[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Projekt Gadebørn. Et forsøg med dialogisk, bevægelig og lokalkulturel socialpædagogik med de mest udsatte unge. Af Morten Nissen. 478 sider, 17 x 24 cm. Ill: 3 tegninger, 10 figurer. Pris kr 250,00.

Denne bog redegør for et evaluerings- og forskningsarbejde i forbindelse med Projekt Gadebørn, som er betegnelsen for en styrkelse af arbejdet med de mest belastede unge i København, som har fundet sted fra 1993 og frem. Det blev igangsat som et forsøgsprojekt i forbindelse med Socialministeriets Storby-pulje. Siden 1996 har Projekt Gadebørn været fuldt finansieret af Københavns Kommune.
Bogen handler om nye veje i indsatsen over for udstødte unge: Opsøgende dialogisk pædagogik, knopskydende projekter, netværksarbejde, partnerskabsstyring, ideologisk mobilisering – og om folk og fænomener i Sjakket, Tjek-Punkt og andre københavnske steder.
Bogen beskriver, analyserer og perspektiverer praktiske erfaringer fra projektet i et kritisk, men solidarisk lys. På én gang evaluering, etnografi og teoriudvikling. Projekt Gadebørns aktører, især dets unge brugere og deltagere, spiller en vigtig rolle i bogen, ikke bare fordi den handler om dem, men også fordi deres udsagn udgør en stor del af det materiale, bogen bygger på, og som også mange gange træder frem som direkte citater. "Min indfaldsvinkel til Projekt Gadebørn er først og fremmest spørgsmålet om, hvilke diskurser, forstået som forhold mellem mål, midler, aktører og objekter, som er realiseret i praksis, og i hvilke handlesammenhænge"(fra Generel orientering).
Første del giver en introduktion og et generelt overblik over bogens indhold. Anden del placerer Projekt Gadebørn som forskningsprojekt: efter en teoretisk redegørelse for bogens videnskabelige tilgang, følger en redegørelse for undersøgelsens organisering, forløb, aktiviteter og materiale. Tredje del bevæger sig især inden for Projekt Gadebørns egen systematik og analyserer organisationer og udviklingsforløb - med brede beskrivelser af Projekt Gadebørn som praksis. Denne del indeholder kapitler om Projekt Gadebørns grundlæggelse, om Tjek-Punkt, om Sjakkets Aktivitetscenter, om Sjakkets historie, om fælles organiseringer og forløb.
Fjerde del er opbygget af analytiske vinkler, der bl.a. diskuterer Projekt Gadebørns ungdomsperspektiv, målgrupper, og den centrale målsætning om brobygning mellem de mest udsatte unge og det sociale system. Endvidere om projekternes realisering af frivilligt socialt arbejde. Endelig om Projekt Gadebørns styringsmetode, nemlig partnerskaberne mellem forvaltning og frivillige og private organisationer.

UDDRAG AF INDHOLD: Generel orientering. TILGANGEN. Teorier og metoder. Evalueringsprojektets organisation, forløb og materiale. TVÆRSNIT OG FORLØB. Projekt Gadebørns grundlæggelse. Tjek-Punkt. Sjakkets Aktivitetscenter. Sjakkets historie. Fælles tiltag og organiseringer. MÅL OG MIDLER. Indkredsning af den centrale problematik: brugerpræmissernes diskurser og handlesammenhænge. Ungdomsperspektivet. De mest udsatte. Brobygning. Frivillige. Partnerskab.
Litteratur. Tabeller og bilag.

UDGIVER:
Dafolo Forlag
Suderbovej 22-24, 9900 Frederikshavn
Tlf: 96 20 66 66, fax: 98 43 13 88
E-post: dafolo@dafolo.dk
Internet: www.dafolo.dk

Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk