[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger] No logo - mærkerne, magten, modstanden. Af Naomi Klein. 515 sider, 17 x 22 cm. Ill: 50 fotos og tegninger, 37 figurer. Pris kr 275,00. Oversat af Steen Fiil efter den canadiske udgave: No Logo: taking aim at the brand bullies (2000). En kritisk analyse af markedsføring,
kultur og samfund i koncernernes æra. Bogen indeholder en kulturhistorisk
og samfundskritisk skildring af den nye mærkevareverden og de transnationale
koncerners tænke- og handlemåde. Bogen giver en detaljeret
dokumentation af mærkevarernes ekspansion og dominans gennem det
sidste halve århundrede. Det er samtidig bogens hensigt "at forsøge
at analysere og dokumentere de kræfter, der modarbejder denne koncernernes
regeren og kortlægge et særligt sæt kulturelle og økonomiske
betingelser, som har muliggjort opkomsten af denne opposition"(fra indledende
kapitel). I bogen beskrives den voksende modstand mod transnationale koncerner
og specielt de med en høj mærkegenkendelsesværdi. Bogen
præsenterer et stort set undergrundsagtigt system af information,
protest og planlægning, et system der allerede fungerer med aktiviteter
og ideer på kryds og tværs af nationale og generationsmæssige
grænser. UDDRAG AF INDHOLD: Et spindelvæv
af mærker. INTET RUM. Den nye mærkevareverden. Mærkerne
ekspanderer - hvordan logoet erobrede scenen. Alt.everything - ungdomsmarkedet
og markedsføringen af cool. Mærkningen af undervisning -
reklamer i skoler og på universiteter. Patriarkatet bliver funky
- identity marketings triumf. INTET VALG. Mærkebombning - franchise
i supermærkernes tidsalder. Sammenlægninger og synergi - skabelsen
af det kommercielle utopia. Erhvervslivets censur - barrikader om mærkevarelandsbyen.
INTET JOB. Den kasserede fabrik - degraderet produktion i supermærkernes
tidsalder. Trusler og løsansatte - fra at arbejde for ingenting
til 'en nation af frie agenter'. Stigende mangel på loyalitet. INTET
LOGO. Kulturel støjsending - mærkerne under angreb. Kræv
gaderne tilbage. Bad Mood Rising - den nye antikoncern-aktivisme. Mærkets
boomerang - den mærkebaserede kampagnes taktik. Historien om tre
logoer - vingesuset, skallerne og buerne. Lokal udenrigspolitik - studenter
og lokale går ind i politik. Tiden efter mærkerne - grænserne
for en mærkevarebaseret politik. Forbruger eller borger - kampen
for de globale fælleder. Farvel til historiens død - antiglobaliseringens
organisation og visioner. UDGIVER: [Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger] FagBogInfo |