| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Den danske model lokalt og
regionalt. Konsensus og samarbejde i arbejdsmarkedspolitiske netværk.
Af Mikkel Mailand. 277 sider, 15,5 x 23 cm. Ill: 2 figurer. Pris kr 285,00.
Bogen beskriver politiske
beslutningsprocesser og relationer mellem aktører indenfor aktiv
arbejdsmarkedspolitik.
De lokale og regionale trepartsfora, som er tilknyttet arbejdsformidlingerne
og uddannelsesinstitutionerne, har fået en nøglefunktion
i den danske arbejdsmarkedspolitik. Dette skyldes en udvikling der har
resulteret i en decentralisering. Arbejdsmarkedets parter, de amtskommunale
repræsentanter og institutionernes daglige ledelse er med til at
formulere og implementere den aktive arbejdsmarkedspolitik i disse fora.
Konsensus og samarbejde mellem trepartsforaene er vigtige elementer, hvis
aktivering, arbejdsformiding, efteruddannelse og erhvervsfaglige grunduddannelser
skal være til glæde for både virksomheder, beskæftigede
og ledige. Det konkluderes i bogen, at der er store regionale variationer,
men at det indenfor trepartsforaene generelt er lykkedes at opnå
konsensus om politikker og strategier. Til gengæld kniber det med
at etablere et samarbejde på tværs af trepartsforaene. Statslig
styring, magt, interesser, tillid mellem nøglepersoner og regionale
traditioner er blandt de bagvedliggende faktorer, der undersøges.
Teoretisk trækker bogen på forskellige former for sociologisk
og politologisk netværksteori. Empirisk er der foretaget 69 interview
med nøglepersoner fra de regionale arbejdsmarkedsråd, arbejdsformidlinger,
tekniske skoler og AMU-centre i AF-regionerne Storkøbenhavn, Storstrøms
Amt og Ringkøbing Amt.
Bogen er en revideret udgave af forfatterens ph.d.-afhandling.
UDDRAG AF INDHOLD: Metodologi
og metode. Netværksteori. Hypoteser. Udviklingen af lokale og regionale
trepartsfora. Interesser, magt, konflikt og konsensus i de lokale og regionale
trepartsfora. Netværksstyringen mellem de lokale og regionale trepartsfora.
Personlige relationers betydning for konsensus og netværksstyring.
Regionale forskelle i konsensus og netværksstyring. Konklusion og
perspektivering. Noter. Litteratur.
UDGIVER:
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Gothersgade 133, Postboks 2126, 1015 Kbh K
Tlf: 33 95 97 00, fax: 33 95 99 97
E-post: fl@djoef.dk
Internet: www.djoef.dk/forlag
Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|