| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Legetøjets virtuelle
verden - essays om legetøj og leg. Af Torben Hangaard Rasmussen.
176 sider, 15 x 21 cm. Pris kr 156,00.
Denne bog indeholder artikler,
der belyser legetøj og leg ud fra forskellige perspektiver. Bogens
artikler er resultatet af forfatterens deltagelse i et internationalt
forskningsprojekt om legetøj ved Högskolan i Halmstad, Sverige.
Forfatteren argumenterer for den antagelse, at legetøj ikke er
en entydig størrelse. Det eksisterer i en verden af muligheder,
hvor alt næsten kan blive til noget andet, forbindes med noget andet
og derigennem skabe en verden af tvetydighed og uforudsigelighed. Bogens
forskellige essays søger at afdække den mere eller mindre
oversete verden, hvor leg og legetøj mødes. Inspirationen
er hentet i fænomenologisk forskning (Buytendijk, Cassirer, Fink,
Gadamer, Heidegger og Merleau-Ponty).
De første essays 'Legetøjets fænomenologi' og 'Legetøj
mellem det moderne og postmoderne' er fænomenologiske beskrivelser
af, hvad der for eksempel kendetegner legetøj til forskel fra værktøj.
Det diskuteres ligeledes, om computerspil er legetøj, eller om
det er en helt ny form for lege- og spillemedier. Endvidere kastes lys
over spørgsmål som: Hvilken mening har legetøj for
børn? Hvilken relation er der mellem leg og legetøj? Er
det legen, der er bestemmende for, om noget bliver til legetøj
eller ej?
De efterfølgende essays 'Legetøjets æstetik', 'Vygotskij
og Piaget - to syn på børns leg med legetøj', 'Legetøjets
dynamik' og 'Legetøj som symbolsk form' er en yderlig uddybning
af problemstillinger fra de første essays. De sidste essays 'Bolden
- gudernes og menneskenes legetøj', 'Legetøj, leg og eventyr'
og 'Fröbel - den første legetøjsforsker' vender blikket
bagud og beskriver bl.a. boldens rolle i kulturhistorien. Et essay forsøger
at drage sammenligninger mellem legetøj og figurerne i eventyrets
verden, og endelig præsenteres og diskuteres Fröbels naturfilosofiske
spekulationer over legetøjets rolle i barnets liv.
"Bogen præsenterer ikke en sammenhængende teori om, hvad det
indebærer at lege med legetøj. Den benytter sig af den praksis,
der er almindelig, når børn leger med legetøj. De
eksperimenterer, forsøger og prøver sig frem og får
måske øje på ikke tidligere sete muligheder. Ligesom
leg er essayet eksperimenterende og prøvende i sin form. Det meddeler
ikke noget endeligt, men kredser - som i denne bog - om sit stof for måske
at åbne nye veje i legetøjsforskningen."
UDDRAG AF INDHOLD: Legetøjets
fænomenologi. Legetøj mellem det moderne og postmoderne.
Legetøjets æstetik. Vygotskij og Piaget - to syn på
børns leg med legetøj. Legetøjets dynamik. Legetøj
som symbolsk form. Bolden - gudernes og menneskenes legetøj. Legetøj,
leg og eventyr. Fröbel - den første legetøjsforsker.
Stikord.
UDGIVER:
Semi-forlaget
Kirkebjerg Allé 82, 2605 Brøndby
Tlf/fax: 43 96 87 60
E-post: semi-forlaget@mail.dk
Internet: www.semi-forlaget.dk
Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|