| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Epifytiske mikrolaver. Af
Vagn Alstrup. 208 sider, 13 x 20 cm. Ill: 319 farvefotos, 14 tegninger.
Pris kr 249,00 (ib.).
Fotoguide til laver i Danmark.
Foruden danske arter er medtaget mange arter der forekommer i løvskovsbæltet
i nabolandene - dvs. Sydsverige, Polen, Tyskland, Holland og England -
og som eventuelt kan forventes i Danmark.
Laver er svampe der lever i symbiose med en grønalge eller en cyanobakterie,
som producerer organiske stoffer ved hjælp af fotosyntese og forsyner
svampen med næring. "Betegnelsen lav refererer derfor til svampens
ernæringsforhold og er ikke en systematisk (taksonomisk) enhed.
... Løvet kan have næsten alle tænkelige farver, mest
almindelig er nok hvidt, grønt, brunt, gråt, gult og orange,
men røde, blå, violette og sorte nuancer ses også"(fra
Introduktion). Laver er ikke alene spændende og smukke i sig selv,
de er også gode indikatorer for luftforurening og gammelskov.
Bogen medtager kun mikrolaverne (kaldes også skorpelaver), da der
findes adskillige feltfloraer over blad- og buskformede arter. "Derimod
findes der ikke andre felthåndbøger til mikrolaverne, hverken
på dansk eller på noget andet sprog; oftest er gruppen kun
repræsenteret med få udvalgte arter i de eksisterende felthåndbøger.
Mikrolaverne er imidlertid lige så interessante og fuldt så
gode indikatorarter som de store laver, og mange steder er de store allerede
forsvundet eller gået stærkt tilbage på grund af forurening
eller anden forstyrrelse, så der er god grund til at beskæftige
sig med mikrolaverne"(fra Forord).
Bogen indledes med kapitler om lavernes biologi, bestemmelse, økologi
og anvendelse som luftforurenings- og gammelskovsindikatorer. Derefter
følger en gennemgang af mere end 300 forskellige lavarter. Hver
artsgennemgang rummer foruden fotografi oplysninger om morfologisk variation,
anatomiske detaljer til bestemmelseskontrol, udbredelse og hyppighed,
rødlistestatus og nærtstående arter samt evt. parasitiske
svampe.
Bogen er et hjælpemiddel for alle, der er interesseret i at kunne
bestemme laver, "enten det skyldes en ren akademisk interesse, eller det
måske er et led i miljø- eller naturbeskyttelse"(fra Forord).
Vagn Alstrup er lic.scient. med speciale i lavers taxonomi, biologi og
økologi.
UDDRAG AF INDHOLD: Introduktion
(hvad er laver og hvor findes de; vegetativ formering; frugtlegemer; kemi,
farvetests; lavers økologi; lavernes tilbagegang; forsuringsindikatorer;
gammelskovsindikatorer; indsamling og opbevaring; nomenklatur; lavparasitter).
Nøgle. Thallus med skæl eller frie randlober. Sterile skorpelaver,
stærkt gule. Sterile, med gulgrønt eller grønligt
thallus. Sterile, hvide til lysegrå. Sterile, blålige, mørkegrå,
sorte. Med mazaedium og/eller stilkede frugtlegemer (nålelaver).
Arter med apothecier, uden eller med stærkt reduceret egenrand (arthonioide).
Apothecier lirelliforme, med tydelig egenrand. Lecideine, sorte apothecier
med egenrand, uden thallusrand. Arter med lyse apothecier med egenrand.
Lecanorine, sorte apothecier (rinodine). Stikordsregister.
UDGIVER:
Gads Forlag
Klosterstræde 9, 1157 Kbh K
Tlf: 33 15 05 58, fax: 33 11 08 00
E-post: sekr@gads-forlag.dk
Internet: www.gads-forlag.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|