[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]

Hormonforstyrrende stoffer. Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 25. april 2002. 200 sider, 21 x 29,7 cm. Ill: 4 fotos, 1 tegning, 20 figurer. Pris kr 35,00. [Udgivet 2002]
(Teknologirådets rapporter 2002/11)

Denne udgivelse er en redigeret udskrift af en åben høring om hormonforstyrrende stoffer, som blev afholdt på Christiansborg den 25. april 2002. Høringen blev afholdt af Teknologirådet for Folketingets Miljø- og planlægningsudvalg.
Høringen blev afholdt med henblik på at gøre status for viden om og arbejdet med de hormonforstyrrende stoffers effekter og konsekvenser for miljø og folkesundheden nationalt og globalt.
Hormonforstyrrende stoffer defineres som stoffer, der har den samme virkning som vores naturlige hormoner, der styrer de langsigtede processer i organismen. Især har der været tale om stoffer med østrogene virkninger, som efterligner de effekter de kvindelige hormoner har på organismen - også de hankønnede. Der kan også være mange andre virkninger, som man skal tage alvorligt. Både fra stoffer, der virker som de mandlige kønshormoner, og fra stoffer, der påvirker de hormoner, som er med til at regulere orgnaismens vækst.
"I takt med at hormonforstyrrende stoffer bliver mere udbredte, er der brug for mere viden, mere og bedre koordineret forskning og en omvendt bevisbyrde, så det f.eks. bliver industrien, der skal bevise, at et stof er uskadeligt. Det var nogle af hovedpointerne på Teknologirådets høring om hormonforstyrrende stoffer"(fra Resumé).
Udgivelsen indledes med et resumé, som giver læseren mulighed for at orientere sig i nogle af de centrale spørgsmål, der blev diskuteret på høringen. Så følger en udskrift fra høringen der er opdelt i emneområder, som indledes med oplægsholdernes mundtlige indlæg fulgt af en spørge- og debatrunde. Oplægsholdernes skriftlige indlæg er trykt som bilag bagest i udgivelsen.
Udgivelsen kan ses på - og hentes fra - Teknologirådets hjemmeside: www.tekno.dk/hormon

UDDRAG AF INDHOLD: Resumé. Redigeret udskrift af høringen (fokus på hormonforstyrrende stoffer; effekter på mennesker; effekter på miljøet; viden og usikkerhed; mulighederne på internationalt niveau; virkemidler på det nationale niveau; fremtidens strategier overfor hormonforstyrrende stoffer).
SKRIFTLIGE OPLÆG. Fokus på hormonforstyrrende stoffer. Er sædkvaliteten faldet? Hormon-relaterede kræftformer. Hormonforstyrrende stoffer i de arktiske områder. Naturligt-forekommende østrogenlignende plantestoffer. Brugen af giftige skibsmalinger har medført hormonforstyrrelser i det danske havmiljø. Renseanlægs bidrag til østrogene stoffer i det danske vandmiljø. Hormonforstyrrende stoffer og effekter i havmiljøet - status og vidensbehov. Risikostrategier - specielt WHO's plan for risikoanalyse. Om gruppeklassifikation og risikohåndtering. EU's strategi for hormonforstyrrende stoffer - og danske initiativer. Mulighederne på internationalt niveau. Fra forskning til handling på EU-plan. Nationale virkemidler. Købmandskab contra holdning. Forsigtighedsprincippet - bedre balance i 'for-imod' vurderinger).

UDGIVER:
Teknologirådet
Antonigade 4, 1106 København K
Tlf: 33 32 05 03, fax: 33 91 05 09
E-post: tekno@tekno.dk
Internet: www.tekno.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Ugens bøger]


FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk