[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Mor og barn - sådan
sikres den skrøbelige familie en god start i Victoriahuset. Af
Krista Bonderup og Mariann Carlsen. 81 sider, 17 x 24 cm. Pris kr 128,00.
Bogen indeholder en beskrivelse
af et socialt projekt for mødre og børn, og er samtidig
en lille håndbog i arbejdet med den skrøbelige familie.
Forfatterne er praktisk arbejdende pædagoger i Victoriahuset i Aalborg
- et hus hvor det personlige engagement går hånd i hånd
med de faglige overvejelser og den bevidste brug af metoder. "I vores
pædagogiske arbejde lægger vi meget engagement og personlig
energi. For at energien kan leve videre på trods af personaleskift
er det vigtigt at finde ind til husets metoder og ikke blot ind til pædagogernes
egne hjerter. Derfor forsøger vi med bogen at dokumentere vores
dagligdag. Vi vil gøre pædagogikken i dette hus synlig, så
den bliver endnu mere dynamisk og kan fortsætte med at være
et redskab til fortsat forandring og forbedring af vores fag. ... I vores
mangeårige arbejde med skrøbelige familier har vi fået
bekræftet, at vi havde ret, når vi fra begyndelsen har troet
på, at det er båndet mellem mor og det lille barn, der skal
styrkes, hvis den sårbare familie skal blive livskraftig. Det er
relationerne imellem mennesker, der danner grundlag for al udvikling"(fra
Forord).
Bogen indledes med en kort introduktion til Victoriahuset. Det efterfølgende
kapitel handler om arbejdet med de mødre og børn, der kommer
i huset. "Hvordan og hvorfor arbejder vi med at etablere et forhold mellem
mor og barn, så de sammen kan bygge en familie." Kapitel 3 drejer
sig om at være ansat i Victoriahuset og hvordan arbejdet organiseres.
I følgende kapitel afdækkes det teoretiske grundlag for arbejdet
i huset. I sidste kapitel kommer mødrene til orde. Fire af dem
fortæller deres egen og deres børns historie.
Bogen henvender sig til alle de faggrupper der i deres dagligdag har kontakt
til truede familier og til de studerende på såvel pædagogseminarier
som sociale højskoler og andre institutioner, hvor der uddannes
til professionelt arbejde med mennesker.
UDDRAG AF INDHOLD: Mor er
med. Sådan gør vi. Det skal organiseres. Inspirationen fra
andre. Mød vores mødre. Appendiks. Litteratur.
UDGIVER:
Dafolo Forlag
Suderbovej 22-24, 9900 Frederikshavn
Tlf: 96 20 66 66, fax: 98 43 13 88
E-post: dafolo@dafolo.dk
Internet: www.dafolo.dk
Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|