[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Internet - lær det selv. 2. udgave. Af Michael B. Karbo. 79 sider, 18,5 x 25,5 cm. Ill: 6 fotos, 27 figurer, 190 skærmbilleder. Pris kr 59,00.

Opdateret udgave - tidligere udgave 1998.

Et let tilgængeligt kursus i web-surfing og -informationssøgning, mv. Indeholder desuden en enkel forklaring af nogle helt grundlæggende net-begreber. "Meningen er, at vi skal se 'bag om nettet' - jeg vil gerne give en introduktion til den teknologi, som gør Internettet muligt. Jeg håber, at jeg beskriver teknologien så enkelt, at mange vil kunne forstå det og få udbytte af forklaringerne"(fra Indledning).
Denne udgivelse er først og fremmest en letlæst introduktion til Internettet, herunder surfing og informationssøgning på World Wide Web, elektronisk post og nyhedsgrupper.
Gennem eksempler og praktiske øvelser lærer man blandt andet at bruge sin browser optimalt, søge effektivt og hente programmer på nettet. Man lærer også at sende og modtage e-mails, sortere sin post og tage højde for virusangreb.
Forfatteren forklarer imidlertid også i sidste del af hæftet de mere komplicerede teknikker bag det verdensomspændende Internet. Man kan bl.a. læse om, hvordan nettet rent fysisk er bygget op, hvordan data transporteres rundt, og hvordan Internet-adresserne binder det hele sammen.

UDDRAG AF INDHOLD: World Wide Web (Hvad er WWW; om browseren; på web med Internet Explorer; flere teknikker til browseren; om udskrift og layout; flere veje til hjemmesiderne; søgninger; hent filer; mere om Internet Explorer). E-mail og nyhedsgrupper (introduktion til e-mail; start på Outlook Express; e-mail-kontoen; videre med Outlook Express; mere om e-mail; om at leve med e-mail; nyhedsgrupper; virus fra nettet). Sådan fungerer nettet (hvad er et net; internettet – et netværk; om båndbredde mv; transmission med TCP/IP; IP-adresser; URL'er; øvelser). Appendiks: Om Internet-forbindelsen mv. (Windows og Internet; forskellige forbindelser; på nettet med Windows; ordforklaringer). Stikordsregister.

UDGIVER:
IDG Forlag
Carl Jacobsens Vej 25, 2500 Valby
Tlf: 77 30 03 00, fax: 77 30 03 06
E-post: bog@idg.dk
Internet: www.idgforlag.dk

Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk