[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Brendekildes billedverden - stemning og skæbne. Af Gertrud Hvidberg-Hansen. 120 sider, 22,5 x 21 cm. Ill: 95 fotos (81 i farver), 7 tegninger (5 i farver). Pris kr 98,00 (ib.).

Om den fynske kunstner H.A. Brendekilde (1857-1942). Brendekilde var en særdeles produktiv kunstner, der først og fremmest er kendt for det store og grumt realistiske billede 'Udslidt' fra 1889. Han blev oprindeligt uddannet som billedhugger på Kunstakademiet i København, men slog igennem som maler i 1880'erne og 1890'erne, hvor han gjorde sig bemærket på udstillinger herhjemme og i udlandet. Her udstillede han fortrinsvis realistiske skildringer af mennesker og natur på landet, som livet igennem udgjorde hans vigtigste forankringspunkt. Brendekilde stræbte efter at fastholde livet, døden eller naturens skønhed. Dette kunstneriske livssyn har gjort ham til en værdsat maler i samtiden og nu igen blandt et nutidigt kunstpublikum. I denne bogs kapitler fortælles indgående om kunstnerens levnedsløb og om de værker - malerier, bogillustrationer og kunsthåndværk - han udførte i den periode, hvor han kunstnerisk set ydede sit bedste, nemlig de to årtier fra 1880 til 1900. Brendekilde var her på højde med samtidens malerkunst og hentede inspiration fra den moderne franske kunst. Bogen analyserer flere af Brendekildes værker og påpeger særligt den franske inspiraton, som han nød godt af i sin store produktion af fynske motiver.
Den indledende del af bogen beskæftiger sig med de biografiske forhold, som fik direkte betydning for Brendekildes kunstneriske virke. Den øvrige - og største - del af bogen omhandler Brendekildes værker. "Med udgangspunkt i et omfattende billedmateriale, fremdrages eksempler på mindre kendte sider af Brendekildes kunst. På baggrund af hans forankring i tidens naturalisme og realisme inden for malerkunsten gennemgås værker fra 1880'erne, der gengiver naturen og dens stemninger, farver og belysninger, og realistiske værker udført i perioden 1888-1900. Brendekilde ønskede at fremstille naturen og menneskelivet så virkeligt som muligt, men tilførte skildringen af den konrete verden symbolske betydninger"(fra Indledning).
Fremstillingen er ledsaget af et omfattende illustrationsmateriale.
Bogen henvender sig til alle med interesse for dansk kunt og historie.
Gertrud Hvidberg-Hansen er kunsthistoriker, cand.mag. og museumsinspektør ved Odense Bys Museer.

UDDRAG AF INDHOLD: Et kunstnerlevned. Natur og stemning. Mellem naturalisme og realisme. Menneske og skæbne. Mod en symbolsk virkelighed. Fantasiens former. Biografi. Litteratur.

UDGIVER:
Odense Bys Museer

EKSPEDITION:
Odense Universitetsforlag
Campusvej 55, 5230 Odense M
Tlf: 66 15 79 99, fax: 66 15 81 26
E-post: press@forlag.sdu.dk
Internet: www.oup.dk

Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk