[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

FrontPage 2000 - lær det selv. Af Helle Dejligbjerg. 87 sider, 18,5 x 25,5 cm. Ill: 9 tegninger og figurer, 100 skærmbilleder. Pris kr 59,00.

Gennemgår fremstillingsprocessen ved opbygning af en hjemmeside med brug af programmet FrontPage 2000. "FrontPage indeholder guider, som leder dig gennem oprettelsen af web-steder og skabeloner trin for trin. Skabeloner er indbyggede web-sider, som indeholder de formateringsoplysninger, der er nødvendige for at oprette og brugerdefinere dine egne web-sider. Guider og skabeloner kan hjælpe dig med at oprette mange forskellige typer web-steder"(fra Introduktion til web-design).
I udgivelsen lærer man at opbygge en hjemmeside i FrontPage, så den får et professionelt look. Hæftet er både en instruktionsbog og et opslagshæfte, så man hurtigt kan finde de ting, man søger. Således kan man hurtigt slå op og finde ud af hvordan man laver en knap med lyd, indsætter en lysavis eller konstruere en formular, der virker på hjemmesiden. Det hele er forklaret trin for trin af en garvet underviser.
Hæftet indledes med en generel introduktion til web-design samt en generel introduktion til FrontPage 2000. Den øvrige del af hæftet består af en række kapitler, der bl.a. gennemgår rammesider, administration af web-sider, bearbejdning af teksten på en web-side, brug af tabeller, arbejde med billeder, anvendelse af hyperlinks, indsættelse af lysavis, oprettelse af bekræftelsesside, arbejde med typografier, oprettelse af formularer, tilslutning af database. Der afsluttes med vejledning i færdiggørelse af web-stedet til udgivelse på Internet.

UDDRAG AF INDHOLD: Introduktion til web-design. Web-design med FrontPage 2000. Introduktion til FrontPage. Brug af rammer. Administrér web-sider. Bearbejd teksten på en web-side. Arbejd med tabeller. Arbejd med billeder på web-siden. Arbejd med hyperlinks. Indsæt FrontPage-komponenter. Arbejd videre med web-sider. Opret formularer. Arbejd med database. Lidt om HTML-koderne. Udgiv dit web-sted. Genvejstaster. Stikordsregister.

UDGIVER:
IDG Forlag
Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby
Tlf: 77 30 03 00, fax: 77 30 03 06
E-post: bog@idg.dk
Internet: www.idgforlag.dk

Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk