[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Anskaffelse af IT-løsninger
- en vejledning. Af Frank Pedersen. 143 sider, 17 x 24 cm. Ill: 4 figurer.
Pris kr 298,00.
Denne bog er en vejledning
i anskaffelse af IT-løsninger, idet den dog primært vedrører
anskaffelse af 'standardiserede ydelser', hvortil kommer elementer af
videreudvikling.
Bogen beskriver en metodik til anvendelse i anskaffelsessituationen. Fremgangsmåden
er altovervejende traditionel og baseret på forfatterens flerårige
arbejde med anskaffelse af IT i bred forstand. I metodikken tildeles kontrakten
en væsentlig rolle som kvalitetssikrende element. "Kontrakten er
et væsentligt regulerende element i enhver større handel.
Den gode kontrakt kendetegnes ved, at kundens kravspecifikation (f.eks.
den senere leverede ydelse), leverandørens forbehold og overtagelsessituationen
(med dens installations-, overtagelses- og driftsprøve) er beskrevet
præcist med angivelse af konsekvenser ved afvigelser. Ligeledes
tager den gode kontrakt fremtiden i ed. Vedligeholdet og den generelle
fremtidssikring af produktet bør være beskrevet. Endelig
er kontrakten i sig selv en juridisk checkliste, der sikrer kunden, at
man er 'kommet hele vejen rundt'. Kontrakten er altså et element
til styring af hele processen omkring anskaffelsen med angivelse af konsekvenser
ved afvigelse"(fra Forord).
I bogen gennemgås et eksempel på en for kunden fordelagtig
kontrakt: K18, som er statens standardkontrakt for IT-anskaffelser. Der
gives anbefalinger til forbedringer og områder, man evt. kan give
køb på i en forhandlingssituation. De juridiske aspekter
behandles, da disse er særdeles relevante i forhold til kontraktudformning
og anskaffelsessituationen generelt. Forskellen på kontraktindgåelse
kontra accept af tilbud berøres. Ligeledes konsekvenserne ved indgåelse
af leverandørers såkaldte 'standardkontrakter', som typisk
er kendetegnede ved ansvarsfraskrivelse i større eller mindre omfang.
EU-udbud bliver beskrevet i et separat kapitel.
Bogen henvender sig til beslutningstagere og indkøbere i private
og offentlige virksomheder samt projektledere og -deltagere ved anskaffelsessituationer.
Den vil også kunne anvendes i forbindelse med undervisning.
UDDRAG AF INDHOLD: Generelt
om anskaffelsesforløb. Foranalyse. Analysefase. Valg af løsning.
Forhandling af løsning. Kontrakten. Kritiske prøver i forbindelse
med anskaffelsesprojekter. Juridiske aspekter vedrørende kontrakten.
EU-udbud. Alternative metoder til IT-anskaffelse. En modificeret K18.
Bilag (kommenteret litteraturliste; kontraktformer). Indeks.
UDGIVER:
Dafolo Forlag
Suderbovej 22-24, 9900 Frederikshavn
Tlf: 96 20 66 66, fax: 98 43 13 88
E-post: dafolo@dafolo.dk
Internet: www.dafolo.dk
Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|