[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Geografisk Orientering 2001 nr 2. 55 sider, 17,5 x 24 cm. Ill: 15 farvefotos, 2 tegninger, 15 figurer, 4 kort. Pris kr 350 (6 numre).

Tema: Globalisering.

Dette temanummer indeholder artikler om aspekter af globaliseringen og dens konsekvenser.
Første artikel sætter begrebet globalisering ind i en sociologisk, geografisk og fagdidaktisk ramme. Artiklen forsøger at få styr på det meget diffuse globaliseringsbegreb og dets geografiske konsekvenser. Og det diskuteres hvordan man inddrager en global dimension i undervisningen.
Den følgende artikel tager udgangspunkt i forskellen mellem global bevidsthed og globaliseret bevidsthed, og belyser problematikken vedrørende det informationsbombardement, som følger i globaliseringens kølvand. "Den frygtindgydende opgave bliver at give mennesker mulighed for at skærpe deres opmærksomhed, så de lærer at skelne væsentligt og uvæsentligt fra hinanden."
I den næste artikel om regionale kompetencer og globalisering sættes viden og kompetencer i relation til industriudvikling og international arbejdsdeling - med udgangspunkt i tekstilindustrien i Herning-Ikastområdet. Artiklen bidrager desuden med en diskussion af teorier for lokalisering af virksomheder set i lyset af moderne industriudvikling.
Følgende temaartikel fokuserer på hvordan udvalgte sektorer inden for afrikansk landbrug reagerer på den globale udfordring. Artiklen omtaler en nyere teoretisk og analytisk tilgang til at undersøge globaliseringen af afrikansk landbrug, og denne komplekse proces illustreres gennem en beskrivelse af udviklingen inden for traditionelle og nye eksportprodukter, henholdsvis bomuld og kakao samt frisk frugt og grøntsager.
De sidste temaartikler belyser det demokratiske underskud i forbindelse med globalisering og frihandel, og beskæftiger sig med biologisk og kulturel mangfoldighed i relation til globalisering.

UDDRAG AF INDHOLD: Hvad er globalisering - og skal vi gøre noget ved det i undervisningen? (af Troels Tunebjerg). Globaliseret bevidsthed (af Niels Højlund). Regionale kompetencer og globalisering - med tekstilindustrien som eksempel (af Peter Astrup Madsen). Globalisering og afrikansk landbrug (af Niels Fold og Marianne Nylandsted Larsen). Globalisering, demokrati og frihandel (af Christian Friis Bach). Globaliseringen svækker demokratiet (af Knud Vilby). Anmeldelser.

UDGIVER:
Geografforlaget
Fruerhøjvej 43, 5464 Brenderup
Tlf: 63 44 16 83, fax: 63 44 16 97
E-post: go@geografforlaget.dk
Internet: www.geografforlaget.dk

Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk