[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Alternativ behandling. Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 19. marts 2002. 202 sider, 21 x 29,7 cm. Ill: 3 tegninger, 4 figurer. Pris kr 35,00. [Udgivet 2002]
(Teknologirådets rapporter 2002/7)

Denne udgivelse er en redigeret udskrift af en åben høring om alternativ behandling, som blev afholdt på Christiansborg den 19. marts 2002. Høringen blev afholdt af Teknologirådet for Folketingets Sundhedsudvalg.
"Alternativ behandling er betegnelsen for en række behandlingsformer med varierende accept fra det etablerede sundhedsvæsen. Flere og flere danskere kommer i kontakt med det alternative, men der er stor uenighed om, hvad der er fup, og hvad der er fakta - og om det offentlige bør gøre mere for at integrere alternativ behandling i det etablerede sundhedsvæsen.
Det er baggrunden for, at Folketingets Sundhedsudvalg bad Teknologirådet om at afholde en høring om alternativ behandling. Formålet med høringen var at skabe et overblik over, hvilken rolle alternativ behandling spiller i Danmark, og hvilken rolle den kan spille i fremtiden"(fra Forord).
Udgivelsen indledes med et resumé, som giver læseren mulighed for at orientere sig i nogle af de centrale spørgsmål, der blev diskuteret på høringen. Så følger en udskrift fra høringen der er opdelt i temaafsnit, som indledes med oplægsholdernes mundtlige indlæg fulgt af en spørge- og debatrunde. Oplægsholdernes skriftlige indlæg er trykt som bilag bagest i udgivelsen.
Udgivelsen kan ses på - og hentes fra - Teknologirådets hjemmeside: www.tekno.dk

UDDRAG AF INDHOLD: Resumé. Redigeret udskrift af høringen (alternativ behandling: en introduktion af feltet og dets aktører; status; alternative behandlingsformers samspil med det etablerede sundhedsvæsen; forskellige måder at evaluere alternative behandlingsformer på; fordele og ulemper ved integration af alternativ behandling i det etablerede sundhedsvæsen; afrunding og afslutning).
SKRIFTLIGE OPLÆG. Hvem og hvor mange benytter sig af alternative behandlingstilbud? Hvorfor vælger folk alternativ behandling? Det alternative behandlingsområde i Danmark: offentlige og private aktører. Lovgivning og tilsyn på det alternative område - hvilke problemer er der? Alternativ behandling i internationalt perspektiv. Akupunktur i Danmark. Zoneterapi i Danmark - herunder vacuumterapi. En præsentation af samfundvidenskabelig evaluering af alternative behandlingsformer. Tværvidenskabelig forskning i effekt ved alternative behandlingsformer. Fordele og ulemper ved integration af alternativ behandling i det etablerede sundhedsvæsen. Omsorg og støtte til hele mennesker.

UDGIVER:
Teknologirådet
Antonigade 4, 1106 København K
Tlf: 33 32 05 03, fax: 33 91 05 09
E-post: tekno@tekno.d
Internet: www.tekno.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk