[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Flash 5. Af Lars Grønvad. 102 sider, 18,5 x 26 cm. Ill: 100 tegninger, 275 skærmbilleder. Pris kr 89,00.

Dette hæfte er anden og opdaterede udgave, der nu dækker Flash 5. Tidligere udgave: Flash 4 (2000).

Denne udgivelse henvender sig til den, der vil starte på animationsprogrammet Flash. "Godt nok er Flash et 'lille' program - overkommeligt at anskaffe og i sin opbygning til at overskue - men når du har arbejdet med det lidt, vil du hurtigt fornemme at det rummer skjulte kræfter og enorme muligheder. Flash fremstiller ikke kun blændende grafik og animation men kan efterhånden som du udvikler dine Flash-evner, byde på avancerede scripting-faciliteter og programmeringsmuligheder til at opbygge interaktive websites. ... Det imponerende ved Flash er at grafikken på web'en afvikles så rent og smidigt, og det er nok den største grund til at få lært programmet"(Fra Indledning).
Flash er værktøjet for den visionære webdesigner, og programmet er ikke svært at gå til. Flash giver muligheder for knivskarp, skalérbar tekst og grafik samt for animationer og interaktivitet på websiderne - og så fylder Flash-filerne ikke ret meget. Flash-grafik er vektorbaseret, hvilket betyder at selve optegningen af grafikken foregår lokalt på modtagercomputeren. Dét, der transmitteres over nettet, er bare instruktioner om hvordan websiden skal se ud, og hvordan den skal tegnes, resten klares lokalt i browseren på modtagerens pc.
I denne udgivelse får man en grundig gennemgang af de vigtigste elementer i Flash version 5: Tegning, lag, masker, farvelægningsteknikker, import af grafik, animation, tweening, transformation, lyd og programmering af interaktivitet; og man får gennem praktiske eksempler vejledning i, hvordan man bruger teknikkerne på egne websider.
Kapitlerne i udgivelsen beskæftiger sig bl.a. med vektorgrafik, værktøjer og teknikker, animation, Flash som tegneprogram, fremstilling af tegnefilm, farvevalg og farvebrug, animerede symboler, interaktivitet, lyd, publicering af en Flash-film til webbrug mv.
Lars Grønvad er cand.phil. i dansk og arbejder til daglig med tekst, foto og grafik i sin egen virksomhed. Produktionen omfatter blandt andet cd'er, plakater, bogomslag, websites og udvikling af design.

UDDRAG AF INDHOLD: Kort om Flash. Animation for begyndere. Flash som tegnemaskine. Håndtegnet animation. Flash i farver. Mere om Tweening. Lag, masker og guides. Animerede symboler. Lyd, bitmaps og andre grafikfiler. Scenes og Actions. Buttons og Actions. Publicér din Flash-film. Stikord.

UDGIVER:
IDG Forlag
Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby
Tlf: 77 30 03 00, fax: 77 30 03 06
E-post: bog@idg.dk
Internet: www.idgforlag.dk

Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk