| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
[Ugens bøger]
Bio-Nyt nr 116. Redaktør:
Ole Terney. 24 sider, 21 x 29,7 cm. Ill: 3 farvefotos, 14 tegninger og
figurer (13 i farver). Pris kr 49,95.
Tema: Miltbrand.
I denne udgivelse redegøres for biologiske og medicinske forhold
vedrørende miltbrand. Miltbrand skyldes bakterien Bacillus anthracis,
som normalt smitter via inficerede fødevarer eller gennem rifter
i huden, men sporerne kan også indåndes. Bakterien giver blodforgiftning
og milten forstørres kraftigt (deraf navnet).
Indledningsvis skildres forløbet af den terror med miltbrandsporer
der begyndte i USA den 4. oktober 2001. Den 30. november 2001 var situationen
således i USA: i alt 18 var blevet smittet med miltbrand siden starten
af oktober. 12 mennesker havde indåndet miltbrandsporer, heraf var
fem døde. 6 var blevet smittet med hud-miltbrand. "Miltbrandterroren
blev trods de relativt få breve meget omfattende. På et tidligt
tidspunkt var 10.000 mennesker i gang med en forebyggende behandling med
antibiotika, som de skulle tage i 2 måneder, og postvæsenet
gik i gang med at fordele 800.000 masker og handsker til sine ansatte."
Hoveddelen af dette temanummer indeholder information om bl.a. bakterien
der forårsager miltbrand, miltbrandsporer, infektionstyper af miltbrand,
sygdommens udvikling, diagnose, dødelighed, behandling, smittespredning,
dekontaminering, skadevirkninger efter miltbrandterror, miltbrandtoxinets
virkninger. Sidste del af udgivelsen beskriver den igangværende
forskning i miltbrand, og giver et overblik over metoder til udvikling
af lægemidler og reagenser til forskning eller diagnostik.
UDDRAG AF INDHOLD: Miltbrand
terror. Miltbrand historisk set. Bakterien. Sporerne. Bestandighed og
naturlig forekomst. Hud-miltbrand. Tarm-miltbrand. Lunge-miltbrand. Sygdommens
tidlige udvikling. Symptomerne. Dødelighed. Diagnose. Spore-påvisning.
Behandling. Antibiotika mod miltbrand. Vaccination. Smittespredning. Dekontaminering.
Mulige skadevirkninger efter miltbrandterror. Forskning. Strukturen af
den letale faktor. Konklusion. Litteratur.
UDGIVER:
Bio-Nyt
Falkonergårdsvej 4, 1959 Frb C
Tlf: 35 37 64 08, fax: 35 37 12 55
E-post: bio@forskning.dk
Internet: www.bionyt.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv] [Ugens bøger]
FagBogInfo Blegdamsvej 4 B Postbox 638 2200 København
N mailto:frodes@image.dk
|