelovgivning siden 1937. Lovens formål og anvendelsesområde. Forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler. Misbrug af dominerende stilling. Konkurrenceforvridende støtte. Fusionskontrol. Offentlighed. Konkurrencemyndigheden - organisation og beføjelser. Anke. Bestemmelser om straf. EU-Konkurrencereglerne. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. Bilag. Litteraturfortegnelse. Afgørelsesregistre. Stikordsregister.

UDGIVER:
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Lyngbyvej 17, Postboks 2702, 2100 Kbh Ø
Tlf: 39 13 55 00, fax: 39 13 55 55
E-post: fl@djoef.dk
Internet: www.djoef.dk/forlag

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk