[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

ZAPP Jorden rundt 2000 nr 5. 39 sider, 24,5 x 22 cm. Ill: 40 fotos (32 i farver), 3 tegninger (2 i farver), 1 tegneserie. Pris kr 48,00.

Tema: Jeans.
Dette temanummer går bag myten om det slidstærke arbejdstøj, som blev brugt af de amerikanske cowboys. I dag produceres de fleste jeans i den tredje verden under kummerlige forhold. "Mange jeans bliver syet af underbetalte kvinder der dårligt kan leve for den løn de tjener selv om de arbejder 48 timer om ugen eller mere. Undersøgelser af fabrikkerne viser at arbejdsmiljøet ofte er så dårligt at arbejderne enten bliver syge af at indånde fibrene i luften, eller også bliver de syge af at sidde forkrampet over symaskinerne"(fra forord). Fagforeninger er forbudt og lønnen ikke til at leve for. I tidsskriftets artikler fortælles blandt andet historien om, hvordan flere hundrede arbejdere i 1998 blev skudt ned i Lesotho, da de strejkede for bedre løn og arbejdsforhold. Der er også en beretning om en fabrik i Letland, hvor syerskerne må arbejde 12 timer om dagen, 7 dage om ugen for kun 650 kroner om måneden. Tidsskriftet følger også den hjemlige debat - her er mærkvare-producenten Levi's blevet politianmeldt, fordi firmaet forhindrer en fri pris-konkurrence. Og der fortælles om bestræbelser for at give arbejderne i u-landene ordentlige forhold på deres arbejdspladser.

UDDRAG AF INDHOLD: Fagforeninger er vejen frem (af Tanya Jill Stewart). Strejke endte i blodbad (af Bethual Thai). Stof til eftertanke. Et helvede i Øst (af Tanya Jill Stewart). Punky, funky jeans (af Trine Laustsen). Fattigmandsbukser (af Beauty Lupiya og Jens Work Kristensen). Levi's taget med bukserne nede (af Beauty Lupiya). Et retfærdigt liv? (af Tanya Jill Stewart).

TILHØRENDE MATERIALE:
Undervisningsmateriale med elevopgaver og lærervejledning findes på www.zapp-online.dk.

UDGIVER:
Mellemfolkeligt Samvirke
Borgergade 14, 1300 København K
Tlf: 77 31 00 00, fax: 77 31 01 01
E-post: ms@ms-dan.dk
Internet: www.ms-dan.dk

Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk