[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Moesgård. Historien om en herregård. Af Jens B. Skriver. 263 sider, 22 x 28 cm. Med 172 illustrationer (47 i farver). Pris kr 248,00 (ib.).

Moesgård er en gammel herregård, hvis historie kan føres tilbage til 1300-tallet. Denne bog beretter om skiftende tiders ejere og deres privilegerede liv. Men den handler også om godsdriften på Moesgård, om fæstebøndernes arbejde og det senere så store folkehold. Endelig skildres herregårdslivet, som det udfoldede sig i hovedbygningen og i landbrugsbedriften.
Det er historien om en herregård. "Denne betegnelse blev vist nok først gængs i 1700- og 1800-tallet, men den fortæller, at Moesgård har være ejet af en fornem herre. Egentlig blev den kaldt en hovedgård, da den var hovedgården for et gods, hvorunder der hørte adskillige bøndergårde, og fordi den havde en række privilegier i modsætning til de mindre bøndergårde. Præsentationen af disse begreber fortæller samtidig noget om, hvad bogen handler om. Det er historien om dem, der har ejet godset Moesgård og deres indflydelse på egnen og samfundet, men det er også historien om de bønder og landarbejdere, hvis arbejdsindsats var en forudsætning for herregårdslivet. ... Godsejeren kunne betragtes som patriark for hele godset. Uanset hvordan tingene vendes eller drejes, vil det blive ejeren, der høres mest om. Det var ham, der traf de afgørende beslutninger, og godsejerfamilien levede en langt mere udadvendt tilværelse end bønder eller landarbejdere"(fra Indledning).
Fremstillingen er ledsaget af et omfattende illustrationsmateriale.

UDDRAG AF INDHOLD: Det ældste Moesgård. Moesgård bliver hovedgård igen. Nye godsejertyper. Gammel Moesgård. Et landbosamfund i det 18. århundrede. Et liv som bonden ikke ser. Landboreformer. Diplomat og reformator. Hovedbygningen. Glansperiode. Hovedgårdsdriften. Kulmination på landboreformerne. Krise og statsadministration. En borgerlig godsejer. Godsdrift i en overgangstid. Avlsbygninger. Enkesæde. Moesgårds park. Skovmøllen. Noter. Kilder og litteratur. Ordforklaring. Register.

UDGIVER:
Moesgård Museum
Museumsbutikken
Moesgård, 8270 Højbjerg
Tlf: 89 42 45 44, fax: 86 27 23 78
E-post: moesgaard@moes.hum.aau.dk

Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk