| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
Guide til dansk havekunst
år 1000-2000. 2. rev. udg. Af Annemarie Lund. 314 sider, 15 x 24,5
cm. Ill: 496 fotos (323 i farver), 173 tegninger (5 i farver), 30 kort.
Pris kr 278,00.
Ny udgave af 'Guide til dansk
havekunst år 1000-1996' (1997). Denne udgave er revideret og ajourført
med 16 nye illustrerede og beskrevne anlæg, ligesom der er tilføjet
8 eksempler under afsnittet 'Andre anlæg'.
Bogen er et omfattende opslagsværk om dansk have- og landskabsarkitektur.
Ca. 500 værker er medtaget, heraf er ca. 200 udtaget til en mere
omfattende dokumentation med planer, fotos og en karakteriserende beskrivelse.
"Denne guide tegner et billede af dansk landskabsarkitektur, både
historiske og nutidige anlæg, fra små intensivt bearbejdede
haver til store landskabelige anlæg. Det er hensigten at give en
nøgle til dansk have- og landskabskunst i det hele taget"(fra Forord).
Guiden er kronologisk opbygget begyndende med middelalderens haver. Ca.
en fjerdedel af anlæggene er fra før 1900. Få af de
ældste haver medtages, og op imod år 1900 bringes de væsentligste
haver med stigende frekvens for efter århundredeskiftet at blive
mere dækkende. Guiden dækker hele landet, og alle anlæg
er beskrevet i deres nuværende fremtoning med gennemgang af deres
historie.
Hvert anlæg har - udover omtalen - en dataliste der består
af: byggeriets navn og adresse, opførelsestidspunkt, landskabsarkitekt,
arkitekt og billedkunstner. Der omtales bl.a. kirkegårde, kongelige
lysthaver, voldanlæg, parker, herregårdshaver, kolonihaver,
vejplantninger, villahaver, legepladser, stadionanlæg, fælleder,
pladser og torve, haver ved boligbebyggelser, haver ved uddannelse, byfornyelse,
naturgenopretning.
Bogen indledes med et rids af dansk havekunsts og landskabsarkitekturs
historie, herunder en beskrivelse af tidstypiske opgavetyper og løsninger.
Derefter præsenteres kronologisk ca. 200 illustrerede og beskrevne
eksempler fulgt af ca. 300 'Andre anlæg', der er af interesse for
en videre fordybelse. De 500 anlæg er markeret på et indlagt
kort over Danmark samt på detailkort for København.
Annemarie Lund er landskabsarkitekt, redaktør af tidsskriftet Landskab.
UDDRAG AF INDHOLD: Indledning
(middelalder; renæssancen; barokkens haver; den landskabelige og
romantiske have; historicismens byparker; funktionalismen; foranderlighed
og uforanderlighed). Guide. Før 1800 (landsbykirkegårde;
voldanlæg; herregårdshaver; almuens haver). 1800-1900 (parker;
herregårdshaver, landhaver; kirkegårde). 1900-1920 (kongelige
lysthaver; parker; haver). 1920-1940 (parker; kirkegårde; kolonihaver;
haver ved boligbebyggelser). 1940-1960 (parker og pladser; legepladser;
stadionanlæg og fælleder; kirkegårde og mindelunde;
kolonihaver; haver ved uddannelse). 1960-1980 (parkpolitik; idrætsanlæg;
motorveje; kirkegårde; friarealer ved feriebebyggelser; haver ved
administration og erhverv). 1980-1996 (kirkegårde; haver ved administration
og erhverv; gader og pladser). -2000 Appendix. Andre anlæg. Stedregister.
Navneregister. Litteratur.
UDGIVER:
Arkitektens Forlag
Strandgade 27 A, 1401 Kbh K
Tlf: 32 83 69 00, fax: 32 83 69 41
E-post: eksp@arkfo.dk
Internet: www.arkfo.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|