[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
Dansk guldalderkunst fra Abildgaard
til Hammershøi. Dansk kunst fra 1800-tallet i Aarhus Kunstmuseums
samlinger. Af Hans Edvard Nørregård-Nielsen. 127 sider, 22
x 26 cm. Ill: 82 farvefotos. Pris kr 248,00.
En fremstilling af kunst og
kunstnere i dansk guldalder, der tegner et billede af guldalderkunstens
historie med udgangspunkt i Aarhus Kunstmuseums samlinger.
"I Aarhus Kunstmuseums samlinger af ældre og moderne kunst rager
samlingen af dansk Guldalderkunst op som en af de fineste i Danmark. Blandt
de godt hundrede malerier og flere hundrede tegninger finder vi værker
af kunstnere som Eckersberg, Købke, Marstrand, Constantin Hansen,
Roed, Sonne, Skovgaard og Lundbye, der alle sammen på fremragende
måde bidrog til at fastholde et dansk tidsbillede fra første
halvdel af 1800-tallet"(fra Forord af Jens Erik Sørensen).
I bogen sætter Hans Edvard Nørregård-Nielsen en række
af Aarhus Kunstmuseums 1800-tals værker ind i en dansk kunsthistorisk
sammenhæng. Det sker gennem omtale af en række af denne periodes
markante kunstnere, samt gennem en nærmere behandling af en række
af deres værker. I fremstillingen sættes disse kunstnere og
deres værker ind i en bredere kunst- og kulturhistorisk sammenhæng,
og der trækkes linjer til udviklingen i det øvrige Europa.
"Dansk guldalder er først og fremmest resultatet af en tilstand,
der havde sin hele og pure fylde i 1800-tallets første halvdel
eller mere præcist 1815-1848. Perioden var nært beslægtet
med nogle forudgående eller samtidige bevægelser ude i Europa,
hvor et politisk tidehverv omkring den franske revolution satte et af
de definitive skel, der ændrer i dag fra i går."
UDDRAG AF INDHOLD: Old-timers
- ældre dansk malerkunst på Aarhus Kunstmuseum (Nicolai Abildgaard;
dansk guldalder; J.C. Dahl; den unge Eckersberg; C.D. Gebauer; Jørgen
Sonne og den onde lykke; C.A. Jensen; Martinus Rørbye; Jørgen
Roed; med Christen Købke på besøg; Wilhelm Marstrand;
Constantin Hansen; Johan Thomas Lundbye; Dankvart Dreyer; P.C. Skovgaard;
Vilhelm Kyhn; genremalerne; Hans Smidth; Carl Bloch; Philipsen og Zahrtmann;
på Skagen; L.A. Ring; Vilhelm Hammershøi). Udvalgte værker
fra Aarhus Kunstmuseums 1800-talssamling.
UDGIVER:
Aarhus Kunstmuseum
Høegh Guldbergsgade 2, 8000 Århus C
Tlf: 86 13 52 55, fax: 86 13 33 51
E-post: info@aarhuskunstmuseum.dk
Internet: www.aarhuskunstmuseum.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|